03-05-2016 | Elisabeth Teisen , et@finansforbundet.dk  

Deutsche Bank boykotter homofobi

Tysklands største bank dropper planen om at udvide et softwarecenter i North Carolina i kølvandet på statens nyeste lov, der diskriminerer bøsser, lesbiske og transseksuelle. Læs også om Bernie Sanders planer om at splitte de store banker op, hvis han bliver ny amerikansk præsident og om ranglisten over verdens største investeringsbanker.


Deutsche Bank har droppet planen om at udbygge sit softwarecenter i North Carolina i protest mod den amerikanske deltstats lov, der diskriminerer bøsser, lesbiske og transseksuelle. Banken havde ellers planer om at udvide det 900 mand store center med yderligere 250 medarbejdere.

Financial Times beskriver det som det seneste eksempel på en kamp, der foregår mellem de stadig mere reaktionære amerikanske sydstater og store erhvervsvirksomheder. For nylig vedtog Mississippi en lov, der tillader forretninger at nægte at betjene bøsser og lesbiske, hvis det strider mod deres religiøse overbevisning. Mange af de nye love er kopieret fra diskriminerende metoder, der blev brugt mod afroamerikanere før borgerretsbevægelsen.

Lovene i Mississippi og North Carolina har affødt en modreaktion fra virksomheder som Apple, Goldman Sachs, Starbucks og PayPal. For nylig har 130 erhvervsledere skrevet under på en protest mod de nye love. De argumenterer med, at det hæmmer forretningen at udelukke kunder, og at det gør det vanskeligere at ansætte medarbejdere.

John Cryan, én af de to administrerende direktører i Deutsche Bank, understreger, at banken lægger stor vægt på at skabe et inkluderende arbejdsmiljø.

Sanders vil splitte op

Den amerikanske senator Bernie Sanders, der lige nu kæmper med Hillary Clinton om at blive demokraternes kandidat til næste præsidentvalg, vil splitte de store banker op, hvis han får magt, som han har agt.

Ifølge Financial Times vil han udvide Financial Stability Oversight Councils autoritet fra at identificere banker som værende ”Too Big to Fail”, fordi de udgør systemiske risici, til faktisk at bryde disse banker op. En anden vej ville være at få hans lovforslag fra 2015: ”Too Big to Fail, Too Big to Exist” gennem kongressen.

Lovforslaget vil udelukke finansielle virksomheder, der er dømt for store til at fejle, fra at modtage økonomisk assistance fra Federal Reserve og dermed tvinge det amerikanske finansministerium til at bryde dem op.

En anden del af Sanders’ plan er at indføre en opdateret version af Glass-Steagall-loven fra 1933, der splitter den risikofyldte investeringsdel fra den almindelige bankdrift. Loven blev ophævet i 1999 af præsident Bill Clinton.

Holdninger til forslaget spreder sig, lige fra at det vil være katastrofalt, til at det er yderst fornuftigt. Nogle forudser, at en opbrydning ville afstedkomme en enorm turbulens og sætte amerikanske virksomheder bagud i den globale økonomi. Nogle mener, det er unødvendigt, fordi Dodd-Frank-loven har gjort de store banker meget mere sikre med øgede kapitalkrav, stresstest, ”living wills” med mere.

Andre mener, der stadig lurer store risici i sektoren, og at det måske vil være fornuftigt, og endelig er der dem, der sætter tal på og vurderer, at det vil koste enorme summer og tabte indtægter på tocifrede milliardbeløb.

Den anden demokratiske kandidat, Hillary Clinton, er blødere i mælet over for Wall Street-bankerne – hvilket hun i øvrigt ofte bliver klandret for. Hun vil gerne tæmme de store banker, men ikke splitte dem op. Til gengæld vil hun styrke tilsynet med og reguleringen af skyggebanksektoren, som hun ser som potentielt meget risikabel.

Hvem er størst?

Coalition, en research- og konsulentvirksomhed, der hvert år rangordner de største investeringsbanker, er i sin nyeste analyse kommet frem til, at JP Morgan igen er størst målt på samlet indtjening. 22,7 milliarder dollar blev det til i 2015. På andenpladsen kommer Goldman Sachs, mens Citigroup og Bank of America Merrill Lynch må dele en tredjeplads.

Det, der har trukket overskrifter på de europæiske finanssider, er, at Deutsche Bank er gået fra en tredjeplads til en femteplads. Bankens ledelse mener ikke, det er overraskende. ”Det skyldes et skift i strategien, som har fået os til at fokusere på at levere bedre kvalitet til lidt færre kunder med et mere målrettet sortiment af produkter”.

Banken annoncerede i oktober, at den ville fyre 9.000 medarbejdere og trække sig ud af ti lande. Det vurderes at være årsag til et fald i den samlede indtjening på omkring 2,5 procent.