Menu luk

Angular Grundkursus

Tidspunkt
26. apr 2021 - 28. apr 2021
Format
Online, Kursusforløb
Afholdelsessted
Online
tilmeldingsfrist
25. marts 2021
Pris
1.750,00 kr.
Målgruppe
It-ansatte
Udsolgt
2 6

Lær hvordan du udvikler moderne Web Apps med Angular. På kurset arbejder vi med Angular components, TypeScript, CSS3 og HTML5, og udvikler i fællesskab en web løsning baseret på Angular.

Kurset holdes i Teams. Ved tilmelding giver du samtykke til, at Dansk IT, underviser og øvrige deltagere må se dit navn i Teams-mødet. Kurset holdes kl. 9-16 alle tre dage.

Dit udbytte af kurset

  • Du opnår viden og færdigheder til at arbejde med Angular components.
  • Du bliver i stand til at udvikle moderne Web Apps med Angular.

I de senere år har HTML, CSS og JavaScript flyttet webløsninger fra kun at være indhold til at indeholde dynamisk funktionalitet. Angular er den nyeste teknologi til at udvikle datadrevne Web Apps. Angular er komponent-baseret og håndterer data-binding, navigation og serverkommunikation. Angular bruger TypeScript. Således har web nu fået et seriøst type-stærkt objektorienteret programmeringssprog, som kan anvendes i skalerbare løsninger. Det er en smuk synergi mellem Google’s Angular og Microsofts TypeScript.

Angular anvendes til at udvikle dynamiske komponent-drevne Web Apps - på ”Single Page Applications”. En Web App er således hele tiden én og samme side, i modsætning til tidligere, hvor man primitivt sprang fra side til side. Med Angular kan man referere til og håndtere/ændre de enkelte komponenter på siden uden at skulle gentegne en helt ny side.

På kurset arbejder vi med Angular components, TypeScript, CSS3 og HTML5 og udvikler i fællesskab en web løsning baseret på Angular. Vi installerer løsningen på en webserver og tilgår efterfølgende vores Web App fra forskellige platforme og enheder.

På kurset benytter vi os af Skillslab til at lave øvelser. Skillslab giver dig et komplet øvelsesmiljø, som allerede er sat op, uden du behøver at installere software på din egen computer. Skillslab fungerer ved hjælp af RDP (Fjernskrivebord). Vi anbefaler derfor, at du sidder hjemme med en privat pc/Mac, da sikkerheden i din organisation højst sandsynlig vil blokere for din adgang til fjernskrivebordet.

Forudsætninger

For at deltage på dette kursus, er det vigtigt at du har viden og færdigheder til at kunne forstå de grundlæggende objektorienterede begreber eksemplificeret gennem OOA (Objektorienteret Analyse) og OOD (Objektorienteret Design).

Derudover skal du have en god viden inden for TypeScript/JavaScript Programmering. Du skal kunne forstå og bruge TypeScript (kompatibelt med JavaScript), som er efterfølgeren til JavaScript.

Program

  • Opsætning af udviklingsmiljø
  • Grundlæggende begreber
  • Arkitektur
  • Components
  • Data binding
  • Modules
  • Services & Dependency Injection
  • Remote API Request (Ajax)
  • Routes & Navigation (Single Page Web App)
  • HTML5 Forms (Validation)

Underviser

Kurset undervises af Jalal Hejazi fra SuperUsers.

Jalal en af Danmarks mest erfarne web-udviklere og har mange års erfaring med utallige web-frameworks og cloud-services herunder Azure, og med stort fokus på Angular. Jalal har siden de første beta-versioner brugt rigtigt meget tid på at få erfaring med Angular, som er en helt ny måde at tænke på. Som underviser er Jalal en ildsjæl, som er god til at formidle sine erfaringer.

Dette kursus udbydes i samarbejde med Dansk IT, Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle og it-brugere.

Vi gør opmærksom på, at navn, mailoplysninger, titel og virksomhedsnavn på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund