10-09-2019

Udviklingslande nyder godt af migranters penge

Migranters pengeoverførsler til udviklingslande ventes ifølge en rapport fra Verdensbanken i år at overstige direkte udenlandske investeringer. En stor del af pengeoverførslerne sluges dog stadig af gebyrer.

 
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

​Der var engang, hvor migranters pengeoverførsler udgjorde sekundære bidrag til udviklingslandenes økonomi.

Sådan er det ikke længere. Skal man tro en rapport fra Verdensbanken, vil de penge, som migranter sender hjem til de lande, de er født i, i 2019 nå op på 4,7 billioner kroner og for første gang udgøre den største eksterne kilde til finansiering i udviklingslandene.

Ifølge organisationen skyldes det blandt andet, at antallet af mennesker, der bor udenfor deres fødeland, er steget fra 153 millioner i 1990 til 270 millioner sidste år.

Tre gange mere end bistandshjælp

Dengang, altså i 1990, udgjorde bistandshjælp udefra klart den største kilde til finansiering af lav- og mellemindkomstlandenes. Men få år senere begyndte direkte investeringer fra udlandet at tage til og blev hurtigt flere gange større end bistandshjælpen.

Nogenlunde samtidig begyndte migrantoverførsler dog også at stige markant, og med et dyk i udenlandske investeringer de seneste knap ti år, ventes migrantoverførsler i fremtiden at distancere både direkte investeringer og bistandshjælp.

"De underliggende faktorer, der driver pengeoverførsler, vil fortsætte med at vokse", siger Dilip Ratha, chef for Verdensbankens såkaldte global knowledge partnership on migration and development. "Om fem år er det sandsynligt, at pengeoverførsler vil være større end udviklingsbistand og direkte udenlandske investeringer tilsammen. Vi kunne opleve, at pengeoverførsler når op på én billion dollar i den overskuelige fremtid". Altså små syv billioner kroner.

Vendt op og ned

Der er med andre ord vendt totalt op og ned på pengestrømmene til udviklingslande, for allerede i dag udgør migrantoverførsler tre gange så meget som den bistandshjælp.

Det har markedslederen for internationale kontantoverførsler, Western Union, men også bankerne, tjent godt på. For det koster den dag i dag stadig et heftigt gebyr, når en migrant sender en del af sin løn hjem til familien i Afrika, Asien eller Sydamerika.

Ifølge Verdensbanken ligger det gennemsnitlige gebyr for en overførsel på 200 amerikanske dollar eksempelvis på syv procent. Men det dækker over ekstremt store forskelle.

44 procent digitalt i 2021

Benytter man nogle af dyreste 'pengeoverførsels-korridorer', som det hedder i fagsproget, forsvinder rundt regnet en femtedel af migrantens hårdt sammensparede penge i et gebyrhul. Meget langt fra FN's verdensmål på tre procent.

Den gode nyhed, i hvert fald fra migranternes synspunkt, er, at der er udsigt til at gebyrerne vil rasle ned i takt med digitaliseringen. Som Magasinet Finans tidligere har beskrevet, er et væld af fintech-virksomheder ved at gøre deres indtog på markedet med blandt andet elektroniske penge og kryptovaluta.

"Ny research anslår, at internationale digitale pengeoverførsler vil overstige 300 billioner dollar (to billioner kroner, red.) i 2021, omkring 44 procent af de samlede formelle internationale pengeoverførsler", skriver Verdensbanken.

Læs mere: "Elektroniske penge boomer i Afrika" i Magasinet Finans nr. 2/2019 her.

 

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår