Menuluk

Pension

Et netværk for dig, der arbejder som pensionsrådgiver/ -konsulent. I netværket får du fagfæller at sparre med i forhold til at løse dine opgaver bedst muligt, samtidig med at du får ny inspiration til at udvikle dig selv og dit område

Finansforbundets netværk for pensionsrådgivere og -konsulenter er for dig, der arbejder med pensionsrådgivning. I netværket får du fagfæller at sparre med i forhold til at løse dine opgaver bedst muligt, samtidig med at du får ny inspiration til at udvikle dig selv og dit område.

På netværksmøderne tager vi udgangspunkt i jeres dagligdag, så I får helt konkrete input til at styrke jeres arbejde og position i organisationen. Til det første møde fastlægger vi nogle temaer på forhånd. Herefter vælger I selv de temaer, som er mest aktuelle for jer.

Netværket består af fire fuldt faciliterede møder. Herefter hjælpes I som gruppe videre som selvorganiseret netværk, hvis I ønsker det.

Eksempler på temaer

  • Inspiration – erfaringer fra andre i samme fag og fra andre pengeinstitutter
  • Lovgivning – nye vedtægter på social- og pensionsområdet
  • Udvikling – tendenser, der har indflydelse på din rolle, og hvordan du håndterer dem
  • Karriere – udvikling af din position og refleksion over, hvad du kan gøre anderledes
  • Uddannelse – relevante uddannelsesmuligheder for pensionsrådgivere

Det får du ud af at deltage i netværksgruppen

  • Adgang til en kreds af ligesindede, som kender de glæder og udfordringer, der følger med jobbet, og som har lyst til at dele viden og erfaringer med hinanden
  • Mulighed for at diskutere aktuelle udviklingstendenser, der er relevante for dit fagområde
  • Ny inspiration og helt konkrete tilgange, der bringer dig videre
  • Mulighed for at udfordre dig selv og dit arbejdsliv
  • Mulighed for at etablere relationer til andre i tilsvarende funktioner, som du kan trække på i årene fremover

Er du interesseret?

Netværksmøderne varer tre timer og foregår enten som halvdagsmøder eller som fyraftensmøder – typisk hos én af deltagerne. Det er deltagerne selv, der beslutter, hvornår møderne skal ligge. Inden hvert møde udsender vi relevant læsestof som forberedelse til mødet samt en uddybning af dagens tema, og hvad vi skal arbejde med.

Netværket har plads til 12-16 deltagere, så der er rig mulighed for at lære hinanden ordentligt at kende.

Netværket faciliteres af Torsten Laursen, der er partner i Qant (www.qant.dk). Torsten har lang erfaring med udvikling og facilitering af netværk og som leder på flere niveauer.

Pris

Det koster 1.000 kroner at deltage i de første fire møder.

Prisen inkluderer:

  • Fire tilrettelagte og faciliterede møder
  • Inspirationsmaterialer
  • Hjælp fra facilitatoren til at fortsætte i selvorganiseret netværk

Interesseret?

Hvis du vil deltage i et netværk et sted i landet, så kom på interesselisten ved at skrive til os på netvaerk@finansforbundet.dk. Når der er 12 på listen, fastlægges datoerne for netværket. Du har en sikker plads, hvis du kan på de valgte datoer - ellers er du ikke forpligtet til at deltage. Husk at skrive dit medlemsnummer og "Netværk for dig, der vil være leder i [den by du ønsker]" i emnefeltet.

Vi forventer at oprette netværksgrupper i:

  • Aalborg
  • Aarhus
  • Odense
  • København