Menu luk

Det skal give mening at møde ind

Medarbejderne i Buying & Owning Real Estate DK har fundet en god rytme med både flexible seating og hjemmearbejde. Selvbestemmelse og en lydhør ledelse er afgørende, siger tillidsrepræsentant Gunver Sommer. Men det kræver en ekstra indsats at knytte nye kolleger til en fleksibel arbejdsplads.

9. dec. 2021
5 min

To skærme og en dockingstation. Det er alt, hvad der står på hævesænkebordene i storrumskontoret, når medarbejderne møder ind og går hjem fra Buying & Owning Real Estate DK på Lersø Parkallé i København. Ingen papirer, familiefotos, kaffekrus eller henslængte cardigans sladrer om, hvem der arbejder ved bordene.

Det seneste halvandet år har afdelingen haft flexible seating uden faste pladser. Der er arbejdsstationer til 80 procent af de cirka 100 medarbejdere, men så højt har fremmødet endnu ikke været.

”På en typisk arbejdsdag er omkring en tredjedel af pladserne besat”, skønner Gunver Sommer, it-specialist og tillidsrepræsentant for området.

Hun vælger som regel mellem de samme to-tre pladser, hvis de er ledige.

”Så der er noget genkendeligt, selvom der i princippet er frit valg. Vi ved nogenlunde, hvor kollegerne sidder, når de er her”, fortæller hun.

Der er aldrig decideret kamp om pladserne, men hvis man møder sent, er det ikke sikkert, at man kan sidde i nærheden af sit Squad (team). Og så kan det være mere oplagt at arbejde hjemme:

”Det skal give mening og værdi at møde ind. Corona-pandemien har lært os, at hjemmearbejde både kan fungere og spare en masse transporttid. Så der skal være noget at komme efter på arbejdspladsen”, pointerer Gunver, som i et års tid har arbejdet i et 14 personers stort Squad, Mortgage Engine, med systemansvar.

”Vi kommer ikke for lokalerne, men for at møde hinanden. Når vi arbejder her, prioriterer vi at spise frokost sammen og få talt med hinanden – også om andet end arbejde”, siger Gunver Sommer.

Prioriterer frokosten sammen

I Triben Buying & Owning Real Estate DK er det frit for medarbejderne, om de vil arbejde hjemme eller møde ind. Nogle kommer stort set dagligt. De fleste møder ind en til to gange om ugen. Tirsdag og torsdag er der flest i storrumskontoret.

”Vi kommer ikke for lokalerne, men for at møde hinanden. Vi sætter krydser i et regneark og koordinerer, hvornår vi er her. Når vi arbejder her, prioriterer vi at spise frokost sammen og få talt med hinanden – også om andet end arbejde”, fortæller Gunver.

Halvt på kontoret og halvt hjemme er også en populær arbejdskombination, ligesom mange klarer morgenmøder hjemmefra, før de bevæger sig ud i trafikken. Her spiller det også ind, at afdelingen er flyttet fra Ejby, så flere har fået længere transporttid.

”Vi har indført BWoW (Better Ways of Working) med en ny tværfunktionel organisation, flexible seating og flexible working, så intet er, som det var for halvandet år siden”, fortæller Gunver.

”Jeg synes, vi har fundet en god rytme. Fleksibiliteten giver mening i forhold til opgaverne på vores område. Vi har udstrakt selvbestemmelse og en lydhør ledelse, som bakker op om de løsninger, der fungerer bedst for os”, opsummerer hun – vel vidende, at der i andre afdelinger kan være strammere regler og udfordringer med at få fleksibiliteten til at fungere.

Fra skuffer og skabe til bærbar kasse

På reolerne langs væggene i et rum står rækker af åbne ’værktøjskasser’ med navneskilte på. De fleste indeholder en computermus og et tastatur, som stritter skævt ud af kassen, fordi der ikke er plads til det. Nogle af kasserne rummer også personlige ting: en bamse, en fodboldmaskot, et par sneakers, et lunt sjal.

”Før havde vi hver et stort skab eller skuffedarium til vores ting. I dag må vi nøjes med de små kasser, som er til at hanke op i og bære hen til dagens plads. Så der er blevet smidt ud i stor stil”, fortæller Gunver.

”Det var det største fysiske bevis på forandringen, og det har krævet tilvænning. Mange havde svært ved ikke at måtte personliggøre deres plads på jobbet. Man bliver bare en brik og et nummer i rækken, lød kritikken”.

’No camping’, stod der på skilte, da de fleksible pladser blev lanceret. Det blev af nogle opfattet som en nedgørelse af det hyggelige og personlige. Er det ikke længere i orden, at vi godt kan lide at være her, blev der spurgt.

”Man vænner sig til det, men der er stadig kolleger, som savner deres ting og et mere rummeligt skab”, siger Gunver.

Et netværk til nye kolleger

Pludselig afbryder klapsalver stilheden blandt medarbejdere ved skærmene i det store rum.
Den ugentlige onlinepræsentation af igangværende projekter udløser applaus – på Lersø Parkallé, på hjemmearbejdspladser og i Litauen og Indien.

Socialt samvær foregår også online, når Triben holder ’fredagsbar’ torsdag eftermiddag med konkurrencer og sjove indslag. Også her satte corona-nedlukningen for alvor skub i tingene.

Der er dog nogle ulemper ved det fleksible arbejdsliv, påpeger Gunver:

”På nogle områder oplever vi en stor udskiftning af medarbejdere. Nogle nytilkomne har svært ved at blive knyttet til arbejdspladsen og kollegerne, som de kun sjældent møder, og så er det lettere at blive fristet af tilbud fra andre arbejdsgivere. En vis udskiftning er helt fint, men det kan blive for meget og kræve mange ressourcer til oplæring”.

”Så alle os ’gamle’, som har et netværk, skal ikke kun møde ind for vores egen skyld. Vi skal også komme for at give vores nye kolleger et netværk og en tilknytning til os”, opfordrer Gunver.
Når det gælder de fysiske rammer, gør banken klogt i at tænke på at gøre det attraktivt og rart for medarbejderne at møde ind, mener Gunver:

”Der bliver næppe gjort det store ved de gamle bygninger her, som vi skal forlade inden for en overskuelig fremtid. Men omgivelserne spiller en vigtig rolle. Det er ofte små ting, der afgør, om man kommer ind eller arbejder hjemme. Hvis der er for koldt eller for varmt, og stolene er elendige at sidde på, kan hjemmekontoret let løbe af med sejren”.


Emner

Seneste nyt