Menu luk

Sådan bliver du en dygtig virtuel mødeleder

Tidspunkt
20. okt 2020, 17.00 - 20.00
Afholdelsessted
Webinar
Format Gå-hjem-møde, Webinar
tilmeldingsfrist 16. oktober 2020
Pris Gratis
Udsolgt
20

På dette webinar lærer du at holde virtuelle møder, der næsten er bedre end de fysiske. Alle kan holde et virtuelt møde, men at holde et møde som er effektivt og motiverende er langt sværere.

 

UDBYTTE

Du

  • får forståelse for forskellen på virtuelle og fysiske møder .
  • bliver en dygtigere virtuel mødeleder.
  • bliver bedre til at planlægge effektive og engagerende virtuelle møder.
  • lærer at fastholde deltagernes opmærksomhed og motivation.
  • lærer simple metoder til at udnytte de teknologiske muligheder.

Selvom webinaret foregår på Zoom, så lærer du også at faclitere gode møder på fx TEAMS og andre platforme.

 

INDHOLD

På kurset arbejder vi med facilitatorens rolle som den, der skaber energi og fremdrift. Vi ser nærmere på metoder, der kan engagere og fastholde deltagernes opmærksomhed og motivation. Virtuelle møder er anderledes end de fysiske, og det er vigtigt at kende forskellen, så man kan opbygge tryghed og relationer i de virtuelle møder. Du får også anbefalinger til, hvordan du bruge teknologien bla. til, hvordan du bedst bruger lyd og kamera.

Der vil være aktiv deltagelse med kamera, hvorfor der kun er plads til 20 deltagere.

 

PROGRAM

Kurset varer fra 17.00-20.00.

Kurset er aktivt og engagerende, så de tre timer flyver afsted.

17.00-17.55: Intro til virtuelle møder

17.55-18.00: Kort pause

18.00-18.50: Hold engagerende og effektive møder.

18.50-19.10: Spisepause – hav noget nemt mad klar.

19.10-20.00: En lækker afslutning

Deltagerne får tilsendt artikler efter webinaret

 

UNDERVISER

Bo Krüger er en af landets førende faciliterings- og mødeeksperter. Bo har skrevet flere bøger, hans seneste bog er: Mødeledelse – sådan leder du værdiskabende og motiverende møder. Akademisk Forlag. Læs mere her: www.movingminds.dk

 

ANDEN INFO

Vigtigt vedr. platformen Zoom

Vær opmærksom på, at ikke alle arbejdspladser understøtter Zoom. Hvis du ikke kan tilgå Zoom på din arbejdscomputer, kan du bruge en privat computer, tablet eller smartphone.

Finansforbundet sender zoom-linket til den mailadresse, som du har valgt at vi skal kontakte dig på. Der er arbejdspladser, som har valgt at omdirigere mails, som indeholder et zoom-link, og du vil i de tilfælde ikke modtage mailen. Det kan løses ved, at vi sender Zoom-linket til din private mailadresse.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 

 


Bo Krüger

 

Kontakt kursusadministrator