03-09-2019

Politikere har lyttet til Finansforbundets kritik

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen glæder sig over, at et nyt lovudkast til ændring af hvidvaskloven vil sikre finansansatte, der underretter myndigheder om mistænkelige transaktioner, anonymitet i alle led af processen i hvidvasksager.

 
Af Carsten Jørgensen

​Når man som finansansat får mistanke om, at en kunde vil hvidvaske penge og sætter gang i en underretning til Hvidvasksekretariatet, kan man ikke være sikker på at være anonym. Hvis Hvidvasksekretariatet videresender underretningen til Skat, er Skat efter de gældende regler forpligtet til at give kunden besked om hvidvaskunderretningen. Det har nogle gange givet problemer med ubehageligheder eller sågar trusler fra kunder. Derfor har Finansforbundet presset på over for Erhvervs- og Justitsministeriet for at sikre anonymiteten. Arbejdet ser nu ud til at bære frugt, da det nye lovudkast sikrer, at skattemyndighederne ikke må give kunden oplysninger om underretningen eller dennes indhold.

"Det er rart, at der er blevet lyttet til os og rigtig positivt, at finansansattes anonymitet i hvidvasksager nu sikres", siger Michael Budolfsen.

Whistleblowing

Da et bredt politisk flertal onsdag den 27. marts indgik en ny hvidvaskaftale, som især styrker Finanstilsynet med flere ressourcer og flere beføjelser over for finansvirksomhederne, var der derimod ikke fokus på at beskytte de whistleblowere, der indberetter uregelmæssigheder i virksomhederne. "Det er et kæmpe problem, at man politisk ikke vil sikre whistlebloweres anonymitet, når de indberetter uregelmæssigheder i virksomheder", sagde Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans tirsdag den 2. april med henvisning til, at en finansansat kun er beskyttet, hvis han eller hun indberetter mistænkelige forhold til Finanstilsynet.

Men hvis Finanstilsynet går videre med tippet til politiet eller Hvidvasksekretariatet er den finansansattes navn ikke længere beskyttet på grund af de herskende forvaltningsretlige principper. Det vil sige, at den pågældende virksomhed, der er under anklage, kan få udleveret navnet på personen bag underretningen. Hvis personen efterfølgende bliver fyret, er det den ansatte selv, der skal bevise, at fyringen skyldes, at hun eller han gik til myndighederne.

Her viser det nævnte lovudkast til ny hvidvasklov en mulig vej at gå.

"Finansansattes anonymitet bliver nu sikret i hvidvaskssager. Anonymiteten bør omfatte whistleblowere i alle sager, og derfor bør løsningen kopieres og tilføjes i lov om finansiel virksomheds regler om whistleblowing", påpeger han.

 

Forbud mod tavshedsklausuler

I det nye lovudkast til ændring af hvidvaskloven, som nu er sendt i høring, vil man endvidere styrke de finansielle virksomheders whistleblowerordninger ved at forbyde tavshedsklausuler. En virksomhed kan altså ikke forhindre en medarbejder i at videregive oplysninger om mistænkelige forhold til en myndighed med henvisning til, at medarbejderen har en tavshedsklausul i sin ansættelseskontrakt.

"Forbuddet mod tavshedsklausuler har mere en symbolsk betydning end reel virkning, da de efter gældende ret er virkningsløse. Men det er fint, at det fastslås, at medarbejderes loyalitet ikke kan forsøges bundet med en tavshedsklausul", siger Michael Budolfsen.

 

Lovudkastet til en ændring af hvidvaskloven indeholder desuden følgende elementer:

 

- Finansielle virksomheder pålægges en udvidet oplysningspligt, som skal sikre, at Finanstilsynet i større omfang og på et tidligere tidspunkt end i dag får oplysninger, der er af betydning for dets tilsynsvirksomhed. Derudover bliver det muligt at strafsanktionere manglende berigtigelse af oplysninger, der har været behæftet med fejl.

- Finanstilsynet får adgang til at udpege en sagkyndig person, der i en nærmere bestemt periode kan følge den daglige drift i virksomhederne med henblik på at afdække mulige risici for finansiel kriminalitet.

- Der indføres en ny tilsynsreaktion for Finanstilsynet til midlertidigt at påbyde helt eller delvist stop for optagelse af nye kundeforhold, hvis der er konstateret alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler i virksomheden.

- Strafferammen for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger hæves, så der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år (mod 4 mdr. i dag). For ledelsesmedlemmer i SIFI'er hæves strafferammen med fængsel indtil 3 år med en ny bestemmelse i straffeloven.

- Forældelsesfristerne i lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven ændres for visse grove overtrædelser, så disse overtrædelser vil kunne straffes i op til 10 år efter, at overtrædelserne har fundet sted.

- Der stilles øgede krav til Finanstilsynets bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsen udvides med op til to medlemmer med særlig indsigt i dataanalyse, cyberrisici samt forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet.

- Finanstilsynet får adgang til at kræve, at virksomheder under tilsyn indberetter en række oplysninger, som skal bruges til at foretage risikovurdering på hvidvaskområdet af virksomhederne. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt digitalt tilsyn.

 

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår