Regler om sygdom og arbejdsskade

Bliv klogere på dine rettigheder omkring sygdom og arbejdsskade.

​​Når du bliver syg, skal du melde det til din arbejdsgiver, som også kan forlange dokumentation for din sygdom. I samarbejde mellem dig og din arbejdsgiver er det muligt at lave en aftale, så du fastholder forbindelsen til din arbejdsplads. Under dit fravær er du omfattet af en række rettigheder og pligter. Og så er alle ansatte i den finansielle sektor, der er dækket af en overenskomst, er også dækket af en sundhedsforsikring.

 

Ret til fravær ved sygdom

Åbn alle

Har jeg pligt til at melde mig syg?

Du skal straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg.

I mange virksomheder er der interne regler for, hvornår, hvordan og til hvem du skal oplyse om sygdom og manglende møde. Tjek derfor din kontrakt eller personalehåndbogen for særlige regler for sygemelding. Den mest almindelige regel er, at du allerede ved arbejdstidens begyndelse og senest to timer efter normal mødetid skal oplyse din arbejdsgiver om dit fravær.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver kan betragte dit fravær som grov misligholdelse fra din side, hvis du ikke sygemelder dig korrekt. I yderste konsekvens kan det begrunde, at du bliver bortvist.

 

Efter sygemelding

Når du én gang har informeret din arbejdsgiver om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt, at du meddeler din arbejdsgiver om det.

Hvad gør jeg ved sygdom i forbindelse med ferie?

Sygdom er en såkaldt feriehindring. Der er forskel på, om du bliver syg før ferien begyndelse eller under din ferie.

 

Sygemelding – ved sygdom opstået før ferien

Hvis du er syg, før ferien begynder (altså før arbejdstidens begyndelse den første feriedag), har du ikke pligt til at påbegynde ferien. Du skal i så fald hurtigst muligt underrette din arbejdsgiver om sygdommen, som hindrer dig i at holde den planlagte ferie. Ferien kan du holde på et senere tidspunkt. Vær opmærksom på, at der i de fleste virksomheder er regler for, hvordan, til hvem og hvornår man skal sygemelde sig. Disse regler gælder også her.

 

Raskmelding – ved sygdom opstået før ferien

Når din sygdom er overstået, skal du huske at raskmelde dig og meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Du kan f.eks. være syg i den første uge af en tre ugers hovedferie.

Når du raskmelder dig, skal du give din arbejdsgiver besked om, om du vil holde ferie de resterende to ugers ferie, eller om du vil udskyde hele ferien og i stedet møde på arbejde. Hvis du vælger at holde de to ugers ferie, er de hovedferie, og du har ret til endnu en uges hovedferie, som du dog ikke kan kræve at holde i forlængelse af de foregående to ugers ferie. Her gælder de almindelige regler for fastsættelse af ferie.

 

Sygdom opstået under ferien

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, har du mulighed for at få erstatningsferie.

Du skal give din arbejdsgiver besked om sygdommen på første sygedag på samme måde, som hvis du ikke var på ferie. Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, du har givet arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferien. Medmindre der gælder andre regler for dette på din arbejdsplads, skal du selv dokumentere sygdommen overfor din arbejdsgiver, hvilket betyder, at du skal indhente og betale for en lægeerklæring. Dette gælder både ved ferie i Danmark og i udlandet.

Først efter fem sygedage er du berettiget til erstatningsferie. Erstatningsferien skal du som udgangspunkt holde senere i samme ferieår, det vil sige inden den 1. maj. Hvis det på grund af sygdom ikke kan lade sig gøre, kan du holde erstatningsferien i det næste ferieår.

Kan jeg blive opsagt pga. sygdom?

​Selvom du har ret til at være fraværende fra dit arbejde på grund af sygdom, kan din arbejdsgiver godt opsige dig. Du kan både blive opsagt, mens du er sygemeldt, men også efter en sygemeldingsperiode.

Som funktionær er du dog beskyttet af funktionærlovens regler, som betyder, at hvis du har været ansat i mindst et år, har du krav på, at din opsigelse skal være rimeligt begrundet i enten dine egne eller virksomhedens forhold.

 

Hvis du overvejer at sige op

Vi anbefaler, at du ikke selv opsiger dit job på grund af sygdom. Hvis du alligevel overvejer at sige op, bør du kontakte os, kredsen eller din tillidsmand, før du foretager dig noget i forhold til din arbejdsgiver.

 

120-dages reglen

120-dages reglen er forhandlet ud af overenskomsten for såvel finansansatte som assurandører.

​            

Dokumentation og opfølgning på længere sygdomsforløb

Åbn alle

Kan min arbejdsgiver forlange dokumentation for sygefravær?

Din arbejdsgiver kan forlange forskellige former for erklæring som dokumentation for dit fravær. Du kan evt. kontakte din tillidsmand, hvis du har brug for rådgivning.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale for den erklæring, som han eller hun beder om at få lavet. I praksis foregår det ofte på den måde, at du betaler lægen og senere får udgiften refunderet hos din arbejdsgiver.

 

Tro-og-love-erklæring

Hvis du er syg i mere end tre dage, men under 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en erklæring på tro og love som dokumentation for din sygdom, hvor du ganske enkelt skriver under på, at du er fraværende på grund af sygdom.

 

Varighedserklæring

Efter funktionærloven kan din arbejdsgiver kræve en varighedserklæring, hvis dit sygefravær varer mere end 14 dage. Det vil sige en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at din sygdom vil vare.

Erklæringen kan udstedes af din egen læge eller af en specialist, du selv har valgt, hvis arbejdsgiveren forlanger, at erklæringen kommer fra en speciallæge. Ofte beder arbejdsgiver om at få erklæringen indenfor en bestemt frist. Det er vigtigt, du overholder denne frist. Hvis lægen har en venteliste, bør du kontakte flere speciallæger for at få en tid hurtigst muligt. Husk, det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid indenfor fristen.

Hvis du efter udløbet af varighedserklæringen stadig ikke er rask, skal din arbejdsgiver bede om en ny erklæring, da du ikke automatisk betragtes som rask efter erklæringens udløb.

 

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring. Det kan han eller hun på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, uanset om der er tale om kortvarig, gentaget eller langvarig sygdom.

Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde dig i jobbet. Erklæringen bliver brugt i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter dialog med dig er i tvivl om, hvilke hensyn virksomheden skal tage, for at du kan vende tilbage til arbejde på hel- eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.

Første del af erklæringen udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab. Det kan foregå ved en personlig samtale, hvor vi anbefaler, du tager din tillidsmand med til samtalen. Hvis du ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan samtalen holdes på neutral grund eller telefonisk. Føler du dig helt ude af stand til at deltage i samtalen med din arbejdsgiver, bør du altid tage din læge med på råd for at få en vurdering af, om du er for syg til at deltage.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet på de aftalte vilkår. Din læge har mulighed for at foreslå tilpasning af arbejdet og vurdere sygdommens varighed. Efter lægebesøget skal du indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver. Hvis din læge ikke er enig i de aftaler, du har lavet med din arbejdsgiver, er det lægens vurdering, der er den afgørende.

 

Friattest

Med mulighedserklæringens indtog udgår "den gamle helbredsoplysningsattest". Din arbejdsgiver kan dog godt kræve en skriftlig sygemelding, en såkaldt friattest, som din læge udarbejder.

En friattest er relevant, hvis du f.eks. er syg på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, i en afskedigelsessituation, eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver.

Har jeg ret til en sygefraværssamtale?

Din arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde dig til en personlig sygefraværssamtale (også kaldet omsorgssamtale) om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, og hvordan du bedst kan hjælpes tilbage.

Sygefraværssamtalen skal holdes senest fire uger efter din første fraværsdag. Samtalen holdes som en personlig samtale, hvor vi anbefaler du tager din tillidsmand med. Hvis du ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan samtalen holdes på neutral grund eller telefonisk.

Under samtalen drøftes f.eks. mulighed for ændring af arbejdstidens længde, skånebehov, fysiske hjælpemidler, omlægning af arbejdsopgaver, hvilemuligheder/ pauser, §56-aftale eller hjemmearbejde.

Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

 

For syg til samtalen

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, bør du kontakte din læge og få lægens vurdering. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage, eller at samtalen kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen.

Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Du er derfor kun forpligtet til at oplyse, hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne.

 

Få et referat

Vi anbefaler, at du beder din arbejdsgiver om at udarbejde et referat fra samtalen, som du og din tillidsmand får til gennemsyn og godkendelse. Husk at sikre dig, at der bliver taget stilling til tilbagevendelsesplan, omplaceringsmuligheder, skånehensyn, inddragelse af overenskomstens sociale kapitel, og at der er noteret, hvilke konkrete aftaler der bliver indgået.

Følger kommunens jobcenter op på mit sygeforløb?

​Hvis du er syg i mere end 30 dage, vil kommunens jobcenter følge op i forhold til din situation og vurdere dine konkrete behov for en indsats.

Jobcentret vil følge op første gang inden udgangen af den ottende sygeuge regnet fra første sygedag. Undervejs i et sygeforløb vil du løbende blive indkaldt til flere opfølgningssamtaler hos jobcentret.

Opfølgningen skal foregå som en personlig samtale, medmindre sygdommen forhindrer det. Forhindrer din sygdom, at du deltager i personlige samtaler på jobcentret, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller pr. brev alt efter aftale med jobcentret.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt du kan deltage i en personlig samtale, skal jobcentret kontakte din egen læge eller sygehuslægen. Lægens anvisninger skal følges, medmindre der er helt særlige grunde til ikke at gøre det.

Inden første opfølgningssamtale får du tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden otte dage.

Kan opfølgningen på mit sygeforløb ske tidligere?

Du kan som medarbejder såvel som din arbejdsgiver bede om en tidligere opfølgning, hvis du regner med at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger.

Du kan takke nej til en tidligere opfølgning.

Iværksættes der en tidligere indsats, indkalder kommunen dig til en samtale senest 2 uger efter anmodningen. Kommunen beder dig også om at besøge din egen læge inden samtalen.

Ved samtalen har kommunen mulighed for at give relevant støtte og konkrete redskaber til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere om ordni​ngen på Star.dk

Kan jeg få lavet en fastholdelsesplan med min arbejdsgiver?

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan.

I kan udarbejde fastholdelsesplanen på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Din arbejdsgiver kan dog afslå din anmodning.

Planen kan indeholde elementer som:

  • Nedsat tid, der gradvist skrues op for
  • Andre arbejdsfunktioner eller -opgaver, permanent eller midlertidigt
  • Hjælpemidler som for eksempel ændret kontormateriel, løfteudstyr eller lignende, pauser i arbejdet eller andre skånehensyn
  • Hensyn på det personlige/kollegiale niveau

I kan eventuelt udarbejde planen i forbindelse med en sygefraværssamtale.

 

Tag fastholdelsesplanen med til jobcentret

I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken.

Men det er en god ide at tage planen med til din næste opfølgningssamtale i kommunens jobcenter. Formålet er, at den jobcenterets opfølgningsplan kan tage udgangspunkt i og understøtte din og din arbejdsgivers aftale i fastholdelsesplanen. Det kan for eksempel ske ved, at jobcentret betaler for fysiske hjælpemidler eller betaler en del af lønnen for en mentor.

​           

Løn og forsikring under sygdom

Åbn alle

Har jeg ret til løn under mit sygeforløb?

Du har ret til løn under sygdom. Beregningen af lønnens størrelse afhænger af, om du er funktionær eller assurandør.

Som funktionær har du ret til fuld løn under sygdom, da sygdom er såkaldt lovligt forfald. Fuld løn er den løn, du normalt får udbetalt. I lønnen indgår altså også faste tillæg. Du får dog ikke betaling for aftalt overarbejde.

Som assurandør har du ret til løn under sygdom, men på grund af aflønningsformen gælder der særlige regler for, hvordan din arbejdsgiver beregner løn under sygdom, og disse regler fremgår af din rammeoverenskomst.

 

Sådan beregnes lønnen

Som assurandør er udgangspunktet for beregningen, at du skal have udbetalt din sædvanlige faste løn plus en sygelønskompensation for din variable løn.

For at beregne den variable løn foretager din arbejdsgiver en gennemsnitsberegning på grundlag af dine seneste 12 måneders bruttoindtægt, som stammer fra erhvervelsesprovision af din egen forsikringstegning. Herfra skal trækkes ristornoprovision.

Hvis du ikke har været ansat i 12 måneder, foretager din arbejdsgiver beregningen fra dit ansættelsestidspunkt.

 

Har jeg ret til løn under mit lægebesøg eller min behandling?

Du har ret til at være fraværende med løn ved almindelige lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge eller tandlæge eller ordineret behandling ved f.eks. fysioterapeut eller kiropraktor. Besøget skal dog være et nødvendigt led i din helbredelse, herunder gælder også indledende undersøgelser for at konstatere, om du virkelig er syg.

Behandlingen skal så vidt muligt foregå udenfor arbejdstiden. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at placere behandlingen udenfor arbejdstiden, er du berettiget til fravær, men du har pligt til at søge fraværet placeret, hvor det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver, og det vil sige i ydertidspunkterne.

Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt, at du søger behandling, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Får jeg løn under orlov til pasning af nærtstående?

Både standard- og assurandøroverenskomsten giver dig ret til orlov med løn fra virksomheden, hvis du ønsker at passe en nærtstående, som er alvorligt syg eller døende. Det gælder, hvis du:

  • bliver ansat af kommunen efter § 118 i Serviceloven for at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, eller
  • får bevilget plejevederlag efter servicelovens § 119 for at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem.

I begge situationer tæller din orlovsperiode med i din anciennitet. Du optjener ferie og betaler pensionsbidrag af normal løn.

Er jeg dækket af en sundhedsforsikring via min arbejdsgiver?

Alle ansatte i den finansielle sektor, der er dækket af en overenskomst, er også dækket af en sundhedsforsikring.

Formålet med forsikringen er at sikre finansansatte adgang til hurtig behandling og rådgivning. Hvad forsikringen dækker afhænger af, hvilken ordning din virksomhed har valgt. I de fleste tilfælde er du sikret behandling inden for maksimalt to uger.

Det følgende er eksempler på behandlinger, der er omfattet af forsikringen, men viser ikke nødvendigvis, hvad din forsikring dækker:

  • Undersøgelse, operationer og behandlinger af f.eks. meniskskader, museskader, hofteoperationer og galdesten.
  • Behandling af psykiske lidelser, f.eks. psykolog- og krisehjælp.
  • Behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.
               

Orlov til pasning af syge nærtstående

Åbn alle

Kan jeg tage orlov for at passe en nærtstående med en alvorlig sygdom?

Du kan tage orlov fra arbejdet for at passe en nærtstående med alvorlig sygdom i en periode på op til seks måneder. Pasningen kan forlænges i yderligere tre måneder, hvis særlige forhold taler for det. Pasningen kan deles op i flere perioder af ned til en måneds varighed, og I kan være flere om at dele pasning af den syge.

Betingelser:

  • at den nærtstående bor i eget hjem
  • et alternativ til pasning i hjemmet vil være døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet skal svare til et fuldtidsarbejde,
  • der skal være enighed mellem parterne om at etablere pasningsforholdet
  • der må ikke være afgørende hensyn, der taler imod, at du skal passe den nærtstående.

Hvis betingelserne er opfyldt, bliver du ansat af den kommune, hvor den nærtstående bor.

Kommunen udarbejder en ansættelsesaftale for pasningsforholdet og betaler løn til dig. Lønnen fra kommunen udgør et fast månedligt beløb. Efter overenskomsten betaler din arbejdsgiver forskellen op til din normale løn.

(§ 118 i Lov om social service).

Kan jeg tage orlov for at pleje en døende nærtstående?

Døende har mulighed for at tilbringe den sidste tid i hjemmet og blive plejet af en nærtstående. Hvis du ønsker at pleje en nærtstående, der gerne vil dø i eget hjem, kan du få bevilget plejevederlag af den kommune, hvori plejen foregår. Der er mulighed for, at I kan være flere om at dele plejevederlaget. Efter overenskomsten får du fuld løn under din plejeorlov, og din arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen for det plejevederlag, du ellers ville få.

Det er en forudsætning, at hospitalet har indstillet helbredende behandling, at der er behov for pleje, og at der er tale om en frivillig aftale mellem den døende og dig om at etablere plejeforholdet.

Plejeorlov kan søges af både familie og venner. Det afgørende er, at du har en personlig relation til den nærtstående. Ved den plejekrævendes død, bevarer du retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.

(§ 119 i Lov om social service).

Måske er du dækket af en lokal aftale om orlov

Efter den nye standardoverenskomst fra 1. april 2012 skal der være orlovsmuligheder for medarbejdere til pasning af nærtstående, som er handicappede, har en kritisk sygdom eller er alvorligt syge eller døende.

De nærmere vilkår kan aftales lokalt mellem virksomheden og den pågældende medarbejder. Hvis der ikke er indgået en aftale eller der ikke kan opnås enighed om vilkårene, gælder reglerne efter ovennævnte orlovsordninger til pasning af nærtstående eller døende.

​          

Regler for arbejdsskade

Åbn alle

Hvad er en arbejdsskade?

Der findes to typer arbejdsskader, som arbejdsskadesikringsloven gælder for:

  • Arbejdsulykker: En arbejdsulykke er en personskade, der er opstået på grund af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor fem dage, f.eks. røveri, vold og trusler.
  • Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme er sygdomme, der opstår efter længere tids påvirkning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udarbejdet en liste over anerkendte sygdomme. I ganske særlige tilfælde anerkender arbejdsskadestyrelsen andre sygdomme. Du kan tale med din læge om eventuelt at blive henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik for at få belyst sammenhængen mellem din sygdom og dit arbejde.

Hvem skal anmelde arbejdsskaden?

Følgende kan anmelde din arbejdsskade:

  • Dig selv: Alle har ret til at anmelde skader. Du har derfor også selv ret til at anmelde skaden. Det er en god idé, at du selv sikrer dig, at din arbejdsskade er anmeldt.
  • Din arbejdsgiver: Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, hvis du har været ude for en ulykke på dit arbejde. Husk at få en kopi af anmeldelsen, og følg op på om der er modtaget et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet.
  • Din læge eller tandlæge: Din læge eller tandlæge har pligt til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, hvis han/hun mener, at du har fået en sygdom på grund af dit arbejde.

Hvornår skal arbejdsskaden anmeldes?

Fristen for, hvornår en arbejdsskade skal anmeldes, afhænger af, om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom:

  • Arbejdsulykker: Skal anmeldes straks eller senest ni dage efter skaden.
  • Erhvervssygdomme: Skal anmeldes, når det må antages, at sygdommen stammer fra arbejdet.

Det er vigtigt, at du, din arbejdsgiver, læge eller tandlæge anmelder din skade inden et år. Ellers kan du risikere, at du går glip af en eventuel erstatning. Bliver skaden først anmeldt mere end et år efter, kan sagen blive afvist. I særlige tilfælde ser man dog bort fra 1 års fristen.

Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade?

Din arbejdsgiver eller læge/tandlæge skal anmelde skaden via det elektroniske anmeldesystem, som er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem.

Husk at få en kopi af anmeldelsen!

Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

 

Er din arbejdsskade anmeldt korrekt?

Har du ikke modtaget et kvitteringsbrev cirka en måned efter anmeldelsen, så tjek op på anmeldelsen. Du kan risikere at få afvist din skade og måske gå glip af en erstatning, hvis forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har modtaget anmeldelsen inden et år.

Skaden er ikke anmeldt korrekt, hvis den kun er registreret i din personalesag.

Du kan tjekke om din skade er anmeldt korrekt ved at kontakte forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

 

Tjekliste til at anmelde arbejdsulykke

  • Husk også at anmelde sagen til egne private forsikringer, virksomhedens eventuelle ulykkesforsikring og voldsoffererstatningsloven. Politiet har pligt til at vejlede om retten til erstatning. Ansøgningsskemaet udleveres af politiet og afleveres til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Der er en forældelse på 2 år.
  • Få skadens årsag noteret hos læge, skadestue, fysioterapeut, psykolog eller andre behandlere.
  • Vær opmærksom på, at skadestuen ikke foretager anmeldelse.
  • Starter du i behandling, f.eks. hos fysioterapeut, så bed forsikringsselskabet om tilsagn til, at de betaler.
  • Lav en beskrivelse af hændelsesforløbet.
  • Gem kvitteringer for evt. behandling og medicin, og skriv ned, hvem du er i behandling hos, og hvilken medicin du tager.

 

Tjekliste til at anmelde erhvervssygdom

  • Søg læge ved symptomer og sygemelding.
  • Få noteret sygdommens art og mulige årsag hos læge, fysioterapeut og eventuelt andre behandlere.
  • Få en kopi af anmeldelsen, så du ved, at din læge anmelder, hvis der er mistanke om en sammenhæng mellem sygdom og arbejdet.
  • Drøft med din læge, om du skal henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik.
  • Få kopi af journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik.
  • Orientér din arbejdsplads om, at lægen har anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.
  • Snak med din arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentant om, hvorvidt din arbejdsplads og/eller arbejdsopgaver kan tilrettelægges anderledes, så du ikke får skader.

Hvem behandler min arbejdsskadesag?

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler din sag.

Har du følger efter arbejdsskaden, kan du selv rette henvendelse til din arbejdsgivers forsikringsselskab og bede dem om at sende din sag videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så de kan behandle den.

Forsikringsselskabet kan også bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at behandle din sag, hvis du har ret til erstatning ud over at få betalt dine udgifter til sygebehandling.

I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indeholder din sags journalnummer altid dit cpr-nummer.

 

Hvor kan jeg finde oplysninger om arbejdsskaden?

Du kan finde oplysninger på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Hvis du har NemID eller Digital Signatur, kan du følge din sag på nettet.

Får min arbejdsgiver at vide, jeg har anmeldt arbejdsskaden?

Du kan ikke undgå, at din arbejdsgiver får kendskab til sagen.

Din arbejdsgiver er ikke part i sagen, men han har mulighed for at klage, hvis sagen er blevet anerkendt eller afvist. Hvis din arbejdsgiver klager, bliver han part i klagesagen.

Din arbejdsgiver har ret til at se oplysninger vedrørende arbejdspladsen, men han har ikke adgang til personlige oplysninger om dig.

Kan jeg få genoptaget min arbejdsskadesag senere?

Ja, du kan få genoptaget din sag inden fem år efter den første afgørelse, hvis din arbejds- eller helbredssituation ændrer sig væsentligt.

Hvad kan jeg få i erstatning?

Hvis din skade bliver anerkendt, kan der være følgende erstatningsydelser:

  • Betalt udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.: Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring/forsikringsselskabet skønner, at det er nødvendigt med behandling m.m., får du betalt udgifterne under sagens forløb samt eventuelle fremtidige udgifter. Det er en god idé at spørge forsikringsselskabet, om de betaler dine udgifter, inden du starter på behandling eller køber et hjælpemiddel.
  • Godtgørelse for varigt mén: Du kan opnå godtgørelse for de daglige gener og ulemper, som skaden har medført. Beløbet er uafhængigt af erhvervsmuligheder og indtjening. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter din mén-grad ud fra en vejledende mén-tabel. Hvis dit mén er under 5 %, får du ikke udbetalt en godtgørelse.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne: Vurderes ud fra dine erhvervsmuligheder før og efter skaden og ydes kun, hvis din skade har medført et tab af erhvervsevne på mindst 15 %. Det betyder, at du ikke kan få erstatning, hvis du efter skaden har genoptaget dit hidtidige job eller et andet arbejde til samme løn.

 

Særligt i forbindelse med røveri, vold og trusler

Har du været udsat for røveri, vold, trusler eller lignende, skal virksomheden sørge for, at du samme dag eller inden for 24 timer, skal have tilbud om psykologbehandling.

Du har inden for 12 måneder efter ret til psykologhjælp eller anden relevant behandling, f.eks. fysioterapi. Virksomheden betaler frihed med løn og afholder udgifter til behandlingen. Perioden kan, efter en konkret lægelig eller psykologisk vurdering, udvides.

Du har ret til en tillægserstatning efter overenskomsten, hvis du får fastsat et varigt mén på 5% eller derover for følgerne efter røveri, overfald eller lignende. Du skal underrette din virksomhed om mén-afgørelsen for at få udbetalt tillægserstatningen.

 

Erstatning til efterladte

Du har som efterladt mulighed for at få erstatning.

 

Kan jeg få erstatning for svie og smerte?

Nej, du kan ikke få godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan heller ikke få erstatning for ting eller tøj, der er ødelagt ved ulykken.

 

Kan jeg få erstatning andre steder fra?

Det er vigtigt, at du tjekker dine egne forsikrings- og pensionsordninger for at undersøge, om de dækker i den givne situation.

Tjek også, om din arbejdsplads har forsikringer, der dækker dig.