Husk at tage stilling til din overenskomst senest 31. marts kl. 14 - Du stemmer her.
Canva
Kurset er for ledige og fratrædende medlemmer
Canva er en gratis online-tjeneste, der bruges til at lave grafiske dokumenter. F.eks. CV’er, social media-opslag, PowerPoint-lignende præsentationer, plakater og meget andet. Tjenesten indeholder et stort udvalg af skrifttyper, billeder, grafiske elementer, videoer mv., og du kan supplere med egne billeder, vælge egne farver mv. Dine dokumenter gemmes online, og du kan downloade dem som PDF, JPG-billeder, videoer eller andre relevante formater.
På en enkelt dag, kommer du godt rundt i denne tjeneste, som kan bruges fra såvel computer som iPhone, Android-telefoner, tablets mv.
Form
Vi arbejder med vekslen mellem korte oplæg og ”hands on”, hvor du bliver fortrolig med de forskellige værktøjer. Der forudsættes høj deltageraktivitet, men du behøver ikke kende til Canva for at deltage. Vi opretter en gratis konto på dagen.
Indhold
Målgruppe
Alle der ønsker at lave gratis og visuelt lækre dokumenter i Canva.
Dato
24. august kl. 9-15. Kurset er et onlinekursus, og du vil modtage link til at tilgå kurset umiddelbart før kursusstart.
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og evt. konferencested alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Dit navn, email, billede og video kan være synligt for andre deltagere, når du logger på eventet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til Mailadresse: clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Når du registrerer din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Gå ind på FTF-A’s tast selv service med NemID og registrer din uddannelse.
Kontakt kursusadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet