Menu Luk

Rådgivning i udlandet

Internationale aftaler kan støtte medlemmer, der skal udstationeres eller får job i udlandet. Som tillidsmand kan du fortælle om mulighederne for lokal rådgivning.

Finansforbundet samarbejder internationalt med bl.a. den globale fagforeningsorganisation UNI Global Union (UNI) og Nordic Financial Union (NFU). Det samarbejde giver medlemmerne mulighed for at få lokal rådgivning om lokale løn- og ansættelsesvilkår, overenskomst og lovgivning i udlandet.

Den lokale rådgivning er gratis for vores medlemmer uanset om det drejer sig om udstationering eller et fast job i udlandet. Ved udstationering kræver det dog, at medlemmet fortsat betaler kontingent til Finansforbundet under udstationeringen. Ved fastansættelse i udlandet kan medlemmet overgå til et passivt medlemskab – det koster ikke noget.

Rådgivning i over 150 lande via UNI

Samarbejdet med UNI giver medlemmerne mulighed for rådgivning fra fagforeninger i mere end 150 lande. Medlemmet skal ansøge om et gratis UNI-pas, der gælder under udstationering og bl.a. giver:

  • Kontakt til en anerkendt fagforening i udstationeringslandet.
  • Adgang til rådgivning om løn- & ansættelsesvilkår i udstationeringslandet.
  • Adgang til lokale faglige aktiviteter og professionelle netværk.

Sådan søger medlemmet om et UNI-pas

Ansøg om UNI-passet på UNI’s hjemmeside – husk at orientere medlemmet om, at Finansforbundet forkortes 'FSU-DK' på engelsk under valg af fagforening.

Ansøg om UNI-passet

Rådgivning i Norden via NFU

Medlemmer kan få lokal rådgivning, hvis de skal udstationeres eller får fast job i den finansielle sektor i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Ordningen er baseret på en aftale med de andre nordiske finansforbund i Nordic Financial Unions (NFU), der varetager de nordiske finansansattes interesser i Norden og Europa.

Hvis medlemmet ansættes i en fast stilling, bør du anbefale, at medlemmet melder sig ind i den lokale fagforening og bevarer et passivt medlemskab af Finansforbundet - det koster ikke noget.

Lokal rådgivning i Norden

Læs aftalen (pdf)

Sådan får medlemmet rådgivning i Norden

Medlemmet kan enten tage direkte kontakt til de nordiske finansforbund, der er medlem af NFU. NFU medlemsforbundene er alle oplyst på NFU’s hjemmeside.

Alternativt kan medlemmet henvende sig til sekretariatet (international koordinator), der kan formidle kontakten til det nordiske finansforbund.

Hjælp medlemmet på vej

Har du et medlem, der har brug for gratis, lokal rådgivning? Du kan altid henvise til den side, der beskriver mulighederne for medlemmerne og forklarer, hvordan de kommer videre.

Juridisk rådgivning, når du har job i udlandet

Kontakt os

32 96 46 00

Du er velkommen til at ringe til Jura og Forhandling. Vi har åbent mandag til torsdag fra 8.30-16.00 og fredag fra 8.30-15.00.

Du kan også skrive til post@finansforbundet.dk