11-12-2018

Fanget af mobiltelefonen

Folk bruger i dag mere tid på at være til rådighed for den, som betaler deres løn, end dem, som betyder mest for dem – deres familie. Det er et paradoks, som vi skal være meget mere bevidste om for at kunne lave om på, siger lægen og forfatteren Imran Rashid.

Af
Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk
 

​38 procent af Finansforbundets medlemmer står til rådighed uden for normal arbejdstid, viser den seneste trivselsundersøgelse fra i år.  Det er et af de parametre, som har størst effekt på stress. Folk er til rådighed, fordi de ikke kan lade være, fortæller Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til bogen 'SLUK - kunsten at overleve i en digital verden'.
I løbet af efteråret holdt han foredrag om mobilafhængighed sammen med journalist og tv-vært Thomas Skov ved en række medlemsmøder for de tre finanskredse i Finansforbundet rundt omkring i landet.

"Folk tænker på deres arbejde, fordi de ikke kan lade være. Det er, fordi vi har vænnet os til, at det at arbejde er synonymt med at have vores mobil i vores hånd. Det er en ubevidst og impulsiv vane, der er opstået, som folk ikke er bevidste om", siger Imran Rashid.

At skulle være tilgængelig for sit arbejde uden for den reelle arbejdstid gør folk mindre tilgængelige for dem, som er vigtige i deres liv. Derfor opfordrer Imran Rashid til, at man bliver bevidst, om hvad man bruger sin tid på.

"Man skal gøre op med sig selv, hvad man reelt set bruger sin tid på, og hvad man gerne vil bruge sin tid på. Folk bruger i dag mere tid på at være til rådighed for den, som betaler deres løn, end dem, som betyder mest for dem – deres familie. Det er et paradoks, som vi skal være meget mere bevidste om for at kunne lave om på".  

Det skader kroppen

Det er ikke, fordi folk mangler selvkontrol, at de konstant er til rådighed for deres arbejde. Det er snarere et spørgsmål om at få en ubevidst vane, som du ikke kan forebygge, fordi du ikke er klar over den – lidt svarende til det at klø sig i nakken, fortæller Imran Rashid. Derfor er det ikke ligetil selv at lægge mobilen fra sig eller slukke den.

"Vi sørger ikke for nok restitution til hjernen, fordi vi hele tiden skal stimuleres. Det sker på bekostning af den tid, hvor vi burde lade tankerne vandre og holde fri. Samtidig skal vi også kort sagt lære at gå hjem - når vi går hjem", siger speciallægen.

Mangel på mental restitution eller manglende evne til at koble af fra sit arbejde er i forskellige studier blevet sat i sammenhæng med en række helbredsproblemer. Det er blandt andet hjerte-kar-lidelser, irritation, træthed, dårligt humør og søvnbesvær.

"Hvis vi kun ved, hvor vores mentale speeder sidder, når vi kører, kan vi ikke bremse. Det er det samme med vores hjerne. Det er ret så tankevækkende, at mange af de stimuli, vi får fra vores mobil – at blive forstyrret i tide og utide og blive frarøvet søvn – i uhyggelig grad minder om de metoder, der bruges i tortur til at nedbryde menneskers viljestyrke og så videre", siger Imran Rashid.

Et vilkår for tiden?

Der er teknologi overalt, og på alle leder og kanter af samfundet er der sket digitalisering. Teknologi er blevet som en naturlig forlængelse af mennesket. Men ifølge Imran Rashid er det ikke ensbetydende med, at tendensen ikke bør ændres, hvis det sker på bekostning af menneskers sundhed.

"Før i tiden - for cirka 20 år siden - var rygning også et vilkår. Eller asbest før da. Og det er det samme, da vi blev bevidste om økologi i forhold til madvarer. Vi er nødt til at være bevidste om problemet for at kunne ændre vanerne", siger Imran Rashid.

Det er en langsom udvikling, som er sket gennem de seneste 10 år. Imran Rashid beskriver den digitale transformation i samfundet med den måde, som man koger en frø på. Putter man den i kogende vand, hopper den ud, men hvis man putter den i lunkent vand og gradvist skruer op for temperaturen tilpasser den sig mere og mere – indtil den koger.

Problemet i dag er, at ingen har stillet spørgsmålstegn ved om det for eksempel er sundt at have iPads ude i skolerne og digitalisere så mange dele af samfundet.

Adfærdsdesign fastholder fokus

De fem største firmaer i verden er teknologi firmaer. Det, synes Imran Rashid, er ret sigende. For hvad sælger de største firmaer så som Facebook og Google egentlig, der er så værdifuldt, spørger han retorisk. De sælger menneskers opmærksomhed til tredjeparter.

"Firmaerne anvender adfærdsdesign for at holde din opmærksomhed så ofte som muligt, så længe som muligt og så meget som muligt, fordi det for dem er synonymt med flere annoncekroner. Derfor er det ikke en opmærksomhedsøkonomi, vi lever i, men en distraktionsøkonomi", siger Imran Rashid. 

Adfærdsdesign handler om at bruge viden fra felterne psykologi, sociologi og antropologi til at påvirke den kontekst, mennesker træffer bevidste beslutninger i. Produkterne spiller på folks følelser, impulser og påvirker dermed deres handlinger.

"Det er et problem, at vi ved brug af bestemte teknologier kan få installeret en vane, som vi ikke selv har valgt. Vi mister dermed vores bevidste kontrol over, hvad vi bruger vores tid, fokus og opmærksomhed på", siger Imran Rashid.

'Hvis ting er gratis, er du produktet' er et mantra, som flittig bruges til at beskrive forholdet mellem teknologifirmaerne og brugerne. Ifølge Imran Rashid er det en konstatering, som folk godt er klar over – de ved godt, at de sælger deres fokus, når de bruger deres telefon.

"Men der er ting, vi ved, og der er ting, vi gør. Det er ikke et spørgsmål om at give viden til personer, som ikke kan holde sig fra deres mobil. Det handler om at hjælpe dem med at lave om på vanen. Folks evne til at holde fokus er gjort til en vare, der kan tjenes penge på. Men det betyder de facto også, at hvis du elsker dine børn og lykkes med at bruge kvalitetstid sammen med dem - så er du en dårligere kunde for Facebook. Det er regnestykker som disse, jeg gerne vil have folk til at indse".

TAGS:

Arbejdsliv & Personlig udvikling