Menuluk

Regler om længerevarende sygdom

Hvilke møder og frister skal du være opmærksom på i dit sygeforløb? Hvad sker der til en sygefraværssamtale? Og hvad gør du, hvis din arbejdsgiver beder om dokumentation for din sygdom? Få hjælp og støtte under længerevarende sygdom.

Er du syg over en kortere periode, er forløbet typisk ukompliceret. Men hvis din sygdom strækker sig over en længere periode, det vil sige flere uger, kan dine rettigheder og muligheder være vanskeligere at overskue, men grundlæggende har du de samme rettigheder som ved kortere sygdomsforløb, dvs. ret til:

  • Fravær med løn ved fx lægebesøg, fysioterapi, indlæggelse på hospital o.l.
  • Brug af den sundhedsforsikring, der omfatter alle inden for den finansielle sektor.
  • Fuld løn under sygdom, dvs. den løn, du normalt får udbetalt, herunder faste tillæg. Du får dog ikke betaling for aftalt overarbejde (særlige regler for assurandører).

Er du assurandør, har du har også ret til løn under sygdom. Udgangspunktet er, at du skal have din faste løn plus en kompensation for din variable løn, og den finder din arbejdsgiver som hovedregel via en gennemsnitsberegning af de seneste 12 måneders bruttoindtægt, der stammer fra erhvervelsesprovision af din egen forsikringstegning. Herfra trækker din arbejdsgiver ristornoprovision. Har du været ansat i kortere tid, sker beregningen fra dit ansættelsestidspunkt.

Læs mere om fravær med løn og sundhedsforsikringen

Vi anbefaler, at du inddrager din tillidsmand eller kreds, hvis du har spørgsmål til dit sygeforløb, eller hvis du skal indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om særlige skånehensyn.

Spørgsmål til forløbet ved længerevarende sygdom

Hvilke frister og møder indgår typisk i forløbet?

Processen for et længerevarende sygeforløb ser typisk sådan ud:

  • Efter tre dage til 14 dage: Din arbejdsgiver kan bede om en tro-og-love-erklæring, dvs. en erklæring hvor du skriver under på, at du er syg.
  • Efter 14 dage: Din arbejdsgiver kan bede om en varighedserklæring, dvs. en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at du vil være syg.
  • Senest fire uger efter første sygedag: Din arbejdsgiver skal invitere dig til en sygefraværssamtale.
  • Inden fem uger fra din første sygedag skal din arbejdsgiver give besked til kommunen om dit sygefravær. Kommunen sender et oplysningsskema til dig i din e-boks og du skal udfylde skemaet i den digitale løsning Mit Sygefravær inden for en frist på otte dage. Du skal bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer at sygdommen vil vare.
  • Senest otte uger fra din første sygedag skal kommunen afholde en opfølgningssamtale. Til brug for opfølgningen kan kommunen indhente en lægeerklæring, hvor din læge skal vurdere din sygdom og dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet, eventuelle skånebehov, behandling og sygdommens forventede varighed.

Undervejs i processen kan din arbejdsgiver bede dig om at dokumentere din sygdom, ligesom din arbejdsgiver til enhver tid kan indkalde dig til mulighedssamtale.

Hvad sker der til en sygefraværssamtale?

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en personlig sygefraværssamtale (også kaldet omsorgssamtale) om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, og hvordan de bedst kan støtte dig. I skal holde samtalen senest fire uger efter din første fraværsdag. Samtalen er en personlig samtale, hvor din tillidsmand også bør deltage - hvis du ikke selv er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan I holde samtalen på neutral grund eller over telefonen.

Under samtalen kan I bl.a. tale om mulighederne for kortere dage, skånebehov, fysiske hjælpemidler, ændring af arbejdsopgaver, hvilemuligheder og hjemmearbejde. Og husk, at du ikke kan tvinges til at acceptere større ændringer i dine arbejdsopgaver end de sædvanlige regler om ændring af indhold i opgaver.

Er du for syg til samtalen

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, bør du kontakte din læge og få lægens vurdering. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage, eller at samtalen kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage. I så fald skal du meddele det skriftligt til din arbejdsgiver.

Husk et referat af samtalen

Vi anbefaler, at du beder din arbejdsgiver om at skrive et referat fra samtalen, som du og din tillidsmand kan godkende. Det er vigtigt at tjekke, at jeres konkrete aftaler er noteret, fx om hvordan du kan få støtte til at vende tilbage til dit job.

Hvornår er du berettiget til sygedagpenge?

Du skal opfylde sygedagpengelovens beskæftigelseskrav for at være berettiget til sygedagpenge.

I et ansættelsesforhold vil din arbejdsgiver kunne søge sygedagpengerefusion, når du har været sygemeldt i 30 dage og har et fravær på mindst fire timer om ugen. Din arbejdsgivers ret til refusion er afledt af din ret til sygedagpenge. Hvis din ansættelse ophører under dit sygdomsforløb, overgår sygedagpengeudbetalingen til dig selv.

Du har i udgangspunktet ret til sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste ni måneder. Før de 22 uger udløber, skal kommunen revurdere din situation og tage stilling til, om det er muligt at forlænge din sygedagpengeperiode. Det er en mulighed, hvis du opfylder en af de syv muligheder for forlængelse, som er beskrevet i sygedagpengeloven.

Læs mere om reglerne for sygedagpenge efter 22 uger

Hvad sker der til 8-ugers samtalen med jobcenteret?

Opfølgningssamtalen skal foregå som en personlig samtale, hvor du og din sagsbehandler taler om din situation, og hvilken hjælp du har brug for til at komme tilbage i arbejde. På mødet fastlægges en plan for den konkrete indsats, der kan hjælpe dig tilbage på arbejde.

Kommunen skal løbende følge op under hele sygeforløbet, og de vil som hovedregel tale med dig hver 4. uge.

Formålet med opfølgningen er at blive opdateret på din helbredssituation og vurdere dit behov for støtte til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du har pligt til at medvirke ved opfølgningen, men kommunen skal altid tage hensyn til din situation og helbredstilstand.

Læs mere om 8-ugers samtalen på Star.dk

Hvad er et jobafklaringsforløb?

Vurderer kommunen, at du fortsat er uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, men at du ikke opfylder én af sygedagpengelovens forlængelsesregler, vil du i stedet begynde i et jobafklaringsforløb. Du eller din arbejdsgiver modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Ydelsen er mindre end sygedagpengebeløbet.

Kommer du i et jobafklaringsforløb, skal du deltage på et møde i jobcentrets rehabiliteringsteam. Inden mødet skal du sammen med din sagsbehandler udfylde et skema til rehabiliteringsteamet. Ved mødet indstiller rehabiliteringsteamet dig til en indsatsplan for det videre forløb. Det kan fx være, at du gradvist skal genoptage arbejdstiden, i virksomhedspraktik, have mentorstøtte eller hjælp til at håndtere fx stress. Under jobafklaringsforløbet får du en koordinerende sagsbehandler, som skal følge dig gennem forløbet.

Hvordan får du en fastholdelsesplan med din arbejdsgiver?

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger, kan du bede din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Din læge skal ikke involveres, og I kan udarbejde fastholdelsesplanen på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet - din arbejdsgiver kan dog afslå dit ønske.

Planen kan indeholde elementer som:

  • Nedsat tid, som I gradvist skruer op for
  • Andre arbejdsfunktioner eller -opgaver, permanent eller midlertidigt
  • Hjælpemidler som fx pauser i arbejdet eller andre skånehensyn
  • Hensyn på det personlige/kollegiale niveau

I kan eventuelt udarbejde planen i forbindelse med en sygefraværssamtale.

Tag fastholdelsesplanen med til jobcentret

Det er en god ide at tage fastholdelsesplanen med til din næste opfølgningssamtale i kommunens jobcenter, så de kan tage udgangspunkt i og understøtte den plan, du allerede har lagt med din leder. Det kan for eksempel ske ved, at jobcentret betaler for fysiske hjælpemidler eller betaler en del af lønnen for en mentor.

Hvad gør du, hvis din arbejdsgiver beder om dokumentation?

Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation for dit fravær – det er arbejdsgiveren, der skal betale. I praksis foregår det ofte sådan, at du betaler lægen og senere får udgiften refunderet hos din arbejdsgiver. Det kan bl.a. dreje sig om disse former for dokumentation:

1. Tro-og-love-erklæring


Hvis du er syg i mere end tre dage, men under 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en erklæring på tro og love som dokumentation for din sygdom, hvor du ganske enkelt skriver under på, at du er fraværende på grund af sygdom.

2. Varighedserklæring

Hvis du er syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve en varighedserklæring, dvs. en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at du vil være syg.  Den kan skrives af din egen læge eller af en specialist, du selv har valgt, hvis arbejdsgiveren forlanger, at erklæringen kommer fra en speciallæge. Ofte beder arbejdsgiveren om at få erklæringen indenfor en bestemt frist, som du skal overholde.

Hvis lægen har en venteliste, bør du kontakte flere speciallæger, og det er vigtigt at dokumentere, at du har forsøgt at få en tid indenfor fristen. Hvis du stadig ikke er rask, når varighedserklæringen udløber, skal din arbejdsgiver bede om en ny erklæring, da du ikke automatisk betragtes som rask efter erklæringens udløb.

3. Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan til enhver tid forlange en mulighedserklæring, uanset om der er tale om kortvarig, gentaget eller langvarig sygdom.

Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde dig i jobbet. Erklæringen bliver brugt i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter dialog med dig er i tvivl om, hvilke hensyn virksomheden skal tage, for at du kan vende tilbage til arbejde på hel- eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.

Du og din arbejdsgiver skal sammen udfylde første del af erklæringen. Det kan foregå ved en personlig samtale, hvor din tillidsmand også bør deltage. Hvis du ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan I holde samtalen på neutral grund eller over telefonen. Føler du dig helt ude af stand til at deltage i samtalen med din arbejdsgiver, bør du altid tage din læge med på råd for at få en vurdering af, om du er for syg til at deltage.

Den anden del af erklæringen skal din læge udfylde. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet på de aftalte vilkår. Din læge har mulighed for at foreslå justeringer af dit arbejde og for at vurdere, hvor længe sygdommen varer. Efter lægebesøget skal du indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver. Hvis din læge ikke er enig i de aftaler, du har lavet med din arbejdsgiver, er det lægens vurdering, der er den afgørende.

4. Friattest

Din arbejdsgiver kan dog kræve en skriftlig sygemelding, en såkaldt friattest, som din læge udarbejder. Det kan fx ske, hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver.

Regler om fleksjob

Hvem kan få et fleksjob? Kan du få et fastholdelsesfleksjob, hvis du er akut syg? Og hvad kan du få i løn for et fleksjob? Få hjælp til at afklare din situation og dine muligheder.

Regler om fleksjob

Kontakt os

32 66 13 30

Du er altid velkommen til at kontakte socialrådgiverne, som kan hjælpe med alt fra konkrete svar til at bistå i forhold til offentlige myndigheder, klagesager med mere. De tager dog ikke med til samtaler i kommunerne, men de kan hjælpe dig med at forberede dig på dem.

Du kan også bestille tid til en personlig samtale, hvor du kan have en bisidder med, fx en tillidsrepræsentant eller din ægtefælle.

Vi behandler alle henvendelser anonymt i forhold til arbejdsgiverne.

Du kan ringe eller skrive til os på raadgivning@finansforbundet.dk