Menu luk

Efteruddannelse skal styrkes markant

4 procent af de offentlige midler til uddannelse anvendes på videre- og efteruddannelse, og det er for lidt. En kompetencefond inspireret af Finanskompetencepuljen eller en personlig uddannelseskonto til hver borger kan være med til at fremme videre- og efteruddannelse, lyder et par forslag fra Kompetencerådet, som Finansforbundet og FA har etableret.

23. sep 2020
3 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

Hvis det skal lykkes at skabe bedre holdbarhed i arbejdslivet, så medarbejdere kan blive længere på arbejdsmarkedet, er stærkere kompetencer et vigtigt element, sagde Finansforbundets formand Kent Petersen, da han åbnede Kompetencerådets møde onsdag 16. september.

Kompetencerådet, der blev nedsat af Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) i 2019, tæller blandt andet repræsentanter fra en række fagforbund, uddannelsessteder og andre organisationer. Et af målene for rådet er at udvikle konkrete forslag, der kan fremme videre- og efteruddannelse for folk med en højere uddannelse, så de er klar til at komme i spil til trepartsforhandlingerne i 2021.

Et af forslagene på det digitale møde i rådet forleden går på at etablere en kompetencefond, der finansieres af både offentlige midler og delvist erhvervslivet, og hvor medarbejderne kan søge om gratis kurser og videreuddannelse. Man kan finde inspiration i Finanskompetencepuljen, som Finansforbundet og FA har etableret i forbindelse med deres overenskomst, forklarede Søren Laursen, direktør for Finanssektorens Uddannelsescenter.

Et andet forslag går ud på, at hver borger skal have en personlig uddannelseskonto med midler, som man kan trække fra livet igennem til at betale for efteruddannelse. Forslaget om en personlig uddannelseskonto har tidlig været fremsat af en VEU-ekspertgruppe, som afleverede deres anbefalinger inden trepartsforhandlingerne i 2017.

Fire udfordringer

På Kompetencerådets møde gennemgik Hans Müller Pedersen, der er formand for en arbejdsgruppe om videre- og efteruddannelse og er direktør i Styrelsen for Uddannelse og Forskning, arbejdsgruppens resultater og anbefalinger.

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg havde forinden holdt et politisk visionsoplæg om livslang læring. Her pegede han på fire udfordringer, der skal løses:

  1. Uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet skal tale endnu bedre sammen om uddannelsesbehovet, end de gør i dag.
  2. Uddannelsesinstitutionerne skal skabe et endnu bedre udbud af uddannelsesmuligheder, end der er i dag.
  3. Uddannelsessystemet er for uigennemskueligt i dag. Det skal gøre mindre kompliceret og nemmere at navigere i.
  4. Barrierer skal brydes ned, så medarbejdere i højere grad selv søger efteruddannelse, og arbejdsgiverne skal i højere grad motivere deres medarbejdere til at videre- og efteruddanne sig.

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, kom i sit oplæg til Kompetencerådet blandt andet ind på, at der skal noget mere fleksibilitet ind i voksen- og efteruddannelserne, så den enkelte kan stige af og på uddannelserne og ikke tage dem i et længere stræk. Og så noterede hun sig, at de offentlige midler til uddannelse i dag er meget skævt fordelt.

”96 procent af de offentlige midler til uddannelse anvendes på formelle og ordinæreuddannelser, og kun fire procent anvendes på efter- og videreuddannelse. Jeg ved ikke, hvad den perfekte fordeling vil være, og det er ikke nødvendigvis 50-50. Men der skal flyttes nogle flere midler over til efteruddannelse og videreuddannelse, og så skal man starte på efteruddannelse i de tidlige år, for så bliver gevinsten større”, sagde Stina Wrang Elias.

Kredsformand roser samarbejdet

Jannie Skovsen, formand for Finansforbundet Spar Nord Kreds, er meget tilfreds med Kompetencerådet.

“Jeg synes, der er grund til at rose det gode samarbejde i Kompetencerådet. Og jeg er samtidig meget glad for, at Finanskompetencepuljen kan være inspiration til øvrige organisationer.

Vedligeholdelse og udbygning af kompetencer er afgørende for sektorens ansatte og i et samfundsperspektiv afgørende for et velfungerende arbejdsmarked.

I næste uge har vi Landsmøde i Finansforbundet og kompetenceudvikling bliver helt sikkert et meget vigtigt tema”, siger hun.