21-05-2019

Riksbanken vil indføre digital krone

Brugen af kontanter svinder hastigt i Sverige. Det får Riksbanken til at overveje at indføre en digital svensk krone for at ruste sig til finansielle kriser. Bankerne og Finansförbundet er skeptiske.

 
Af Regner Hansen, freelancejournalist

​"Vi är en kontantfri coffee shop". Sådan er budskabet til kunderne i Espresso House, når de træder ind i cafeen i Drottninggatan nær Sergels Torg i Stockholm. Og cafékæden er langtfra alene. Mange andre butikker i Sverige går væk fra pengesedler og mønter. Stormagasinkæden Åhléns og Ikea eksperimenterer med det kontantløse koncept.

 Tre minutters gang fra nævnte Espresso House-café ligger den svenske centralbank, Riksbanken, i en skifergrå bygning.

 I Riksbankens hall er det muligt at få et visuelt indtryk af, hvor langt Sverige historisk har flyttet sig med hensyn til betalingsmidler. Her udstilles nemlig en kopi af en kobbermønt fra 1624, der vejer hele 19,7 kilo! Senere i samme århundrede kom sedlerne.

Flugt fra kontanter

Nu er udviklingen nået dertil, at brugen af kontanter har været hastigt svindende de seneste år. Ifølge en Riksbanken-undersøgelse af et repræsentativt udsnit af befolkningen havde 39 procent anvendt kontanter ved seneste indkøb i 2010. Andelen var faldet til blot 13 procent i en lignende undersøgelse i 2018.

Kontantbeløbet, som er i cirkulation i det svenske samfund, er nede på cirka én procent af det svenske bruttonationalprodukt.

Ingen andre lande i verden oplever en sådan flugt fra kontanter og over til elektronisk betaling. I Danmark foretages 23 procent af husholdningers betalinger i fysiske forretninger med kontanter, viser en analyse fra Nationalbanken fra december 2017.

Økonomiske eksperter i Sverige ser flere forklaringer: en veludbygget bredbåndsforbindelse og en generel høj digitalisering af samfundsfunktioner, en fagforeningskampagne for kontantfrie arbejdspladser af hensyn til arbejdsmiljøet (= mindsket risiko for røveri) og en stor tillid til institutionerne.

Samtidig er udbuddet af elektroniske betalingsløsninger øget. Dette i form af betalingskort, den mobile betalingstjeneste Swish (lanceret af seks store svenske banker i 2012 og med nu 6,5 millioner brugere), den mobile betalingskortlæser iZettle (opfundet i Sverige i 2010) samt betaling via netbank.

Riksbanken vil bevare styring

Efter en opstigning med elevator i Riksbanken til ottende etage forklarer Gabriela Guibourg, chef for analyse og policy i afdelingen for betalinger, at den svenske centralbank er nødt til at forholde sig til, at håndteringen af betalinger i Sverige er på vej mod udelukkende at blive varetaget af banker og andre private aktører.

Dette gav skubbet til et pilotprojekt om en såkaldt e-krona, en svensk digital krone, der har været i gang siden foråret 2017.

Ideen er, at indførelsen af en digital valuta side om side med kontanter vil sikre, at der stadig findes et populært svensk betalingsmiddel, som Riksbanken står bag.

 "Centralbankens mandat har altid været at sørge for et effektivt og sikkert betalingsmiddel. Centralbankpenge er garanteret af staten og nyder høj tillid. I normale, velfungerende samfund er det yderst sikkert. Banker er private foretagender, og de kan krakke, og det sker faktisk", siger Gabriela Guibourg og tilføjer:

 "Vi vurderer, at det kan blive et stort problem på langt sigt, hvis centralbankpenge forsvinder, sådan som det er ved at ske med kontanter. Det er særligt problematisk i finansielle krisetider, hvor folk søger tilflugt i centralbankgaranterede betalingsmidler, og der ikke længere er samme mængde af centralbankgaranterede kontanter i omløb som tidligere".

Alternativ til de udfordrede

Gabriela Guibourg siger om en anden fordel ved en e-krona, at det er muligt at tilgodese ældre, personer med funktionsnedsættelse og nysvenskere, som hidtil har kunnet bruge kontanter.

"Det er grupper, som bliver forsømt af private udbydere, fordi det er svært at tjene penge på dem. Staten har ansvaret for samtlige borgere. Hvis vi fik en e-krona, ville de særlige behov hos disse borgere blive imødekommet i en eller flere digitale varianter", siger Gabriela Guibourg.

Hun nævner, at én mulighed kan være et kontantkort, der kan tankes op.

Værdi- eller kontobaseret

Riksbanken-enheden, der arbejder med e-krona-pilotprojektet, er nu vokset til syv ansatte. Eva Julin er leder af styringsgruppen bag projektet.

"Vi undersøgte først fænomenet teoretisk og erkendte, at vi skulle begynde at afprøve teknikker, hvis vi ville videre", siger Eva Julin.

Projektenheden holdt møder med interesseorganisationer og store virksomheder og fik "mange velovervejede ideer", og aktørerne har også været indbudt til at afgive skriftlig respons.

I den nærmeste tid handler det for enheden om at skaffe leverandører, der kan hjælpe med tekniske løsninger, som bagefter kan afprøves. Det kan for eksempel være et e-krona-kort, en mobiltelefon-app eller en Internet of Things-anordning såsom et digitalt ur, der er forbundet til internettet og har udvidede funktioner.

Dette er med fokus på en såkaldt værdibaseret e-krona, hvor de digitale penge lagres lokalt.

"Formålet er at lave en model for et enkelt e-krona-økosystem og grænsesnit til andre betalingsleverandører, så de kan anvende e-kronan", siger Eva Julin.

Konto i centralbank

Riksbanken vil sideløbende fortsat undersøge en såkaldt kontobaseret e-krona, som er en mere vidtgående model, fordi den vil indebære, at svenske borgere kan oprette en konto med digitale penge i Riksbanken. Det kræver ændring af svensk lov om Riksbankens mandat, hvilket indgår i det videre analysearbejde.

Den kontobaserede e-krona er i udgangspunktet tænkt som rentefri, men Eva Julin oplyser, at "eksperter i pengepolitik siger, at det i situationer med turbulens kan være formålstjenligt at tilføje en rente, fordi det giver mere råderum".

Eva Julin vurderer, at en kontobaseret e-krona kan hjælpe til "at disciplinere banksystemet og opretholde en konkurrence på betalingsmarkedet".

"Vi tror ikke, at bankerne vil blive udkonkurreret af en e-krona. Det kan tilskynde private banker til at holde en høj indlånsrente, så folk ikke finder det interessant at flytte deres opsparing over på en e-krona-konto i Riksbanken", siger hun.

Riksbanken-enheden ventes at kunne afslutte sit pilotprojekt sidst i 2020 eller tidligt i 2021, hvorefter Riksbankens ledelse kan offentliggøre en indstilling.

Bankerne: Der er intet behov

De svenske banker er alt andet end begejstrede for overvejelserne i Riksbanken om at indføre en digital valuta. Bankföreningen, som er bankernes talerør, ligger i en smal gade bag det majestætiske Grand Hotel. Og her siger direktør Hans Lindberg i sit hjørnekontor, at det ville være mærkeligt at indføre en e-krona.

"Hvad er det for en efterspørgsel, som Riksbanken vil imødekomme? Der findes allerede digitale betalingsmidler – Swish og andre, og de bliver gerne brugt af borgerne. Disse elektroniske penge, som bankerne udbyder, er sikret, for der er jo en statsgaranti for indestående", siger Hans Lindberg.

Bankföreningen er særligt foruroliget over tankerne om en kontobaseret e-krona, som den ser som en parallel finansiel infrastruktur, der tildeler Riksbanken en helt ny rolle i det finansielle system og gør staten til en direkte konkurrent til bankerne.

"Hvis der indføres en kontobaseret e-krona, og den vinder indpas, så vil de private bankers indlån mindskes, og det vil ændre på forudsætningerne for kreditgivning i det svenske samfund. Det handler om, hvordan hele det økonomiske system skal fungere", siger Hans Lindberg.

Bankföreningen opfordrer – på linje med Finansinspektionen, det svenske finanstilsyn – til, at den svenske regering hurtigst muligt begynder at forholde sig til overvejelserne i Riksbanken om en e-krona.

 "Riksbanken er ikke staten, men en del af staten", siger Hans Lindberg.

Finansförbundet er imod e-krona


Finansförbundet ligger i en kontorbygning af røde sten cirka tre kilometer nordvest for Stockholms centrum i kvarteret Stadshagen. Her har forbundsformand Ulrika Boëthius svært ved at se rationalet bag en e-krona udstedt af Riksbanken.

 "Det er vores opfattelse, at de digitale betalingsmidler, som bankerne tilbyder i øjeblikket, rækker meget fint", siger hun.

Ulrika Boëthius mener, at Riksbankens tre hovedargumenter for en e-krona ikke holder ved et nærmere eftersyn:

En e-krona giver ikke øget tilgængelighed, for den er digital på samme måde som eksisterende digitale betalingsmidler. Hun tilføjer, at myndighederne i stedet bør arbejde på at sørge for løsninger for borgere med særlige problemer – for eksempel ældre, der ikke forstår digital teknologi, og nysvenskere, som af den grund ikke kan få et betalingskort.
En e-krona er heller ikke nødvendig for at øge tilliden til betalingssystemet. Hun vurderer, at borgerne har tilstrækkelig tillid som følge af garantien for indestående i banken, som jo er på næsten 750.000 kroner i hver bank, samt på grund af udstederens ansvar i forbindelse med betalingskort.

En e-krona ændrer intet på sikkerheden i systemet. Riksbanken er lige så sårbar over for en svigtende internetforbindelse i en krisesituation som de private banker, påpeger hun.

Ulrika Boëthius vurderer, at det ville påvirke Finansförbundet negativt, hvis der blev flyttet opgaver fra bankerne til Riksbanken. Hovedparten af forbundets 26.000 erhvervsaktive medlemmer arbejder i banker, og ingen af dem i Riksbanken, hvis ansatte er med i en fagforening for statstjenestemænd.

Køreplanen for e-krona-projektet

 

Foråret 2017: Pilotprojektet om måske at indføre en svensk e-krona blev indledt

September 2017: Første foreløbige rapport

Oktober 2018: Anden foreløbige rapport

2019-2020: Undersøgelse, udvikling og afprøvning af tekniske løsninger samt udredning om det eventuelle behov for ændring af loven om Riksbanken

2021: Riksdagen har mulighed for at træffe beslutning om en eventuel e-krona

 

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår