Menu luk

3 delegerede - svar på 4 spørgsmål

Mød tre delgerede på årets generalforsamling, og læs hvordan de oplevede dagen.

25. maj 2022
2 min

Svar på 4 spørgsmål


“Jeg vidste på forhånd, at jeg ville stille spørgsmål til beretningen. Jeg nåede at stille fire – første gang var lidt græseoverskridende, men så gik det fint. Det var ikke kun spørgsmål, jeg havde med hjemmefra, jeg blev også inspireret af de mennesker, jeg sad og snakkede med ved bordet i salen. I det hele taget var der god debat.

Nogle af svarene var lidt forudsigelige. Men det, jeg fik i forhold til, hvordan vi bliver bedre til at hverve nye medlemmer, var godt. Flere end jeg havde samme udfordring med at argumentere for et medlemskab, og det virker til, at det bliver taget alvorligt, og det er noget, der bliver arbejdet med”.

Jan Beckmann Dickow, it-software engineer, ny tillidsrepræsentant.

Jan Beckmann Dickow. Foto: Martin Dam Kristensen


Mod til uenighed


”Jeg har tidligere arbejdet i og været tillidsrepræsentant i Nordea og derfor været til adskillige generalforsamlinger – det viser sig, at jeg også kender mange flere her, end jeg regnede med. Det understreger, at Finansforbundet er en fantastisk platform, som går på tværs. Mange rækker ud, jeg føler mig meget velkommen her.

Selv om vi har mange forskellige vinkler på arbejdslivet og kommer fra vidt forskellige funktioner, mærker man, at der er højt til loftet og mulighed for at være uenige og stadig venner – det er fedt at folk tør stille sig op foran flere hundrede mennesker og sige deres mening”.

René McKenzie Lintrup, officer og tillidsrepræsentant, tog initiativ til at få sin afdeling dækket af nu fem tillidsrepræsentanter og områdetillidsrepræsentant.

Rene McKenzie Lintrup. Foto: Martin Dam Kristensen

Hjerte og engagement


”Jeg tror, jeg har deltaget i generalforsamlinger fire gange. Jeg bliver altid glad for at mærke, at det vigtigste er på plads: at vi er en stor gruppe, som er enige og uenige om mange ting, men allesammen har vi kærlighed, loyalitet og engagement i forhold til banken. Man kan virkelig mærke, at hjertet er med, at alle her så gerne vil banken.

Generalforsamlinger byder altid på noget vigtigt. Denne gang synes jeg blandt andet at det med, at kredsen skal række mere ud at mærke, hvad der sker blandt tillidsrepræsentanterne rundt om i banken er vigtigt. Jeg ved godt, kredsen har meget andet og mange arbejdsopgaver. Men det er meget vigtigt, at de har føling med, hvad der sker”.

Pia Staal, Relationship manager i Business, Odense, tillidsrepræsentant og områdetillidsrepræsentant, intern revisorsuppleant i kredsen, har arbejdet 35 år i banken

Pia Staal Christensen. Foto: Martin Dam Kristensen

Seneste nyt