07-06-2016

De britiske bankfolk er nervøse

Londons City er ikke begejstret for udsigten til, at afstemningen den 23. juni kan falde ud til fordel for Brexit-tilhængerne. Læs også om planerne for at etablere en bank kontrolleret af sorte i Sydafrika og bogomtalen af en journalistisk udforskning af kulturen i Londons investeringsbanker.

Af
Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
 


En række magtfulde investeringsbanker har hjulpet med at finansiere ”remain”-kampagnen, og indflydelsesrige bankfolk lige fra direktøren for Bank of England, Mark Carney, til Jamie Dimon, administrerende direktør for JPMorgan, har advaret om de alvorlige konsekvenser af et exit fra EU.

Jamie Dimon vurderer ifølge Financial Times, at en massiv udflytning fra Londons finansielle center vil være konsekvensen af et britisk exit, og det er i hvert fald overvejende sandsynligt, at banker fra ikke-EU-stater (som for eksempel USA) vil flytte deres europæiske hovedsæder fra London til Frankfurt, Paris eller Dublin, hvor de frit kan operere i det indre marked.

Centre for the Study of Financial Innovation gennemførte sidste år en meningsmåling blandt finansansatte i London, der viste, at 73 procent sagde, at de sikkert eller sandsynligvis ville stemme for at forblive i EU, mens 12 procent ønskede at træde ud. Ikke desto mindre har finanssektoren været forsigtig med åbent at erklære EU sin kærlighed. For det første kunne det give bagslag, fordi der er kunder, der tænker anderledes, eller fordi den finansielle sektor ikke er elsket af de engelske skatteborgere. For det andet har sektoren traditionelt været ambivalent i sit forhold til EU. På den ene side begejstret for det indre marked for finansielle ydelser. På den anden side modstander af streng regulering dikteret fra Bruxelles.

Med 2,2 millioner ansatte i den finansielle sektor (i hele England) og 66 milliarder pund i betalt skat sidste år er den finansielle sektor en stor spiller i engelsk økonomi. Cirka 25 procent af de finansielle Londonbaserede forretninger er ifølge Financial Times med det indre marked.

Sort bank

Sydafrika planlægger sin første ”sorte bank”, i forbindelse med at Barclays Bank har annonceret ønsket om at sælge sin datterbank i Johannesburg.

Det er The Public Investment Corporation (PIC), Sydafrikas magtfulde, statsejede pensionsselskab, der kan se perspektiver i en bank kontrolleret af sorte. PIC administrerer omkring 117 milliarder dollar for en stor del af Sydafrikas offentligt ansatte.

Barclays Africa er en af de ”fire store” banker, der dominerer Sydafrikas finansielle sektor.

Daniel Matjila, administrerende direktør for PIC, ønsker ifølge Financial Times, at sorte investorer slutter sig sammen for at overtage aktiemajoriteten. Formålet er at skabe en bank, der bedre er i stand til at honorere den sorte majoritetsbefolknings behov.

Selvom apartheidstyret sluttede i 1994, er der stadig betragtelig økonomisk ulighed og stor fattigdom blandt Sydafrikas sorte befolkning, og i PIC’s og det regeringsbærende parti ANC’s optik kan en sådan bank afhjælpe social uretfærdighed ved mere proaktivt at investere i små virksomheder ejet af sorte. De har hidtil haft for svært ved at få lån.

Job i City? – Tænk dig om!

Var det de bankansattes grådighed, der forårsagede krisen i 2008? Det satte den hollandske journalist og blokker, Joris Luyendijk, sig for at finde ud af ved at gå tæt på personerne og mekanismerne i Londons finanskvarter gennem mere end 200 interview foretaget mellem 2011 og 2013. Konklusionerne samlede han i en bog, der netop er udkommet på dansk med titlen: ”Svømme med hajer”.

Svaret er nej. Faktisk er langt flertallet af dem, han taler med, flinke mennesker, som han sagtens kan identificere sig med, og som han kunne blive venner med. Men den er helt gal med strukturerne i Citys investeringsbanker. Og det er udelukkende investeringsbankerne, han beskriver.

Investeringsbanker er som øriger i disen, hvor direktørerne i toppen hverken kan gennemskue de komplicerede produkter, deres ”kvanter” – højt uddannede matematikere og fysikere – udtænker, endsige deres komplekse organisationer, med afdelinger der opererer uafhængigt af hinanden. Læg dertil uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, der presser de ansatte til en amoralsk fokusering på udbytte og shareholdervalue, en hire & fire-kultur, der udelukker, at de ansatte tænker meget mere end fem minutter frem og arbejder i en sky af angst og stress. For ikke at tale om rating- og revisionsselskaber, der er i lommen på bankerne.

Den globale finanssektor er blevet ustabil, eksplosiv og amoralsk, er konklusionen på Joris Luyendijks arbejde. Som et fly på afveje – uden en pilot i cockpittet. Og det har regulering i krisens kølvand ikke hjulpet på, skal man tro den hollandske journalist. ”Svømme med hajer” er udgivet af forlaget Tiderne Skifter.

TAGS:

Finansiel sektor; Internationalt