Menu luk

Finanskompetence­puljen

Som ansat i finanssektoren kan du søge støtte til efteruddannelse gennem puljen. Uddannelserne er nøje udvalgt, så de understøtter fremtidens kompetencebehov.

Finanskompetencepuljen er en unik mulighed for dig, der gerne vil udvikle din faglighed og dine kompetencer. I Finanskompetencepuljen findes der over 250 forskellige kurser, hvoraf 70 af kurserne er på engelsk. Kurserne dækker tilsammen alle de jobkategorier, der findes i den finansielle sektor. Du kan bl.a. finde kurser inden for digitalisering, IT, forandringer og kommunikation. Kurserne udbydes på forskellige uddannelsesniveauer på anerkendte uddannelsesinstitutioner, så du altid er sikret høj kvalitet og et fagligt indhold, der er relevant for dig.

Gå på opdagelse i kursusudbuddet og læs mere om, hvordan du ansøger på finanskompetencepuljen.dk.

Besøg finanskompetencepuljen
Over 250

forskellige kurser

I Finanskompetencepuljen findes der over 250 forskellige kurser, hvoraf over 70 af kurserne er på engelsk. De er for dig, som arbejder i den finansielle sektor.

3 kurser

eller 15 ECTS-point

Du kan søge op til 3 kurser eller 15 ECTS-point pr. løbende år

Inden du søger

Du kan både søge kurserne i Finanskompetencepuljen for at bygge videre på din faglighed og få større indsigt inden for et område eller du kan bruge dem som trædesten til at ændre retning i dit arbejdsliv og lære noget helt nyt. Der er mange veje at gå, og derfor kan det være en fordel, at du får afklaret dine ønsker og muligheder, inden du søger.

Sådan griber du det an:

1. Overvej dine kompetencebehov og ønsker
Inden du søger, kan det være en god ide at overveje, hvad du gerne vil lære mere om. Måske er der nogle særlige områder, du har brug for at blive bedre til eller måske er du blevet interesseret i et helt nyt felt? 

2. Tal med din leder om mulighederne
Før du søger et kursus igennem Finanskompetencepuljen, er det et krav, at du har haft en dialog med din leder. På den måde kan I få talt om dine udviklingsmuligheder og I kan i fællesskab sikre, at der skabes sammenhæng mellem det, du vil lære på kurset og dit arbejde.

3. Lad dig inspirere af andre
Du kan undersøge, om nogen i dit netværk har deltaget i et kursus gennem Finanskompetencepuljen, som de kan anbefale dig. Du kan f.eks. spørge dine kollegaer eller din tillidsrepræsentant. Hvis du savner inspiration, kan du også læse mere om, hvordan andre har brugt Finanskompetencepuljen nedenfor.

Bliv klogere på kompetenceudvikling

Se eller gense webinaret om kompetenceudvikling, der blev afholdt d. 27. august 2020. Her får du en times ekspertviden og inspiration om de mest afgørende spørgsmål, man bør kunne svare på, hvis man vil sikre værdi og effekt af kompetenceudvikling.

Kontakt os

32 96 46 00

Vil du vide mere om Finanskompetencepuljen?

Kontakt Finansforbundet om Finanskompetencepuljen på telefon 32964600.

Du kan også sende en mail til finanskompetencepulje@finansforbundet.dk