Menu luk

Husk at tage stilling til din overenskomst senest 31. marts kl. 14 - Du stemmer her.

Eksklusivt 360° fokus på dig og dine præsentationer

Tidspunkt
20. apr 2023 - 21. apr 2023
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Huone Copenhagen
Amager Strandvej 390
2770 Kastrup
Tilmeldingsfrist
18. april 2023
Pris
500,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer, Ledere
Åben
2 0

Savner du værktøjer til at håndtere modspil og føle ro og overskud, når du er på? Til at holde professionelle og overbevisende præsentationer? Og til at udnytte din forberedelsestid optimalt?

Så deltag i dette intensive 360° præsentationsteknikkursus, hvor du får viden og værktøjer, der vil løfte din performance på alle parametre.

Dit udbytte

  • Efter kurset har du værktøjer til at:
  • Lægge en strategi for dine præsentationer, så du er skarp på dit mål, dit budskab og din målgruppe
  • Komme godt fra start: fange opmærksomhed og sikre tydelig forventningsafstemning
  • Bruge din krop og stemme til at give dine budskaber optimal gennemslagskraft
  • Bruge din PowerPoint optimalt, så den undgår at blive din konkurrent i rummet
  • Afrunde dine præsentationer med format

Forvent et stærkt individuelt fokus på dig og dit potentiale
To uger før kurset får du tilsendt og udfylder et refleksionsskema, som gør dig og underviser Maria Bernbom Svejstrup skarp på dine ønsker til udvikling, og du får mulighed for at få individuel feedback på en af dine PowerPoint-præsentationer. Forvent ca. 45. minutter til din forberedelse.

På kursusdagene får du individuel træning med feedback og inspiration til, hvordan du nemt øger din gennemslags- og overbevisningskraft. Du lærer, hvad der skal til for, at du trives og oplever overskud, når du holder oplæg. Blandt andet hvordan du lader optimalt op de sidste 24 timer før en vigtig præsentation. Og efter kurset får du to-timers individuel coaching hos underviseren, hvor I går i dybden med det eller de emner, som skaber størst værdi for dig at træne eller arbejde videre med.

Der er maksimalt 14 deltagere på kurset, så der er godt tid til at komme i dybden med jer alle.

Du lærer ikke blot grundlæggende og mere avanceret præsentationsteknik. Du arbejder også med den mentale side af, hvad det kræver af netop dig at levere en nærværende og professionel præsentation. Og du får øget lyst til og mod på at holde præsentationer for kolleger, chefer, kunder osv.

Har du efter kurset lyst til at styrke din udvikling yderligere, har du mulighed for at tilkøbe individuel coaching.

Program for begge dage
Kl. 09.30-10.00 Check ind med morgenmad
Kl. 10.00-11.15 Første del af kursusdagen
Kl. 11.15-11.30 Pause
Kl. 11.30-12.30 Anden del af kursusdagen
Kl. 12.30-13.15 Frokost
Kl. 13.15-14.15 Tredje del af kursusdagen
Kl. 14.15-14.30 Pause
Kl. 14.30-15.30 Fjerde del af kursusdagen
Kl. 15.30-15.45 Pause
Kl. 15.45-16.30 Sidste del af kursusdagen
Kl. 16.30 Tak for i dag

Afholdelsesstedet er lettilgængeligt
Dette arrangement afholdes på Huone Copenhagen. Huone Copenhagen ligger meget tæt på motorvejsfrakørslen 16-Lufthavn Ø og der er rigtig gode parkeringsmuligheder mod betaling. Kommer du med de offentlige, så skal du bare stå af på Kastrup metrostation og gå fem minutter derfra. Med cykel tager det 30 min. fra Københavns Rådhusplads.

Hvem kan deltage?
Uanset dit nuværende præsentationsniveau, vil du have stor gavn af dette kursus. Det kombinerer grundlæggende og avancerede præsentationsteknikker.

Underviser
Maria B. Svejstrup er strategisk kommunikationsrådgiver og administrerende direktør i kommunikationsbureauet MIXERPULTEN. Hun har i 20 år rådgivet virksomheder, organisationer, ministerier, regioner, kommuner og uddannelsesinstitutioner om deres kommunikation.

Maria er kendt for sine effektive værktøjer, sit trygge og motiverende læringsrum og sit blik for udviklingen af den enkelte kursist. Og ikke mindst til MIXERPULTEN® Metoden, som hjælper dig til at præsentere mere strategisk, så du opnår bedre resultater og bedre relationer til dine interessenter. MIXERPULTEN® Metoden er udviklet med input fra 8.000 medarbejdere og ledere. Og på dette kursus lærer du, hvordan du bruger metoden til at forberede og holde overbevisende oplæg, der passer til den du er - fagligt såvel som personligt.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 30 dage før kursusstart. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund