Menu luk

Få mere ud af din hjemmearbejdsplads

Tidspunkt
16. sep 2020, 17.00 - 19.00
Afholdelsessted
Webinar
Format Gå-hjem-møde, Webinar
tilmeldingsfrist 12. september 2020
Pris Gratis
Udsolgt
16

På dette webinar får du ny viden om, hvordan du skaber den optimale hjemmearbejdsdag, der gør dig mere effektiv og samtidig øger din motivation og trivsel.

Du får svar på spørgsmålene:

  • Hvordan strukturerer jeg mit hjemmearbejde??
  • Hvad er min foretrukne arbejdsstil.
  • Hvordan bevarer jeg koncentrationen og motivationen?
  • Hvordan skaber jeg balance mellem arbejds- og fritidsliv?
  • Hvordan kan jeg skabe et godt arbejdsmiljø for mig selv?

Hjemmearbejdet er en unik mulighed for selv at bestemme og finde sin foretrukne arbejdsstil. Men hvordan griber vi det an, så vi får det bedste ud af det? Vi kigger på den psykologiske forskning i, hvad der skaber effektivitet og trivsel, når du arbejder hjemmefra. Og så serverer vi værktøjer, tips og tricks, der kan strukturere hjemmearbejdet og skabe balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Undervejs kommer erfaringer fra undervisere og deltagere i spil, så vi kan inspirere hinanden. 

PROGRAM

Webinaret varer fra 17.00-19.00.

17.00-18.00: Interaktivt oplæg om den optimale hjemmearbejdsplads, af Ebbe Lavendt og Bo Krüger

18.00-18.07: Kort pause.

18.07-19.00: Spørgsmål fra deltagerne til Ebbe og Bo.

Du får adgang til relevante artikler efter webinaret.

UNDERVISERE

Ebbe Lavendt, sundheds- og erhvervspsykolog. Ebbe er en af landets førende trivselseksperter og holder foredrag og skriver artikler om emnet. Læs mere her: www.positivpsykologi.dk

Bo Krüger, motivations- og forandringsekspert. Bo har skrevet flere bøger, hans seneste bog er: Mødeledelse – sådan leder du værdiskabende og motiverende møder. Akademisk Forlag. Læs mere her: www.movingminds.dk


ANDEN INFO

Vigtigt vedr. platformen Zoom

Vær opmærksom på, at ikke alle arbejdspladser understøtter Zoom. Hvis du ikke kan tilgå Zoom på din arbejdscomputer, kan du bruge en privat computer, tablet eller smartphone.

Finansforbundet sender zoom-linket til den mailadresse, som du har valgt at vi skal kontakte dig på. Der er arbejdspladser, som har valgt at omdirigere mails, som indeholder et zoom-link, og du vil i de tilfælde ikke modtage mailen. Det kan løses ved, at vi sender Zoom-linket til din private mailadresse.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 

Kontakt kursusadministrator