19-11-2019

Giv plads til at tænke langsomt

Meget forsimplet har mennesket to forskellige systemer til at forholde os til verden omkring os. Vi har det hurtige, instinktive system, og vi har det langsomme, velovervejede system.

 
Af Peder Bjerge, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

En mail popper ind i indbakken. Fra chefen. I emnefeltet står: "Hvornår får jeg den rapport?"

Du spænder i maven. Bliver rød i hovedet. Tør i munden.

Måske er beskeden egentlig ganske neutral i sproget. Kan hænde chefen blot ville have en ide om, hvornår hun skal sætte tid af til at læse den rapport. Men skaden er sket. Dit humør er i bund. Stresset.

"De fleste mennesker har oplevet at være sammen med et andet menneske, hvis humør lige pludselig skifter. I den moderne verden modtager vi konstant informationer, som forstyrrer os. Det kender vi alle. Men de informationer kan også have et indhold, så vi ikke kan abstrahere fra det bagefter", siger Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet.

En lystfisker ude i vildmarken

Meget forsimplet har vi mennesker to forskellige systemer til at forholde os til verden omkring os. Vi har det hurtige, instinktive system, og vi har det langsomme, velovervejede system. Sådan reagerer vi som mennesker, har nobelprisvinderen Daniel Kahneman beskrevet i bestselleren "Thinking, Fast and Slow".

I bogen beskriver han blandt andet, hvordan det hurtige system nemt kan snyde dig med forhastede, forkerte konklusioner, som det langsomme system kunne have hjulpet dig til at undgå. Nu kunne man let forledes til at tro, at det hurtige system er noget skidt. Det vil dog være en fejl at konkludere.

Tag for eksempel en lystfisker ude i vildmarken. Han sidder og renser en laks, han netop har fanget i elven. Bag ham lyder der en raslen i bladene. Er det vinden eller en bjørn? Instinktivt forholder han sig til den mulige fare. Her ser vi det hurtige system i funktion. Meget praktisk. Når der er fare på færde, skal man ikke gruble over næste skridt.

"Får man en besked, der virker som en bjørn i buskene, kan man ikke koncentrere sig om det, man ellers var i gang med. De automatiserede reaktioner, som hjælper os til at navigere i en kompleks verden, kan reagere på en måde, der underminerer det daglige arbejde", siger Pelle Guldborg Hansen. Med andre ord risikerer vores egne hurtige, instinktive reaktioner at stresse os, hvis ikke vi formår at styre dem.

Bombarderes med informationer

Et eksempel fra den moderne virkelighed langt fra vildmarken er sociale medier som Facebook, Instagram eller Snapchat. Her kan et opslag pludselig trække al opmærksomhed væk fra det arbejde, man ellers fint kunne koncentrere sig om.

"Det er et kæmpe problem på den moderne arbejdsplads, fordi de informationer, vi modtager, er både dybere og bredere end tidligere. De udfordrer os hele tiden. Du får måske en sur besked fra en kunde, mens du er i gang med noget andet. Det opfatter du som en trussel mod dit levebrød. Ikke nok med det. I gamle dage fik du måske beskeden på telefonen. I dag får du den som en sms eller mail, mens du taler i telefonen", siger adfærdsforskeren.

Hertil kommer, at din chef, din ægtefælle, børn, kolleger og kunder alle sammen forventer et svar inden for kort tid.

"Man bliver nødt til at håndtere de digitale kanaler i arbejdet og på sociale medier. Du er nødt til at styre de digitale medier, så de bidrager positivt til dit arbejde. Det lyder nemmere, end det er, fordi du forventes at være på, for eksempel at have din e-mail stående åben", siger Pelle Guldborg Hansen.

Sov på det

Lis Lyngbjerg, selvstændig konsulent med speciale i stress og ledelse, er enig. Blot som et eksempel nævner hun, at hun i løbet af en dag fik 11 mails fra den samme person.

"Man risikerer at bruge hele dagen på at besvare mails. Spørg i stedet afsender, hvornår vedkommende senest skal have et svar. Det giver din hjerne tid til at tænke sig om. Du giver plads til den rationelle del af dig. Så det gamle udtryk 'sov på det' er vanvittigt godt", siger hun.

Ifølge hende gælder det om at gøre de gode leveregler nemme at efterleve. Ellers risikerer de blot at blive glemt i en stresset hverdag. Så har man brug for at koncentrere sig, gælder det om at gøre det nemt at koble alle de mange beskeder fra i den tid, man har brug for.

"Skal du tabe dig, nytter det ikke, at slikket står i køkkenskabet. Det skal være besværligt at gøre det forkerte. Og nemt at gøre det rigtige".

 FAKTABOKS:


Fire gode råd

I den moderne hverdag på jobbet risikerer du nemt at blive bombarderet med beskeder. Mails, sms'er, chat og mere til. Her er en række redskaber til, hvordan du undgår, at dine hurtige, instinktive reaktioner løber af med dig.

1. Sæt tid af til at tænke langsomt. Ofte kan det være en god ide at gå ind i et andet lokale, hvor man ikke bliver forstyrret. Selv har Pelle Guldborg Hansen et klædeskab, hvor han sætter sig for at koncentrere sig, derhjemme.

2. Sørg for at styre dine digitale medier – lige fra mail til chat – så de ikke griber forstyrrende ind, når du skal præstere på arbejdet. Gør for eksempel kolleger og chef opmærksom på, at du ikke er til stede digitalt i en given periode.

3. Væn dig til ikke at svare hurtigt på beskeder. Tag tiden til at tænke over, hvad de betyder. Ellers risikerer du at skulle bruge tid og kræfter på at rydde op efter misforståelser eller forhastede reaktioner. En metode kan være at spørge afsender, hvornår der senest skal være et svar.

4. Brug fem minutter først på arbejdsdagen til at få overblikket over, hvad du skal nå i dag. Giv dig selv plads til at zoome ud for at få overblikket over opgaverne og få dem prioriteret. Først derefter kan du zoome ind på hver enkelt opgave, der skal løses.

Kilde: Pelle Guldborg Hansen, Lis Lyngbjerg.


TAGS:

Kompetenceudvikling & Karriere