03-11-2015 | Elisabeth Teisen , et@finansforbundet.dk  

Deutsche Bank bløder

Tysklands største bank skærer voldsomt ned efter at regnskabet for tredje kvartal i år viste et tab på seks milliarder euro. Læs også om bankernes digitale udfordringer og om finanssektorens betydning for den amerikanske valgkamp.


En personalereduktion på 9.000, heraf 4.000 i Tyskland. Frasalg af Postbank med 19.000 medarbejdere og en reduktion på 6.000 af den 30.000 mand store hær af eksterne konsulenter.

Det var de umiddelbare konsekvenser for medarbejderne, da bankens nye direktør, englænderen John Cryan, offentliggjorde Deutsche Banks regnskab for tredje kvartal med et tab på 6 mia. euro.

Derudover vil banken trække sig ud af 10 lande og yderligere reducere omkostninger med 3,8 mia. euro.

Hermed opgiver Deutsche Bank definitivt sine store globale ambitioner og sit ønske om at være blandt verdens 10 største internationale investeringsbanker i konkurrence med de amerikanske.

Også aktionærerne må holde for. Der bliver ikke betalt aktieudbytte foreløbigt, og ifølge John Cryan skal aktionærerne ikke forvente, at 2016 og 2017 bliver ”stærke år”.

Investorerne var da også alt andet end tilfredse. Syv procent faldt aktierne på en enkelt dag.

Nedskæringerne er ikke nok til at gøre analytikerne glade.

”Omkostningsreduktionerne er ekstremt uambitiøse”, siger Kian Abouhossein, bankanalytiker hos JPMorgan, til Financial Times. Han gør opmærksom på, at mange af de store amerikanske investeringsbanker har skåret mere i omkostningerne over en årrække.

Andre derimod mener, at Deutsche Bank er gået for vidt, og at der er:” betydelige risici ved at skrumpe sig til hæder”.

”Når du begynder at skære medarbejdere og aktiver væk i det omfang, bliver det vanskeligt at beholde de gode medarbejdere. De, der bliver tilbage, begynder at overveje, hvor banken er på vej hen? Om der er nok ressourcer til at varetage jobbet? Om man overhovedet har lyst til at blive”, siger analytiker Christopher Wheeler, Atlantiq Equities.

Deutsche Banks problemer er blot en del af sektorens problemer, hvor en stor del af Europas globalt relevante investeringsbanker har tabt terræn til amerikanske rivaler, der er begunstiget af et større hjemmemarked og til dels en lempeligere lovgivning. Deutsche Bank har dog været særligt hårdt ramt af en række skandaler og store bøder fx i forbindelse med sagen om manipulation af Libor-renten.

Bankerne står ved en korsvej

Hele den finansielle sektor er under angreb fra såkaldte startups, der hapser sig ind på sektorens traditionelle forretningsområder som piratfisk på en hval. Lige fra bankdrift over forsikring til formueforvaltning. Men det er bankerne, der ifølge en artikel i Financial Times er mest truet.

”Der er et akut behov for, at bankerne ser udfordringen fra de nye digitale udfordrere i øjnene”, siger Kartik Ramakrishnan, senior vice president i konsulentfirmaet Capgemini, til avisen.

Financial Times giver flere forklaringer på, at bankerne ikke i fornødent omfang er kommet ud af starthullerne:

I boomårene fra sidst i 1990’erne til de første år af det nye årtusinde var bankerne så optaget af at maksimere profit, at de glemte at investere i ny teknologi. Så kom krisen, og dermed blev der andet at tænke på. Endelig er de ude af krisen, men nu mangler de penge.

”Nettoresultatet er, at vi over det meste af verden har et banksystem, som knager i fugerne”, skriver Financial Times i sin analyse.

”Kollektivt har vi rettet blikket væk fra Net 2.0”, siger ordførende direktør Piyush Gupta, DBS, Singapores største långiver.

”Den finansielle sektor er en af de største forbrugere af teknologi, men hovedparten af pengene bruges til at holde nedarvede systemer kørende”.

Og han understreger, at fristen for at komme op i omdrejninger er kort.
”Hvis du ikke får styr på den digitale transformation inden for de næste fem år, er dit pengeinstitut historie”.

Især er Mr. Gupta bekymret over de indhug, mastodonter som Alibaba og Apple gør i sektoren, specielt fordi deres ekspansion inden for betalingsservice direkte udfordrer bankernes relationer til deres kunder.

Mange af de nye peer-to-peer-kreditgivere oplever fordoblinger af deres markedsandele hvert år, men det er ikke alle banker, der tager angrebene med paraderne nede.

”Den finansielle sektor står ved en korsvej, og nogle institutter vil være vakse nok til at generobre initiativet og udfordre de digitale udfordrere på deres egen banehalvdel. Det kan også være, at vi vil se symbiotiske relationer opstå, hvor etablerede virksomheder og udfordrerne slår sig sammen til glæde for begge parter”, siger Kartik Ramakrishnan.

Finanssektoren er et varmt emne i valgkampen

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang, og den finansielle sektor er blevet et centralt tema. Specielt de demokratiske kandidater kappes om at være skrappe.

Der er ikke noget som holdningen til finanssektoren, der viser kløften mellem aktivistfløjen og den mere moderate fløj hos demokraterne repræsenteret af henholdsvis Bernie Sanders og Hillary Clinton. Samtidig er holdningerne dog ikke upåvirkede af, at nogle af partiets største donorer kommer fra den finansielle sektor, som ikke er begejstrede for tonen i debatten, skriver New York Times.

Venstrefløjskandidaten Bernie Sanders, som har fået uventet meget medvind indtil nu, mener kort og godt, at ”too big to fail”-banker skal brydes op i mindre enheder, og at Glass-Steagall-loven skal genindføres. Det er den lov, der fra 1933 og frem til 1999 adskilte den spekulationsprægede og risikofyldte investeringsdel fra den normale bankdrift, så almindelige banker kun må beskæftige sig med klassisk realøkonomisk bankvirksomhed som ind- og udlån til private og virksomheder (den blev i øvrigt ophævet af Bill Clinton).

Hillary Clinton er mere tilbageholdende og prøver at balancere de forskellige synspunkter, men hun er dog lydhør over for den store medvind, Bernie Sanders får i sin radikale kritik af den finansielle sektor.

Nogle af de tiltag, man kan forvente fra hendes side, hvis hun vælges til USA’s næste præsident, er ifølge New York Times en ny risikoafgift på de største finansielle selskaber, afhængigt af i hvor høj grad deres finansiering er baseret på kort funding. Hun vil sandsynligvis også give regulatorer større magt – også til at ”downsize” eller bryde finansielle virksomheder op, der er moralsk anløbne, har spredt sig over for meget eller er for komplekse. Og så vil hun have en mere intensiv regulering af skyggebankerne. Hvis det derimod står til republikanerne, skal selv de reformer, der blev vedtaget i 2010, rulles tilbage.

Hvem der skal være partiernes kandidater, afgøres på partikonventerne, der holdes i juli 2016. Selve valget finder sted den 8. november 2016. Det er ikke godt at vide, hvem der vinder, men det er sikkert, at vinderens holdning til den finansielle sektor får efterdønninger i Europa.