Menu luk

Overenskomst '23: Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet en række spørgsmål og svar om aftalen om den nye virksomhedsoverenskomst.

Siden vil løbende blive udbygget i takt med at flere spørgsmål dukker op, og du er velkommen til at stille dit eget spørgsmål, hvis det ikke allerede er besvaret nedenfor.

Skriv dit spørgsmål til finansforbundet@nykredit.dk - så vender vi tilbage.

Hvor længe gælder virksomhedsoverenskomsten?

Virksomhedsoverenskomsten er gældende i 2 år. Fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. marts 2025.

Hvorfor anbefaler I medlemmerne at stemme JA til virksomhedsoverenskomsten?

En enig kredsbestyrelse mener, at der er tale om et rigtig godt resultat.

  • Både i forhold til løn, hvor Nykredit bidrager med 0,75% mere til lønstigninger end aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger,
  • i forhold til indførelse af et ny lønsystem, der er transparent og som bl.a. understøtter ligeløn
  • i forhold til muligheden for at aftale sig til en mere fleksibel arbejdsdag
Hvordan stemmer jeg til urafstemningen?

Alle medlemmer af Nykredit får tilsendt en mail fra ”assembly voting”, som er det system, vi anvender til afstemningen. Det er samme system, der blev benyttet, da vi skulle stemme om overenskomstresultatet ved standardoverenskomsten.

Der er 2 muligheder for at stemme:

  • Unikt link, hvor du bliver bedt om at taste dit cpr nummer
  • Generelt link, hvor du logger ind med ”MitID”

Du kan også anvende denne QR-kode for at gå til afstemningen:

Afstemningen foregår i perioden 15. maj – 31. maj kl. 10.00

Spørgsmål til urafstemningen? skriv til stem@finansforbundet.dk

Hvorfor skal vi have et nyt lønsystem?

Et nyt lønsystem har været på forhandlingsbordet i flere overenskomstperioder. Det er ikke kun Nykredit, der har haft et ønske om et nyt lønsystem – også flere og flere medlemmer har udtrykt ønske om, at der kom et lønsystem, der gjorde lønindplacering og mulighed for at stige i løn gennemskueligt og forudsigeligt.

Hensigten med det nye lønsystem er, at der bliver en tydelig sammenhæng mellem løn, jobindhold, kompetence og performance. Med det nye lønsystem får vi objektive kriterier for løn, der også understøtter ligeløn. Endelig efterlever lønsystemet det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed.

Hvad indebærer et nyt lønsystem i Nykredit?

Alle medarbejdere i Nykredit indplaceres i en såkaldt IPE-klasse*). I et nyt lønsystem vil IPE-klasserne have sammenhæng med et lønniveau og lønspænd.

Medianlønnen i de enkelte IPE-klasser vil være udgangspunktet for lønsystemet. Udgangspunktet er, at man ligger indenfor et lønspænd 80-120% af medianen.

Ved implementering af et nyt lønsystem vil de medarbejdere, der ligger under 80 % af medianen for deres IPE-klasse, blive løftet ind.

Medarbejdere, der ligger over lønniveauet for deres IPE-klasse, er som minimum sikret de generelle lønstigninger, som er aftalt ved standardoverenskomsten. På nuværende tidspunkt er der under 100 medarbejdere, der ligger over deres lønniveau.

Alle stillinger/roller i Nykredit vil have en IPE-Klasse, som medarbejderne indplaceres i efter deres nuværende jobfunktion og kompleksitet i jobbet. Dette sker efter principper i det såkaldte Mercer-system, der er et eksternt udviklet og anerkendt stillingsvurderingssystem. Når lønsystemet er implementeret, vil lønniveauet for de enkelte jobfunktioner være synlig for den enkelte, og det vil  således være muligt at se, om man ligger i bunden, i midten eller i toppen af lønniveauet. Dette vil øge gennemsigtigheden i, hvor man er placeret rent lønmæssigt i forhold til sammenlignelige jobfunktioner.

*) IPE-Klasse = Tyngden på stolen/Stillingniveau

Grænsen for ansat uden højeste tjenestetid (UHT) er sat ned. Hvad betyder det for mig?

Hvis du pt. tjener 58.780 kr./måneden eller derover, så er du allerede omfattet af reglerne om ansættelse uden højeste tjenestetid.

Hvis du pt. tjener 56.000 kr./måneden eller derover, så kommer du fra 1. september 2023 til at være omfattet af reglerne om ansættelse uden højeste tjenestetid.

Som ansat uden højeste tjenestetid skal du stadig arbejde den årsnorm, som du er ansat til. For langt de fleste medarbejdere er dette 1.924 timer – hvilket er årsnormen for medarbejdere, der arbejder 37 timer/ugen.

Der kan være perioder, hvor du arbejder mere end den sædvanlige arbejdstid. Disse timer får du ikke særskilt betaling for. Som ansat uden højeste tjenestetid får du 2 ekstra feriedage (Nykredit-dage), som du kan holde efter din ferielovsferie. Disse 2 dage kan ikke udbetales.

Hvad er forskellen på UHT (ansat uden højeste tjenestetid) og jobløn?

UHT (ansat uden højeste tjenestetid) betyder, at man ikke får særskilt betaling for over-merarbejde og at man får 2 ekstra feriedage (Nykredit-dage). Det er alene lønnen, der afgør, om man er ansat som UHT eller ej.

Jobløn er et begreb fra standardoverenskomsten og flere andre virksomhedsoverenskomster har efterfølgende indført jobløn. Her er det både lønnen og hvorvidt man har ”selvstændig arbejdstilrettelæggelse”, der afgør om man er på jobløn.

Skal jeg stadig vælge mellem over- eller merarbejde til september?

Valgmuligheden mellem overarbejde eller merarbejde og 6. ferieuge bortfalder. Dette sker med virkning fra den 1. september 2023. Herefter honoreres merarbejde 1:1, og alle medarbejdere får 6. ferieuge.

Bliver der ændret på seniordeltidsordningen?

Nej. Seniordeltidsordningen forbliver uændret i den nye overenskomst. Det betyder, at man med mindst 5 års anciennitet og når man er fyldt...

  • 58 år, har ret til at få nedsat sin arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100 af fuld beskæftigelse.
  • 60 år, har ret til at få nedsat sin arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 70 og 100 af fuldtidsbeskæftigelse.
  • 62 år, har ret til at få nedsat sin arbejdstid til en arbejdsprocent mellem 60 og 100 af fuldtidsbeskæftigelsen.

Ved overgang til seniordeltid indbetaler arbejdsgiver pensionsbidrag på baggrund af den hidtidige arbejdstidsprocent i resten af ansættelsesforholdets varighed.

Hvad er forskellen på virksomheds- og standardoverenskomsten?

I skemaet nedenfor har vi beskrevet de overordnede forskelle på virksomheds- og standardoverenskomsten: