24-01-2020

Urealistisk omkring egne evner

De fleste af os rammer ved siden af, når vi skal vurdere vores egne evner. Vi har enten for stor eller for lille tiltro til dem.

 
Af Thomas Davidsen, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

​I de tidlige skoleår bliver børn meget hurtigt bevidste om, hvad de er gode og dårlige til.
De fleste voksne vil kunne huske, hvilken glæde og stolthed der var forbundet med at erkende en personlig evne i barndommen. Men også de slag, der fulgte med opdagelsen af, at der var noget, man ikke var god til. 
De stærke følelser, det vækker i os "at erkende vores evner", fører til, at de fleste som voksne rammer forkert, når de skal vurdere dem, viser forskning.
Kun ni procent af os har en realistisk vurdering. Resten af os enten under- eller overvurderer vores evner.
Lisa Gjedde, som er professor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, tillader sig at forholde sig lidt skeptisk over for sådan et tal. For hvordan afgrænser man en realistisk vurderingsevne?
"Vi skal ikke være så entydige, når vi ser på menneskets selvbillede. Nogle kan overvurdere deres evner på ét område af livet, undervurdere dem på et andet og være rimeligt realistiske på et tredje.
Når det er sagt, kan der være klare tendenser i personligheden, som opstår i en blanding af biologi og kultur. Er der stærke tendenser til enten under- eller overvurdering af egne evner, så bliver det et problem for personen, ikke mindst i en arbejdssammenhæng", siger Lisa Gjedde.
Der er ingen i bankverdenen, som sidder og tæller penge længere. Det er en sektor, som er i færd med at genopfinde sig selv, og derfor er der brug for medarbejdere, der kan tænke selv, påpeger hun.
"Der har altid været et stort behov for, at ledere har nogenlunde styr på, hvad de kan, og især hvad de ikke kan. Når medarbejdere går ind og tager mere og mere ansvar for udviklingen af en sektor, så bliver det tilsvarende mere vigtigt, at de er realistiske omkring egne evner.
Dengang opgaverne var meget veldefinerede, kunne det bedre gå, hvis bankmedarbejdere ikke havde helt styr på deres reelle evner. For det meste af det, de rent faktisk skulle udføre, kunne de som regel på rygmarven", siger Lisa Gjedde.

Selvovervurdering

Det bliver først et arbejdsmæssigt problem at overvurdere sig selv, hvis man fjerner sig et godt stykke fra det realistiske, mener lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Claus Elmholdt.
"En anelse selvovervurdering kan være med til at give én noget energi, som man har brug for. Og troen på, at man kan lidt mere, end man magter i virkeligheden, kan gøre, at man kaster sig mere hovedkulds ud i udfordringer. Og måske ender med at vinde nogle sejre, man ikke havde vundet med et mere realistisk blik på egne evner", siger han.
Om selvovervurdering i en arbejdssammenhæng er hensigtsmæssigt, handler også om, hvilken jobfunktion vi taler om, mener Claus Elmholdt.
"Zlatan Ibrahimovic er et godt eksempel på en fodboldstjerne, som profiterer sportsligt på en skyhøj vurdering af egne evner. Der er ingen tvivl om, at han hæver sit energiniveau, når han siger: 'I came like a king, I left like a legend'. Man accepterer det, fordi han leverer på banen. Nicklas Bendtner derimod fik store problemer, fordi han proklamerede, at han ville være verdens bedste angriber, uden at kunne leve op til det efterfølgende. Han har formodentlig skadet sin karriere ved at overvurdere sine egne evner", mener Claus Elmholdt, som dog advarer mod at overføre eksemplet fra sportsverdenen til bankverdenen.
"Hvem ville ønske sig Zlatan som bankrådgiver – nej vel?"

Selvundervurdering

Hvis man overvurderer eller undervurderer sine reelle evner, er der en del af ens egen psykologi, man ikke forstår, mener han.
"Man er ikke i stand til at vende blikket indad og udad, så man får skabt koblingen mellem sig selv og verden på en realistisk måde. For de selvovervurderende medarbejdere kan det være en smertefuld erkendelse, at de kan mindre, end de troede. Og de lærer det som regel på den hårde måde, når realiteterne taler deres tydelige sprog. Det gik ikke på den måde, de selv troede, og som de måske endda fik kommunikeret til kolleger og ledelse. Omvendt forholder det sig med medarbejdere, der undervurderer deres evner. Det kan være en gedigen optur at erkende, at man kan meget mere, end man tror", siger Claus Elmholdt.

Helt så nemt går det som regel ikke, når medarbejdere, der undervurderer sig selv, skal forløse et potentiale, der ikke har fået lov til at udfolde sig. For der venter et arbejde med at gøre op med den ængstelighed og angst, som sandsynligvis var det underliggende problem, vurderer han.
Utryghed, usikkerhed i sociale situationer og lav selvtillid følger i reglen med et urealistisk kritisk blik på én selv, mener Claus Elmholdt.
"For at beskytte sig trækker man sig fra at blive eksponeret. Hvis det er en vane, man har opbygget gennem mange år, så kræver det noget mod at få brudt med det mønster. Ofte er den mest effektive kur at nærme sig stille og roligt, skridt for skridt, de situationer, som man er veget tilbage fra.
Hvis du er så bange for at holde en tale, at det afholder dig fra at gøre dig gældende i forsamlinger, så start med at holde en tale for dine børn, så for én kollega og så for lidt flere", foreslår Claus Elmholdt.
En undervurdering af egne evner kan være hensigtsmæssigt i visse arbejdssammenhænge, hvis bare den ikke fjerner sig for langt fra det realistiske, vurderer han.
"Nogle af de største kunstnere bliver aldrig tilfredse. De kan ikke gøre det godt nok, synes de selv. Den indstilling kan være en del af den pakke, der gør dem til store kunstnere. På samme måde kan man sagtens forestille sig, at den selvundervurderende bankmedarbejder kan holde sig selv og i bedste fald også teamet fra at foretage beslutninger, hvor evnerne viser sig ikke at række", siger Claus Elmholdt.  

Kompetencer afdækkes i rollespil


Rollespil kan være en effektiv måde at afdække medarbejdere og lederes reelle evner på, mener professor på Aalborg Universitet Lisa Gjedde, som i 2017 lancerede sin forskning i "immersive læringsformer" i Financial Times.
"Hvis du kan sætte et team i nogle autentiske situationer, hvor medarbejderne skal træffe beslutninger, som minder om hverdagen på arbejdet, så er det forholdsvis enkelt at få noget brugbar feedback på forholdet mellem en medarbejders selvbillede og reelle evner.
Rollespil kan være alt fra simple brætspil til avancerede virtual reality-universer, som der hele tiden kommer flere af. Her kan man, på samme måde som piloter øver sig i at flyve i simulerede, men helt realistiske verdener, få kontant feedback på, hvad ens reelle evner er", siger Lisa Gjedde.

Mænd og kvinders selvbillede


Er myten om, at mænd lægger 25 procent oveni til jobsamtalen, mens kvinder trækker 25 procent fra, rigtig?
Psykolog Claus Elmholdt er ikke i tvivl.
"Der er en helt klar tendens til, at mænd er selvovervurderende, mens kvinder undervurderer deres reelle evner. Hvor meget der er kultur, og hvor meget der er biologi, er umuligt at afgøre præcist.
Mænd er opdraget til at agere som nogle fandens karle, der har selvtillid og styr på det. Det kunne tale for, at deres selvovervurdering først og fremmest er et kulturelt fænomen.
Men en række studier har koblet testosteron til aggressivitet, svækket impulskontrol og øget selvtillid, hvilket peger på en biologisk forklaring", siger Claus Elmholdt.
Mænd har typisk et højere testosteronniveau end kvinder. Men det er vigtigt at fremhæve, at testosteron har tilsvarende effekter på kvinder, og at der er større individuelle forskelle inden for kønskategorierne mand/kvinde, end der er på tværs af kønskategorierne, påpeger han.
"Derfor er det biologiske køn stort set uanvendeligt, hvis man vil forudsige en persons psykologiske træk og adfærd", siger Claus Elmholdt.

TAGS:

Arbejdsliv & Personlig udvikling