17-03-2020

De savner slet ikke deres chef

Da kultursociolog Mads Christoffersen og hans to kolleger havde hørt på 40 års erhvervserfaring fra 128 seniorer, var dårlig ledelse den mest negative faktor i deres arbejdsliv. 12 af deltagerne var bankfolk.

 
Af Carsten Rasmussen

​"Dårlig ledelse er det værste".

Når man spørger en gruppe seniorer, hvad der har været negativt i deres lange arbejdsliv, er de enige om ét forhold: dårlig ledelse.

"Selv om mange seniorer, og nu pensionister, har haft et godt arbejdsliv, er de lykkelige for at være sluppet af med deres tidligere ledere", siger kultursociolog Mads Christoffersen, der sammen med to kolleger samlede 12 forskellige faglige grupper af seniorer i såkaldte fortidsværksteder og bad dem fortælle om erfaringer fra fire årtiers arbejdsliv: Hvad har været positivt, og hvad har været negativt? Det har resulteret i bogen "Arbejdet forstået baglæns – erfaringer fra 40 års arbejdsliv".

De medvirkende var pensionerede læger, sociologer, politifolk, social- og sundhedsmedarbejdere, ingeniører, bygningsarbejdere, bibliotekarer, teknikere, 3F'ere, journalister, it-folk – og så bankfolk. De mødtes i fagopdelte grupper.

"Når folk forlader arbejdsmarkedet og ser tilbage på det, ser de arbejdslivet på en anden måde, end da de var i job. Nu kan de tillade sig at have egne meninger uden hensyn til virksomhed og kolleger", siger Mads Christoffersen i en samtale om, hvad bankfolkene har fortalt.

En vis autonomi

Hvor mange af de 128 medvirkende havde faste rammer i begyndelsen af deres arbejdsliv, forandrede arbejdets indhold sig radikalt i perioden på grund af en hæsblæsende teknologisk udvikling. Da bankfolkene kom ind på arbejdsmarkedet, brugte de mekaniske regnemaskiner.

Mens ledelsesstilen i 60'erne var bureaukratisk og autoritær, bliver det tidligere hierarki i 70'erne erstattet af en fladere og mere åben organisation samt blødere, involverende ledelsesformer.

"Vi har oplevelsen af et enormt engagement blandt medarbejderne. Det giver arbejdet mening, at de har en vis grad af autonomi, og det udvikler de forskellige faggruppers identitet", siger Mads Christoffersen og refererer fra indholdet af fortidsværkstederne.

Efterhånden som it vandt indpas i finanssektoren, blev projektarbejde mere udbredt, hvilket blev opfattet som positivt. En tidligere bankansat, der ligesom alle øvrige medvirkende optræder anonymt, fortæller:

"Jeg var med til at udvikle et system og rejste rundt til 50 filialer for at undervise i brugen af det. Det gjorde også, at jeg voksede som menneske. Det var sindssygt spændende at være med til at skabe noget selv".

Turde ikke gå på toilettet

1990'erne er præget af de mange fusioner og overtagelser, og i 00'erne bliver ledelsesformerne strammere med mere kontrol og styring, og medarbejderne kan ikke på samme måde som tidligere føle sig beskyttet af en konservativ og tilsyneladende stabil sektor.

Amerikansk inspirerede ledelsesformer med lean og instrumenter som KPI holder deres indtog i virksomhederne. Mads Christoffersen fortæller, at bankfolk giver udtryk for, at de gennem de sidste årtier har følt sig målt og vejet, og det har spillet en stor rolle for bankfolkenes opfattelse af, hvorledes deres arbejdsvilkår har udviklet sig.

Stress nævnes flere gange som en effekt af det stigende præstationspres, og Mads Christoffersen hørte ekstreme historier om ansatte, der måtte kalkulere deres vandforbrug for at begrænse antallet af toiletbesøg:

"Der var nogle, der var bange for at drikke for meget vand, for så skulle de for ofte på toilettet, og så passede tiden ikke med præstationskravene", siger en tidligere bankansat.

Tab af identitet

Ikke desto mindre viser fortidsværkstedet, at de fleste har været glade for deres arbejdsliv og fundet det meningsfyldt. Gode kolleger og relationer og mulighederne for at udvikle sig fagligt blev oplevet som en forudsætning for, at deres arbejde var meningsfyldt.

Men bankfolk er triste over, at fagligheden har mistet værdi, især på grund af præstationsmålingerne.

Arbejdets mening har i lange perioder været båret af, at medarbejderne skabte en værdi for deres kunder. Men sidst i deres arbejdsliv skete et skift i fokus fra kundens behov til salg og bundlinje. Det blev oplevet som tab af identitet, siger Mads Christoffersen:
"Det har givet mening i arbejdet at finde gode løsninger til kunden, men nu blev bankfolk forvandlet til at være sælgere af enkeltprodukter".

God fagforening

Trods det tab så bankfolk stadig sig selv som fagligt veluddannede fagpersoner. Folk fortæller, at de har haft nye og gode arbejdsopgaver, og især de store banker har givet muligheder for faglig og personlig udvikling.

"Fra slutningen af 80'erne stillede ledelsen krav om, at vi videreuddannede os. De nye chefer, der var kommet til, opfordrede alle til at videreuddanne sig", siger en tidligere bankansat i bogen.

Med hensyn til arbejdets rammer bliver de mange jobmuligheder vurderet som det vigtigste positive aspekt. Derefter kommer en "god overenskomst", der for bankfolk hænger sammen med en "god fagforening", som er Finansforbundet.

De fleste pensionister fortæller, at de har været glade for deres arbejde. Men samtidig fortæller de, at de er glade for seniorlivet, hvor tiden er deres egen.

"Erfaringen er, at de fleste mennesker selv bliver overraskede over, hvor lidt de savner deres arbejde. De savner slet ikke deres chef, men de savner deres kolleger", slutter Mads Christoffersen.

Råd til et godt seniorliv

Et godt arbejdsliv skal også afsluttes. En gennemgående erfaring er, at det bør være et personligt valg, hvornår arbejdslivet skal stoppe, og derfor var flere seniorer vrede over, at de ikke selv kunne tage beslutningen.

En ufrivillig afsked med arbejdsmarkedet er en smertefuld erfaring, siger Mads Christoffersen, der har flere gode råd til et godt seniorliv:

"En værdig afgang fra arbejdspladsen, hvor man har været dybt engageret i sit arbejde, men nu har man selv trukket en streg i sandet og kan mere afklaret gå videre til et nyt afsnit i sit liv".

Fortidsværkstederne viste klart, at de er glade for deres seniorliv; tiden er deres egen. Men det, deltagerne savner mest i pensionistlivet, er deres kolleger. Derfor skal man skabe de netværk og sociale relationer, man får brug for, mens man er i arbejde:

"Kollegerne betyder virkelig meget. Derfor er et af vores råd til folk, at de simpelt hen sørger for, at de sociale netværk, man skal bruge i sit pensionistliv, er etableret i en eller anden forstand på forhånd", siger Mads Christoffersen og anbefaler foråret som den bedste årstid at stoppe med at arbejde. Seniorerne påpeger, at man kan leve mere udadvendt om foråret og om sommeren.

TAGS:

Arbejdsliv & Personlig udvikling