28-01-2020

Store forventninger til EU-lov mod grønvask

Ny EU-lov, der sætter fælles standard for, hvornår en investering kan kaldes bæredygtig, hilses velkommen af NGO’en Finance Watch. Pensionsdirektør er overbevist om, at loven vil få investorer til at spytte flere penge i reelt grønne virksomheder.

 
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

​Der er ifølge EU-Kommissionens viceformand, Valdis Dombrovskis, udsigt til historieskrivning med stort H, efter at Europa-Parlamentet og EU's medlemslande er blevet enige om en fælles standard for, hvornår en investering må kaldes bæredygtig.

"Vi har skrevet historie", lyder det fra kommissæren med ansvar for finansielle ydelser – og for en gangs skyld er opbakningen fra branchens aktører bred. Også fra NGO'er som Finance Watch, der klapper af en "positiv og afbalanceret aftale", der "viser EU's engagement i at arbejde mod et finansielt system, der tjener mennesker og planeten".

Hverken i Europa eller på verdensplan findes der i dag nogen ensartet målestok til at vurdere, om en investering er bæredygtig. Det giver virksomheder og investeringsfonde frit lejde til at sælge katten i sækken ved at stemple deres aktier, obligationer eller pensionsordninger som "grønne" eller "bæredygtige" ud fra uigennemskuelige kriterier.

Med EU's fælles regler – i fagsproget kaldet en "taksonomi for bæredygtige økonomiske aktiviteter" – vil den slags "grønvask" få et skud for boven, vurderer researchdirektør Thierry Philipponnat fra Finance Watch.

Alle hævder at være grønne

"I dag siger alle aktørerne på de finansielle markeder 'grøn, grøn, grøn'. Mange tak. Men kan I faktisk fortælle os, hvor grønne I er? Det er helt essentielt og vil blive muligt takket være taksonomireglerne", siger Thierry Philipponnat til Magasinet Finans.

Også i PensionDanmark er man ifølge administrerende direktør Torben Möger Pedersen "meget begejstret for, at EU har taget en førerposition med taksonomiforordningen", som han også tror vil være en effektiv måde at imødegå grønvask på.

"På den måde kan man sammenligne på tværs, altså at det er den samme målestok der anvendes hos forskellige investorer på tværs af landegrænser", siger Torben Möger Pedersen, der tillige er formand for finanssektorens klimapartnerskab med regeringen, til Magasinet Finans.

Bæredygtighed i procenter

Helt konkret vil børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte skulle offentliggøre, hvor stor en del af deres indtægter der stammer fra bæredygtige aktiviteter. Og investorer såsom pensionsfonde, der køber virksomhedernes aktier eller obligationer, vil på deres side skulle beregne – og offentliggøre – hvor meget man har investeret i sådanne bæredygtige aktiver.

"Virksomheder, der udsteder aktier eller obligationer på markedet, vil skulle oplyse, hvor stor en del af deres aktiviteter der er grønne. De vil skulle sige: 'Hvis du køber en obligation eller en aktie, jeg har udstedt, er den x procent i overensstemmelse med taksonomien'. Det vil gøre investorernes arbejde lettere og realistisk", forklarer Thierry Philipponnat. 

Dermed vil en producent af brændstofslugende dieselbiler ikke kunne slippe af sted med at kalde sig grøn blot ved at lancere en enkelt elbil. Hvis ikke salget af elbiler udgør en væsentlig del af bilfabrikantens samlede omsætning, bliver selskabets rating kvalt i dieselosen. 

"Hvis du som bæredygtig investor vil købe en aktie i en bilfabrikant, vil du gerne vide, i hvilken udstrækning den er grøn. Med denne lovgivning vil vi få svaret. Som en illustration så lad os sige, at fabrikant A vil være 20 procent i overensstemmelse med taksonomien, mens fabrikant B måske vil være 45 procent".

Overbevist om effekt

Torben Möger Pedersen mener, at de nye regler ikke bare vil oplyse investorer, men også få dem til at spytte flere penge i reelt grønne virksomheder.

"Ja, det er jeg helt overbevist om. Med den fokus, der er hos forbrugere og omverdenen, der vil det, at du skal offentliggøre klimaeffekten af dine investeringer på en standardiseret måde, selvfølgelig indebære et incitament til at tilpasse din investeringsportefølje i en grøn retning", siger han.

Andre er mere skeptiske. Det gælder Marcos Eguiguren, direktør for Global Alliance for Banking on Values, et netværk af banker med fokus på både økonomiske, sociale og miljømæssige resultater.

"Det er et pænt første skridt, men vi har behov for flere detaljer om, hvordan det vil blive implementeret, før vi kan tale om en gamechanger-milepæl", skriver Marcos Eguiguren i en mail til Magasinet Finans.

Eksempelvis skal EU-Kommissionen udarbejde et system, der med tiden skal definere, præcis hvad der kan betragtes som bæredygtige aktiviteter i de største sektorer som transport, energi, landbrug og industriproduktion.

Det er heller ikke afgjort endnu, hvor hårdt hammeren skal falde i tilfælde af fusk med begreberne. Det står dog allerede klart, at det vil være op til de enkelte landes finansmyndigheder at sanktionere synderne.

 EU's kommende standard for bæredygtige investeringer

Den såkaldte taksonomiforordning for bæredygtige økonomiske aktiviteter ventes gradvist at træde i kraft fra slutningen af 2021 og vil blive obligatorisk for aktører på de finansielle markeder i EU – det vil sige både børsnoterede virksomheder, der udsteder aktier og obligationer, og institutionelle investorer, der køber dem.

For at en økonomisk aktivitet må kaldes bæredygtig, skal den "bidrage væsentligt" til mindst ét ud af følgende seks formål – uden væsentligt at skade de andre:

  • Bekæmpelse af klimaforandringer
  • Tilpasning til klimaforandringer
  • Bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og marineressourcer
  • Omstilling til cirkulær økonomi
  • Forebyggelse og forhindring af forurening
  • Beskyttelse og genoprettelse af sunde økosystemer.

Selskaber, der markedsfører deres finansielle produkter som bæredygtige, vil skulle offentliggøre, hvordan og i hvor høj grad deres økonomiske aktiviteter er bæredygtige i forhold til kriterierne.

I modsat fald skal det eksplicit fremgå, at eksempelvis en investering "ikke bidrager til noget miljømæssigt formål".

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår