17-10-2017

Danskerne på erobringstogt i London

Engelske medier fulgte det danske charmefremstød over for Londons fintechmiljø. Læs også om, at USA’s energiselskaber af investorer presses til at adressere risici ved klimaforandringer og om diskussionen om at ændre billederne på dollarsedlerne.

Af
Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
 

​Det var ikke alene de danske aviser, der skrev om erhvervsminister Brian Mikkelsens september-fremstød i London for at få flere finansielle virksomheder til at skifte bopæl, når brexit bliver en realitet. Også nogle af de engelske aviser registrerede, at de danske efterkommere af vikingerne var på erobringstogt.

Noget af det, erhvervsministeren spillede på, var størrelsen af de pensionsformuer, der bliver forvaltet fra København – omkring 500 milliarder euro – og så hele fintechmiljøet, som også – ikke mindst blandt andet takket være Finansforbundets indsats (+ evt. den lidt bøvede smiley med briller og to fortænder)– er i god gænge i København. Så fintech og kapitalforvaltning er de områder, der er udset som trumferne i konkurrencen med alle de andre europæiske storbyer, der gør deres hoser grønne i den britiske hovedstad.

Men der blev også kastet mange andre lunser ud. Det var lige fra løfter om udsigt til lempeligere regulering, ny sandkasse til fintechopstarterne, en beskatning på 27 procent af specialistlønninger over 100.000 euro i op til syv år og til det helt bløde: "You couldn't imagine a better place to work or a better place to live for your family", som Financial Times refererer Brian Mikkelsen for at fortælle de repræsentanter fra sektoren, der havde sat tid af til at mødes med den danske delegation.

Og ikke dårligt for den danske sag nævner Financial Times også lige for egen regning, at Danmark blev ranglistet som det bedste sted at bo i verden ifølge 2017 Social Progress Index.

Investorer stiller krav til klimaomtanke

Store investeringsgrupper som BlackRock og Vanguard har trappet deres klimafordringer op. De presser i højere og højere grad USA's energiselskaber til at adressere risici ved klimaforandringer, selvom den amerikanske administration med præsident Trump ved roret har rullet indsatsen for at holde fremtidige temperaturstigninger i ave tilbage.

En analyse af aktionærers stemmer ved dette års generalforsamlinger viser, at de ofte stemmer for mere grundige analyser af klimarisici, end bestyrelserne lægger op til. I syv af de største amerikanske energivirksomheder har de 30 største investorer 38 gange stemt for mere grundige analyser af risici ved den globale opvarmning. BlackRock har identificeret offentliggørelse af klimarisici som et af sine fem prioriterede forvaltningsprincipper for 2017-2018. Det vil primært ske ved direkte dialog, men selskabet vil stemme mod ledelsesanbefalinger, hvis ledelsen ikke tager sagen alvorligt nok, lyder det fra BlackRock.

Rakhi Kumar, der er chef for State Street Global Advisors' afdeling for miljø, god regeringsførelse og sociale investeringer, vurderer over for Financial Times, at selskabet med 10.000 virksomheder i porteføljen har en meget stor indflydelse.

"Som indeksinvestor kan du forpligte alle virksomheder i din portefølje til samme standard. Du behøver ikke regulering".

Vanskelige politiske beslutninger

Det er ikke kun sundhedsreform, skat, mur med mere, der er kørt fast i det amerikanske politiske system. Også beslutninger om billederne på pengesedlerne er sunket ned i kviksandet.

I alt væsentligt har de amerikanske pengesedler ikke forandret sig siden 1929, men Obama-administrationen tog ifølge ugemagasinet The Economist et halvhjertet tilløb til at skifte portrættet af Alexander Hamilton på 10-dollarsedlen ud med et portræt af Harriet Tubman, en tidligere slave, der blev helt i den amerikanske borgerkrig. Det er ikke blevet til noget.
Oppositionen mod at stryge Hamilton vakte for stor modstand, ikke mindst fordi han var en af dem, der var med til at skabe det amerikanske finansielle system. Så var det i stedet portrættet af Andrew Jackson, general og præsident, der skulle vige pladsen for den sorte abolitionist.
Det kunne der være mange gode grunde til, ikke mindst hans specielle tilgang til de offentlige finanser og det, der dengang var nationens centralbank, hvilket får The Economist til at bemærke, at det er meget mærkeligt, at man overhovedet valgte at sætte hans portræt på en pengeseddel. Men også her har landets nuværende præsident en mening, og den taler ikke til gunst for at erstatte den hvide general (og præsident) med en sort kvinde.

 

TAGS:

Finansiel sektor; Internationalt; Sektorens udvikling; Fintech