Menu luk

Aktuel kommentar

Tirsdag aften udsendte Sydbank en selskabsmeddelelse om ændringer i bankens bestyrelse.

18. sep. 2019
1 min

Ændringerne er også kommenteret i en koncernnyhed på Vores Sydbank. Ændringerne har trukket nogle heftige overskrifter i medierne, men Kim og jeg kan som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke genkende at situationen skulle være hverken kaotisk eller noget der ligner. Tværtimod arbejdes der meget struktureret med planlægningen af at udleve den besluttede strategi ”En stærkere bank”, som vi medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er meget begejstrede for og bakker stærkt op om. Vi er i en god og helt indledende dialog med Karen om de tilpasninger, der ligger forude og vil holde fast i, at de skal ske i takt med naturlig afgang og smartere måder at arbejde på, som aflaster i mindst samme omfang, som normeringerne reduceres – ellers kan vi nemlig ikke bygge en ”stærkere bank”. Vi bakker sammen med resten af bestyrelsen op om det nye formandskab, bestående af Lars Mikkelgaard-Jensen og Jacob Chr. Nielsen, som sammen og hver for sig besidder stærke kompetencer til at beklæde posterne. Vi kender både Lars og Jacob for noget solidt og positivt, og derfor har vi sovet godt og trygt i nat / Jarl

Seneste nyt