25-06-2019

Opgør med fejlfinderkulturen

Der skal være stor psykologisk sikkerhed i et team, før medarbejderne uden videre fortæller om deres fejl over for hinanden. Derfor kan det være mere konstruktivt at tale om tvivl og usikkerhed frem for egentlige ’fejl’, mener erhvervspsykolog Mille Mortensen.

 
Af Thomas Davidsen, freelancejournalist

​"Det er menneskeligt at fejle, men det er det så sandelig også at ville skjule sine fejl, hvis man ikke føler sig tryg nok i fællesskabet til at tale højt om dem", siger forsker og konsulent i ledelse og organisationsudvikling Mille Mortensen.
Fejlfinderkulturen er et sejlivet fænomen, der har det med at bide sig fast, af den såre simple grund at vi mennesker er afsindigt bange for at tabe ansigt og blive udstødt – medmindre vi føler os trygge, mener Mille Mortensen.

"Det kræver stor psykologisk sikkerhed i et team, før man uden videre indrømmer sine fejl over for hinanden. Man kan på strategisk niveau have nok så mange ønsker om at skabe en psykologisk sikker organisation, men uden en grundlæggende forståelse af, hvor dybt det ligger i mennesker at fremstå fejlfri over for andre, hvis det opleves som en af adgangsbilletterne til at blive en del af flokken, fægter man i blinde", siger Mille Mortensen, der for år tilbage arbejdede som arbejdsmiljøkonsulent i Finansforbundet.  

En giftig cocktail

Der er først og fremmest to grunde til, at den finansielle sektor i særlig grad har en udfordring, hvis man ønsker at få medarbejdere til at fortælle om deres fejl, vurderer hun.

"Bankverdenen er præget af en præstations- og performancekultur. Og det er en sektor, hvor det kan have store konsekvenser for andre mennesker, hvis man begår store fejl. Den cocktail er giftig, når det handler om at skabe psykologisk sikkerhed. Jo mere der er på spil, jo større konsekvenserne af en fejl kan blive for andre mennesker og for et helt samfund, jo større vil præstationsangsten potentielt være. Og jo mere vil man forvente, at der er konsekvenser ved at stå frem med sine fejl, for eksempel i form af repressalier", siger Mille Mortensen og fortsætter:


"I sundhedssektoren koster fejl menneskeliv. I bankverdenen er konsekvenserne ikke helt så fatale, men her kan fejl koste rigtig mange penge og, som vi ser i øjeblikket, også omdømme.
Læg dertil en præstationskultur, hvor der hele tiden bliver målt på medarbejderne. Så har du ingredienserne til en arbejdspladskultur, hvor det ikke er helt ligetil at slå hul ind til et tillidsfyldt rum, som medarbejderne kan italesætte deres uperfekthed i".

 

Den konstruktive tvivl

Mille Mortensens egen forskning viser, at fejl som regel er automatiserede handlinger foretaget af medarbejdere, der i situationen tror på, at de gør det rigtige.

"Måske vi skal holde op med at tale om fejl på den begrænsede måde. Når der er begået en fejl, så er det sket. Derfor bliver samtalen om fejl meget nemt reaktiv og skyldfremkaldende frem for fremadrettet og konstruktiv. Hvis man i stedet inviterer til en samtale om generel tvivl og usikkerhed, så får man en proaktiv samtale, der ikke er helt lige så farlig som en samtale om allerede begåede fejl", siger hun.


I "Britta-sager" vil chancen for, at bedrageri bliver afsløret tidligt, stige ligefrem proportionelt med graden af psykologisk sikkerhed i forhold til at tale højt om ting, medarbejderne ikke føler sig helt sikre på, vurderer Mille Mortensen.


'Det var mærkeligt, det forstår jeg ikke', 'hvorfor tackler du det på den måde?', 'må jeg lige tjekke det regnskab?'.


"Når man er tryg nok til at gå til hinanden på den måde, introducerer man tvivl og usikkerhed i forhold til det, som sker nu, i stedet for det, som er sket. Det er det, vi skal have frem i lyset frem for et ensporet og firkantet fokus på allerede begåede fejl", siger Mille Mortensen, som dog på ingen måde afviser, at det kan være overordentligt frugtbart for en virksomhed at lære af fejlene.


"Hele videnskabens historie, inklusive min egen forskning, er én lang fortælling om, at man troede, man skulle finde noget, og så fandt man noget andet, der var mindst lige så interessant og relevant, hvis ikke mere.  Men man skal være opmærksom på, at de kreative gennembrud og nye indsigter, der kan opstå på grund af såkaldte fejl, er båret af et åbent sind, der tillader tvivl og usikkerhed, og som ikke lader sig binde af det tilsyneladende rigtige og forkerte", siger Mille Mortensen.


Et af de mest berømte eksempler på, hvordan man kan forvandle en fejl til guld, er opfinderen af penicillin, som heldigvis ikke gik særlig meget op i rengøring på sit laboratorium. Han fandt vidundermidlet i noget mug på væggen. Hvor mange forskere havde ikke valgt at give rengøringskonen en reprimande, spørger Mille Mortensen.


"Fejl er ikke per definition lærerige. De er de først, hvis der er tillid, rum og tryghed til at kunne vende dem positivt og generere læreprocesser", siger hun.


 Gør op med fejlfinderkulturen

Skab kollektivt mod til at tale om det, som er tabuiseret og dermed sårbart, i arbejdsfællesskabet.

Opsøg kolleger, som tænker anderledes end dig selv, og lad dig udfordre af deres tanker og erfaringer.

Lær noget nyt ved at undersøge erfaringer og oplevelser sammen, hvor der sker noget andet end det forventelige.

Dvæl ved det uperfekte, tvivlen og usikkerheden – at vise sig sårbar er en styrke.

Stil spørgsmålet, 'hvad nu hvis …?'

 

TAGS:

Arbejdsliv & Personlig udvikling