Menu luk

PowerShell Grundkursus

Tidspunkt
5. okt 2020 - 7. okt 2020
Afholdelsessted
Bankdata
Erritsø Bygade 102
7000 Fredericia
Format Kursusforløb
tilmeldingsfrist 18. september 2020
Pris 1.750,00 kr.
Målgruppe It-ansatte
Udsolgt
05

Kurset giver dig viden og færdigheder til at anvende Windows PowerShell til scripting og automatisering af administrationen af Windows-baserede servere.

Dit udbytte:

  • Deltageren får en bred og dybdegående forståelse for PowerShell begreber og teknologier - herunder en indføring i PowerShell pipeline.
  • Deltageren lærer at anvende PowerShell scripting til automatisering af administrative processer.

Mere om indholdet

PowerShell er et objektorienteret scripting sprog, som bygger ovenpå .NET. Alle Microsoft platforme kan i korte træk styres og administreres i Windows PowerShell. Derfor er scriptsproget bredt anvendt både inden for Azure og on-premise løsninger.

På kurset får du en forståelse for, hvordan PowerShell pipeline virker. Den skiller sig markant ud fra andre Shell-sprog, blandt andet fordi den er objektorienteret. Det er helt centralt at erhverve sig en god forståelse for PowerShell pipeline for, at man efterfølgende kan arbejde med og anvende PowerShell til automatisering og administration af bl.a. en lang række Windows-baserede servere (Windows Server, Exchange Server, SQL Server, System Center osv.).

Hvor der i mange andre Shell-sprog sendes f.eks. tekst igennem pipeline, sendes der i PowerShell objekter igennem pipeline. Data er dermed langt mere kompleks og skal derfor behandles markant anderledes end i mange andre traditionelle Shell-sprog.

Kurset er begrebsfokuseret, men samtidig er der rig mulighed for at få praktisk erfaring og hands-on. Du kommer til selv at konstruere en pipeline og arbejde med den for at få den bedst mulige forståelse af PowerShell pipeline. Derudover erhverver du dig en række værktøjer og redskaber til at arbejde med PowerShell.

Yderligere vil du blive fortrolig med hjælpesystemet i PowerShell, som optimerer arbejdet med PowerShell markant, og som gør det langt mere strømlinet.

Kursus materiale:

Microsoft Official Curriculum (MOC) materiale

Program:

Klik her for at se programmet for kurset

Underviser:

Camilla Gaardsted underviser i forskellige emner, herunder PowerShell, T-SQL-programmering og administration af SQL-server, hos SuperUsers. Hun er uddannet matematiker og har en baggrund som systemudvikler/konsulent. Hun har mange års erfaring med C++, C# og MS SQL.

Camilla har anvendt PowerShell siden 2013. Hendes vej ind i PowerShell startede med deploymentscripts til at installere software, som hun selv var med til at udvikle i C#. Hendes udviklerbaggrund er en klar fordel, når hun skal formidle viden om PowerShell. I dag anvender hun PowerShell til alle former for scripting i windows ud fra en filosofi om, at så snart man laver opgaver, der skal udføres mere end en gang, bør man overveje, om det skal scriptes. Hun er desuden meget begejstret for dbatools modulet, indenfor databaser.

Fodbold, vandsport og vandreture står højt på hendes liste over ting, hun nyder at bruge sin fritid på.

Praktisk info:

Sted: Bankdata, Erritsø Bygade 126, 7000 Fredericia
Dato: Den 5. - 7. oktober 2020
Varighed: 3 dage
Tidspunkt: Kl. 9-16

Dette kursus udbydes i samarbejde med DANSK IT, Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle og it-brugere.

Vi gør opmærksom på, at navn, mailoplysninger, titel og virksomhedsnavn på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 


Camilla Gaardsted

Kontakt kursusadministrator