Compliance: Sådan foretager du en complianceundersøgelse på taksonomi og disclosure forordningerne
Dette webinar er blevet til i et samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter og Finansforbundet. Finanssektorens uddannelsescenter står for undervisningen.
På 2½ timer får du inspiration og redskaber til, hvordan du kan foretage en complianceundersøgelse på taksonomi og discolsureforordning.
Målgruppe
Modulet henvender sig til dig, der har deltaget på vores Complianceforløb. Modulet kan også være for dig, der allerede arbejder med complianceopgaver på taksonomi og disclosure og har brug for inspiration til tilgangen til opgaven.
Modulet er relevant for 2nd-line compliancemedarbejdere i både større og mindre institutter.
Det er ikke egnet til 1st-line kontrolmedarbejder.
Virksomhedens udbytte
Med vores indgående erfaring med compliance i pengeinstitutter bliver jeres medarbejdere klædt på til at kunne varetage 2. line complianceopgaver i forhold til taksonomi- og disclosurereglerne. Efter modulet kan medarbejderen bidrage med en værdiskabende complianceviden på fagområdet, herunder anvendelse af redskaber til at foretage complianceundersøgelse, dokumentation og rapportering.
Deltagerens udbytte
Du får et stærkt grundlag til at spille en aktiv og værdiskabende rolle i dit arbejde med complianceopgaver på taksonomi og disclosure. Samtidigt bliver du opdateret på reglerne, tilsynsreaktioner og forventninger til udførelsen af opgaven. Du møder kolleger fra andre institutter, og du får dermed mulighed for at opbygge gode kontakter og et netværk, som sidder med lignende opgaver og udfordringer.
Indhold
Modulet er praksisnært og tilpasset din hverdag. Vi kommer bl.a. ind på følgende emner:
- Risikovurdering af området – hvad er relevant at undersøge?
- Samspillet mellem taksonomien og disclosure forordningerne, herunder oplysningsforpligtelserne
- Ideer til 2. line kontroller i forbindelse med en complianceundersøgelse
- Tilrettelæggelse og udførelse af complianceundersøgelser på området
- Konkrete complianceundersøgelser af området
Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål til underviseren om eventuelle konkrete udfordringer, du har i dagligdagen. Der vil også være små opgaver, som skal løses i grupper eller i plenum.
Undervisning foregår online og varer ca. 2½ timer. Der er ca. 1 times forberedelse til modulet.
Underviseren
Underviseren på modulet er Cindy Degn Petersen, compliancespecialist i Sparekassen Kronjylland. Hun har siden 2020 arbejdet med complianceundersøgelser i sparekassen og er uddannet erhvervsjurist.
Afbud
Da der er begrænsede pladser på dette modul, og efterspørgslen er høj, beder vi dig melde afbud, hvis du efter tilmelding alligevel ikke kan deltage. På den måde kan vi give en anden håbefuld muligheden for at deltage. Du melder afbud ved at få ind på Mit Forbund eller ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk
Anden info
Dit navn, stilling, email og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Din tilmeldinger sendes videre til Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), som er udbyder på kurset.
Du vil derfor få alle oplysninger om kurset direkte fra FU gennem deres læringsplatform, Moodle.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet