Q: Har jeg ret til ikke at gå på arbejde, fordi jeg har børn?
A: Nej, men du har ret til ikke at levere din fulde arbejdstid, hvis det ikke kan lade sig gøre, fordi du har pasningsvanskeligheder.
Q: Vil jeg blive trukket i løn hvis jeg ikke kan arbejde fuld tid pga. pasningsvanskeligheder?
A: Nej, du har forsat ret til fuld løn.
Q: Kan jeg stadig blive trukket i timebanken?
A: Nej, fra og med den 27. april behandles timebanken normalt, og du skal ikke længere bidrage med timer fra timebanken, når du er forhindret i at lægge din fulde arbejdstid pga. situationen omkring genåbningen efter Covid-19.
Q: Skal jeg tage toget, bussen metroen på arbejde, selv om der ikke kan holdes forsvarlig afstand til medrejsende - og hvad er forsvarlig afstand?
A: Nej, så må du tage det næste tog, bus, metro, hvor afstanden er forsvarlig. Det er bl.a. derfor, vi har gjort arbejdstidens placering mere fleksibel. Vi har ikke defineret egne mål for, hvornår afstanden er forsvarlig – så her skal du følge sundhedsmyndighedernes råd.
Q: Jeg synes, det er meget belastende at arbejde hjemmefra. Jeg har ondt i nakke og skuldre, og jeg har meget svært ved at få ro til at arbejde hjemmefra. Hvornår kan jeg møde ind på arbejde igen?
A: Det bestemmer din arbejdsgiver, men vi er enige om, at der skal tages særligt hensyn til personer som dig, hvilket betyder, at din arbejdssituation skal normaliseres så hurtigt som muligt.
Q: I skriver i aftalen, at hvis jeg ikke vil lade mine børn passe, selvom jeg godt kunne, så er jeg ikke berettiget til løn. Betyder det, at jeg har ret til at blive hjemme uden løn?
A: Det har vi ikke forholdt os til i aftalen, men alene til, at du ikke har ret til løn. Det er muligt at din virksomhed tillader dig at holde fri med løn i sådanne situationer.
Q: Hvilke krav skal min arbejdsgiver opfylde, for at det er forsvarligt at gå på arbejde?
A: Vi har ikke defineret særskilte bestemmelser, men skal følge erhversministeriets retningslinjer for tilbagevenden til kontorarbejde. Din arbejdsmiljørepræsentant er den person, du kan forvente har kendskab til reglerne og hjælper med til at de overholdes.