15-02-2016 | Elisabeth Teisen , et@finansforbundet.dk  

Dialogen spirer i Polen

De gamle fagforeninger i Polen har dyrket en aggressiv stil med strejker og blokader som våben. Wojciech Stachura og kolleger har startet en ny fagforening i Nordea Operations Centre i Polen, der bygger på kommunikation i stedet for konfrontation.


Han har prøvet det. Et job uden maksimal arbejdstid og én uges ferie om året. Et job, hvor halvdelen af lønnen blev betalt sort, et job uden rettigheder og uden sikkerhed. Men i 2013, tre år efter at han var blevet master i internationale relationer og political science, ville han ikke mere.

Derfor søgte Wojciech Stachura job i Nordeas operation centre i Lodz (Polen), hvor han også havde studeret. Lønnen var godt nok ikke så høj, men Wojciech Stachura havde orienteret sig om, hvordan arbejdsmarkedet i Skandinavien fungerede, så han havde tillid til, at arbejdsforholdene var regulerede og i orden. Det var de også – langt hen ad vejen.


Lodz er en gammel tekstilby, som ramlede sammen, da jerntæppet faldt og med det hele eksporten til Rusland. Der var dog også mange uddannelsesinstitutioner og et par universiteter, så der var masser af veluddannede unge – men uden job. Altså et oplagt sted for vesteuropæiske virksomheder at slå sig ned, da tæppet gik op for en ny æra. Det gjorde Nordea så også.

I 2010 oprettede man Nordea Operations Centre, NOC, hvor der nu er omkring 1.200 ansatte til at varetage forskellige back office-funktioner. Wojciech Stachura, der nu er 32 år, registrerer for eksempel fakturaer for Factoring Service, Nordea, Danmark. Det gør han nu på fjerde år.

En dejlig arbejdsplads, men …

”På mange måder er jobbet storartet. Stemningen er fantastisk. Vi er alle unge. Gennemsnitsalderen er højst 28 år. Vi har fortrinlige sociale relationer, og alle er hjælpsomme. De fysiske rammer er der heller ikke noget at klage over. Rum og inventar er, som det skal være, selvom det faktisk er en af de gamle tekstilfabrikker, der er bygget om”, siger Wojciech Stachura.

Men når det kommer til lønnen og arbejdsindholdet, halter det, vurderer Wojciech Stachura.

Arbejdsprocesserne er delt op i små bidder, der skal gøre opgaverne lette at tilegne sig og udføre. Det betyder ifølge Wojciech Stachura, at det er job med et indhold, der ikke i længden kan udfordre de veluddannede unge, som Nordea efterlyste i jobannoncerne.

”Samtidig er lønnen en del under den gennemsnitlige løn i Polen på omkring 750 euro”.

Ifølge Wojciech Stachura er det meget svært at hæve sig meget over startlønnen på 400 euro i NOC.

”Den lave løn i kombination med et jobindhold, der ikke kan inspirere på længere sigt, og meget få muligheder for at avancere betyder, at personaleudskiftningen er enorm”.

I Wojciech Stachuras team på 18 har således syv sagt op i løbet af 2015 – alle kolleger med en akademisk baggrund.

”Samtidig er der ved at vise sig mangel på arbejdskraft i Polen. Så jeg forudser, at Nordea vil løbe ind i problemer på den konto, selvom virksomheden nu også ansætter medarbejdere uden en universitetsuddannelse”, siger Wojciech Stachura.

Men Wojciech Stachura er ikke typen, der sætter sig hen i en krog og brokker sig. Hans skuffelse over, at der ikke per automatik indføres en ”nordisk” tradition for at tage vare på sine medarbejdere, har fået ham til at handle – og sammen med et par kolleger danne en fagforening i NOC.

”I Polen mangler vi helt en tradition for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Ganske vist har vi fagforeninger – blandt andet Solidarnosc – som faktisk var repræsenteret her i NOC. Men for det første var jeg ansat et helt år, inden jeg opdagede det, for det andet agerer den mere som politisk parti med en masse interne konflikter, og for det tredje er den meget centraliseret. I det regime forhandler man ikke selv på arbejdspladsen. Man retter en forespørgsel om, hvorvidt Solidarnosc kunne tænke sig at tage ens sag op”.

Derfor begyndte Wojciech Stachura at sætte sig ind i arbejdsmarkedslovgivningen og kriterierne for at danne en selvstændig fagforening. Kort tid efter var der møde i Nordea Union Board i Stockholm. Det ville han rigtig gerne med til, men ledelsen kunne ikke lige se, at der var basis for at sende ham af sted. Han repræsenterede jo ikke mange andre end sig selv.

Takket være Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board, NUB, fald det dog i hak, og Wojciech Stachura drog af sted.

”Det var et eventyr at komme til Stockholm, og hjælpen, vi har fået fra NUB, har været uvurderlig”, siger Wojciech Stachura.

Skeptisk ledelse, nervøse kolleger

Ledelsen var noget skeptisk, fordi fagforeninger i Polen i de sidste 20 år har været meget aggressive. Kampmidlerne har været strejker, blokader og demonstrationer. Af samme grund havde mange kolleger svært ved at se pointen og var bange for, at det ville ligge dem til last, hvis de meldte sig ind.

Et stort spring frem blev taget, da NUB holdt møde i Polen, hvor der også blev tid til et flere timer langt møde med ledelsen.

”Vi havde en virkelig god dialog. Det var så positivt at opleve. Tilliden er vokset, og vejen er banet for en dialog i det daglige”, siger Wojciech Stachura, hvis næste mål er at indgå en overenskomst for medarbejderne i NOC.

Nu har fagforeningen 80 medlemmer. Faktisk har en del flere været omkring, men hver gang et af medlemmerne siger jobbet op, mister fagforeningen jo et medlem.

Næste mål: overenskomst

De fem bestyrelsesmedlemmer i fagforeningen planlægger nu workshopper for at pejle sig ind på kollegernes ønsker til en overenskomst. Og Wojciech Stachura har naturligvis læst de skandinaviske overenskomster i Nordea.

”Der ligger jo rigtigt meget forarbejde i at aftale en overenskomst, og de skandinaviske aftaler har en detaljeringsgrad, som vi kun kan drømme om. Men der er rigtigt meget at tage fat i. Bare noget så banalt som frokostpausens længde. I Polen har vi et kvarter. Der kan man jo ikke nå at spise en madpakke. Men vigtigere er for eksempel en løn, så man også kan betale regningerne sidst på måneden, og spørgsmålet om registrering og afregning af overtid. Her ville vi jo for eksempel rigtigt gerne selv kunne vælge, om vi skal have det udbetalt eller konverteret til fritid”.

Og ja, selvfølgelig har Wojciech Stachura også tænkt tanken om en fagforening for hele den finansielle sektor i Polen. Men ét skridt ad gangen.