Menu luk

Kend dine kompetencer

Brug det digitale refleksionsværktøj ”Kend dine kompetencer” til at få et hurtigt indblik i dine kompetencer og få anbefalinger til, hvordan du kan udvikle dig.

Den finansielle sektor udvikler sig konstant og derfor er det også vigtigt, at dit arbejdsliv er i konstant bevægelse. Det kan du sikre ved at udvikle dine kompetencer i takt med de kompetencer, sektoren kalder på. Men det kan være svært at vide, hvilken retning du som medarbejder skal udvikle dig i. Derfor har Finansforbundet udviklet et digitalt refleksionsværktøj, der kortlægger de kompetencer, du allerede har og aktivt bruger hver dag på dit arbejde. Værktøjet giver dig et overblik over dine daglige arbejdsopgaver, hvilke kompetencer de kræver og hvor god du er til at løse dem. Du får derudover konkrete anvisninger til, hvordan du kan udvikle de kompetencer, som du allermest brænder for at få skærpet eller udviklet.