Menu luk

Sådan bruger du din udviklingssamtale til at få mere trivsel -også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
25. okt 2021, 8.00 - 8.45
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
21. oktober 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Udsolgt
2 5

Gav din sidste udviklingssamtale dig et bedre arbejdsliv? Hvis ikke - så er det her intensive, værktøjsorienterede webinar noget for dig. Henrik Leslyes har udviklet et værktøj, der forbereder dig til din næste udviklingssamtale, så du får et resultat, der giver dig et arbejdsliv, hvor du stortrives.

Dit udbytte:

  • Du finder du af, hvad der skaber trivsel og udvikling
  • Du lærer at undgå de benspænd, som ligger på lur i hjernens kringelkroge
  • Du får svaret på, hvad din næste udviklingssamtale skal handle om

Forskningen fortæller os, at der er fem kilder til reel trivsel. Og det er ikke tilfældigt, at det vi trives med, også skaber udvikling. Det er en supersmart evolutionær finte. Så trivsel og udvikling hænger sammen. På webinaret tager du udgangspunkt i nogle helt konkrete situationer, hvor du allerede i dag trives. Gennem værktøj finder du ind til essensen af det du trives ved, og herigennem får du en håndfuld meget konkrete bud på, hvad din næste udviklingssamtale skal handle om.

UNDERVISER

Henrik Leslye (cand. psych.) En af landets mest benyttede foredragsholdere, der formidler nørdet viden på en redskabsorienteret måde, der er lige til at bruge. Og bare fordi der er forskning bag, behøver det jo ikke være en videnskab at bruge i praksis.

PLATFORM

Vi bruger platformen Teams Live Event til afviklingen af webinaret. 

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 15 min før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

IKKE-MEDLEM

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig webinaret, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter webinaret kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

ANDEN INFO

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 


Henrik Leslye

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund