Menu luk

Netværksgruppe om Data Management

Mængden af data er enorm og den bliver kun større. Det stiller stigende krav til organisationers håndtering og analyse af store datamængder. Som medlem af netværksgruppen mødes du med ligesindede, hvor I vidensdeler, sparrer om faglige udfordringer og erfaringsudveksler om et område i rivende udvikling.

Formålet med netværksgruppen Data Management er at skabe et fortroligt fagligt forum, hvor du som medlem kan drøfte de udfordringer og muligheder du møder, når du vedligeholder, udvikler og ikke mindst omsætter data til viden og indsigt som grundlag for virksomhedens forretningsbeslutninger. 

Det er netværksmedlemmerne, som bestemmer hvilke emner og temaer, netværksgruppen skal beskæftige sig med til netværksmøderne. Derfor lægger vi også vægt på, at du som medlem skal byde aktivt ind med udfordringer, løsninger og sparre på dine mednetværksmedlemmers faglige udfordringer.

Netværksgruppen Data Management henvender sig til dig, som arbejder med data, BI og analytcis, og som er på udkig efter en fortrolig faglig netværksgruppe, hvor du kan sparre med ligesindede om dine faglige udfordringer og sammen kan gøre hinanden bedre. Du sidder måske alene til hverdag eller i en mindre afdeling og er på udkig efter fortrolige sparringspartnere.

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

Netværket har til formål at skabe et fortroligt forum, som kan drøfte aktuelle temaer og problemstillinger. Tilgangen er, at netværket er et frirum, hvor medlemmerne mødes, udveksler erfaringer, får inspiration til faglige udfordringer og kan møde andre aktører på området. I netværket oplever du en åben dialog og en afslappet stemning.

  • Som medlem kan du hente støtte, dele viden og erfaringer med andre ligesindede, så du ikke føler dig alene med dine opgaver
  • Du får konkrete løsninger på praktiske problemstillinger
  • Du får viden om trends og tendenser
  • Du får rig mulighed for at udvide dit netværk og unik indsigt i hvad der optager dine fagfæller lige nu

Netværksgruppen er for dig, som

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab
  • Ser muligheden for at kunne bringe daglige opgaver og udfordringer med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i netværksmøderne - mødefrekvensen kan du selv få indflydelse på
  • Kunne have mod på at være med til at mødelede et af netværksmøderne og/eller dele en relevant case

Nysgerrig på netværksgruppen?

Vi er ved at planlægge årets netværksmøder, og er du nysgerrig på at høre mere om gruppen og måske deltage i netværksmøderne, skriv en mail til netvaerk@finansforbundet.dk 

Skriv gerne "Data Management" i emnefeltet. 

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, giv os et opkald eller kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk