Menu luk

Netværk for arbejdsmiljø­repræsentanter

Som arbejdsmiljørepræsentant får du sparring, ny viden og et fagligt netværk med andre miljørepræsentanter fra den finansielle sektor i vores fortrolige netværksgruppe.

Er du arbejdsmiljørepræsentant, kan du føle, at du står alene med dine udfordringer og arbejdsopgaver i en travl hverdag.

Derfor tilbyder vi arbejdsmiljørepræsentant en plads i en faglig fortrolig netværksgruppe, hvor du kan sparre og udveksle erfaringer med andre om rollen som AMR.

Som arbejdsmiljørepræsentanter står I i de samme eller sammenlignelige situationer. Til netværksmøderne vil du få information om, hvad der foregår på andre arbejdspladser i den finansielle sektor, du kan drøfte i et fortroligt rum, hvordan du udfører rollen bedst muligt og der kan tages egentlige temaer op som fx hjemmearbejde, personalepolitik eller sektoren i forandring.

Uanset om du er nyvalgt eller erfaren, er der værdi at hente og bidrage med i en netværksgruppe.
Netværksmedlemmerne fastsætter selv dagsorden og derfor beskæftiger gruppen sig med det, som optager dig som medlem.

Netværksmøderne bliver professionelt faciliteret af en konsulent fra Finansforbundet i tæt samarbejde med netværksmedlemmerne. Det vil sige, at konsulenten hjælper med planlægning, afvikling og opfølgning hele vejen igennem.

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

  • Du kan hente støtte, dele viden og erfaringer med andre AMR´er, så du ikke føler dig alene med opgaven
  • Du får ny inspiration til at engagere og skabe bedre vilkår for dine kollegaer
  • Du holder dig ajour med nye retningslinjer
  • Du får andre input end den, du selv går med i hverdagen og du kan lære af andre AMR

Netværksgruppen er for dig, som

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede AMR-kolleger
  • Ser muligheden for at kunne bringe daglige AMR-opgaver med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • Kunne have mod på at være med til at facilitere et af netværksmøderne i samarbejde med os
  • Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i digitalt kickoff og netværksmøderne

Det praktiske

Netværket mødes i 2024

  • D. 30. januar (online)
  • D. 20. februar i Kolding
  • D. 21. maj (online)
  • D. 8. oktober i Svendborg 

 

Netværket er kun for aktive arbejdsmiljørepræsentanter. Det er gratis for dig at deltage som medlem af Finansforbundet. Det vil sige, at vi dækker dine transportudgifter til og fra møderne efter gældende regler.

Få mere inspiration til din rolle som AMR

Bliv klædt på til din rolle som tillidsvalgt. Tilmeld dig uddannelser, indberet valg, og bliv klogere på alle områder af arbejdet som tillidsrepræsentant. Find det hele her.

Spørgsmål til netværket?

Kontakt netværksfacilitator og konsulent Malene Aage Eliassen på mel@finansforbundet.dk