08-10-2019

Danske Bank offer for kampagne

Berlingske og andre mediers dækning af hvidvasksagen i Estland bygger på stærkt oppustede tal og sensationelle historier, mener graverjournalisten Birgitte Dyrekilde, der er medforfatter til den opsigtsvækkende bog ”Troldmanden” om rigmanden og PR-geniet Bill Browder, der bruger Danske Bank som en central brik i sin kamp mod Rusland.

 
Af Carsten Jørgensen

​(Artiklen opdateret 8/10 kl. 12.20 - med uddybende svar fra Berlingske-journalisterne nederst)

"Verdens største hvidvasksag" er sagen om pengetransaktioner for i alt cirka 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks Estlands-filial i årene 2007-2014 blevet kaldt i danske medier.

Journalist og forfatter Birgitte Dyrekilde mener, at dækningen af sagen om de mistænkelige overførsler i Danske Bank, som Berlingske-journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund modtog Danmarks fornemste journalistpris, Cavling, for i januar, nok er århundredets presseskandale.

Hun gav sig sidste efterår til at undersøge Bill Browder – hvidvaskjægeren, som førte sig frem med anklager og politianmeldelser om hvidvask – og som var del af Berlingskes artikelserie helt fra dens begyndelse i foråret 2017. Det er der nu kommet en bog ud af, "Troldmanden – historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden". Sammen med graverjournalist Lars Abild dokumenterer Birgitte Dyrekilde, hvordan Bill Browder gennem de sidste ti år med stor succes har kørt en international mediekampagne under dække af sin afdøde skatterådgiver, Sergej Magnitskij, om hvidvask, menneskerettigheder og lejemord.

Fra sit kontor i London har Bill Browder og hans medarbejdere fodret og samarbejdet med journalister over hele verden. Det har ført til snesevis af historier i medierne, mange baseret på anonyme kilder og læk, men med involvering af historien om hvidvaskjægeren Bill Browder og hans afdøde skatterådgiver. Efter offentliggørelsen af historierne har der været et klart mønster: Bill Browder indgiver politianmeldelser om hvidvask mod de pågældende banker med henvisning til medieomtalen, hvilket kaster flere nyhedshistorier af sig. Bill Browders evne til at blive en del af mediedækningen af hvidvasksagen ikke kun i Berlingske, men også i Børsen, FinansWatch, DR og Jyllands-Posten, understreges af, at han ifølge artikeldatabasen Infomedia optræder i 156 artikler i perioden 1. marts 2017 – 6. september 2019.

Politianmeldelser i mere end 15 lande

De seneste 10 år har Bill Browder og hans hold af advokater politianmeldt banker i mere end 15 lande – herunder Danske Bank og Nordea i Danmark, Swedbank i Sverige og Nordea i Finland. Ingen af hans anmeldelser har ført til domfældelse. Både de svenske og finske myndigheder har afvist at gå videre med sagerne, som Bill Browder har anmeldt. I Danmark efterforskes anmeldelserne mod Danske Bank fortsat.

Birgitte Dyrekilde finder det betænkeligt, at Berlingske-journalisterne har modtaget Danmarks fornemste journalistpris for deres artikler på et grundlag, som var faktuelt forkert, og med en væsentlig kilde, der manipulerer pressen.


"Det er tydeligt, at mange historier bygger på informationer fra PR-geniet Bill Browder, og at journalisterne ikke har udsat ham for et kritisk kildetjek, hvilket ellers er almindelig praksis blandt undersøgende journalister. De har ikke tjekket den historie, han rejser rundt med. Den er i høj grad en manipulation. Pressen fortæller ikke læserne, at han har kørt sin egen pressekampagne i årevis for at undgå udlevering til Rusland".

Hun understreger, at Berlingskes artikler ikke dokumenterer hvidvask, sådan som begrundelsen for at tildele journalisterne Cavling-prisen lyder.

Rygende pistol mangler

Advokatundersøgelsen fra Bruun & Hjejle, som Danske Bank satte i værk i 2017, viser, at en stor del af transaktionerne i Danske Banks estiske filial var mistænkelige. Ifølge Bruun & Hjejle kan man ikke udlede, at de mistænkelige transaktioner er det samme som hvidvask.

"Da vi i forbindelse med vores bog bad Berlingske oplyse, hvor meget hvidvask i Estland avisen havde dokumentation for, henviste erhvervsredaktør Peter Benson til Bruun & Hjejles advokatundersøgelse, i hvilken der som bekendt skrives, at banken burde have indberettet 10 gange så mange transaktioner til myndighederne, som den gjorde. Det svarede til mere end halvdelen af transaktionerne på de 1.500 milliarder kroner. Bruun & Hjejle ved jo ikke, hvor meget af det mistænkelige der er hvidvask. Peter Benson henviste ikke til Berlingskes egen dækning. Avisen havde ikke selv et tal på, hvor mange penge der reelt var hvidvask, på trods af den stående historie om, at avisen havde 'afsløret hvidvask for 53 milliarder kroner'. Det var jo netop disse 'afsløringer', avisen fik sin Cavling-pris for", siger Birgitte Dyrekilde.

I "Troldmanden" citerer Birgitte Dyrekilde og Lars Abild Andrej Movtjan, økonom ved den amerikanske tænketank Carnegie, og Leonid Bershidskij, kommentator ved Bloomberg, der begge har en fortid i den russiske banksektor. Ifølge dem handler mange af de russiske transaktioner, der er identificeret som mistænkelige, sandsynligvis om at bringe lovligt tjente penge i sikkerhed, så korrupte myndigheder og kriminelle grupper ikke har kunnet lægge hånd på dem.

"Det er helt vildt, at vi kan have en pressedomstol, hvor ting konstateres, inden der er et bevis for det. Selv ubådskaptajnen Peter Madsen fik bedre behandling. Ingen aviser udråbte ham som morder, inden retten havde talt. I Danske Bank-sagen mangler vi endda nogle store lig. Vi mangler rygende pistoler for de store milliardtal, der kører rundt. Vi har alene set en lille håndfuld mindre straffesager. Nogle gange har du et vekselkontor og store kontantbeløb, den er helt gal med, eller en person som Stein Bagger eller en fyr som Sanjay Shah – men det er der ikke her", siger Birgitte Dyrekilde.

Berlingske afviser kritikken


Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få Berlingske-journalisternes svar på, hvor meget hvidvask, de mener at have dokumenteret i Danske Banks Estlands-filial, og præcis hvilken rolle Bill Browder har spillet i deres dækning.

Hele præmissen om, at Bill Browder skulle være en nøgleperson for vores arbejde eller Danske Banks hvidvasksag, er grundlæggende forkert, skriver Berlingskes journalist Simon Bendtsen i en kommentar til Magasinet Finans. 

"Vi kan selvsagt ikke diskutere vores kildegrundlag, men kun gentage, at vores arbejde baserer sig på dokumentation fra adskillige kilder, der uafhængigt af hinanden og over skiftende perioder har løbet en stor personlig risiko og delt materiale med os. Kilderne har vi selv opsøgt og overtalt til at hjælpe os mod garantier om kildebeskyttelse. Og vi har naturligvis trykprøvet oplysningerne grundigt for at sikre os, at dokumentationen var korrekt. Det har den tydeligvis vist sig at være, hvilket understreges af sagens konsekvenser".

Videre hedder det i Berlingskes svar:

"Forfatterne påstår, at vi ikke har påvist hvidvask. Det er faktuelt forkert. En del af transaktionerne og kunderne i vores materiale har vi kædet sammen med konkrete kriminalsager om korruption, våbensmugling og organiseret kriminalitet. Sager, hvor der er faldet dom eller rejst tiltale. Den resterende del af vores materiale bærer alle tænkelige tegn på hvidvask: Her er tale om selskaber med skjulte ejere, stråmandsdirektører og et total fravær af normale forretningsaktiviteter, der på daglig basis foretager højst mistænkelige transaktioner af millioner af kroner. Indikatorer, der ikke efterlader tvivl om, at aktiviteterne er illegale. Om pengene så måtte stamme fra kapitalflugt og skattesvindel - som naturligvis også er ulovligt og dermed at sidestille med hvidvask - eller anden kriminalitet er i øvrigt ligegyldigt i forhold til hvidvaskreglerne: I dag bliver banker idømt enorme bøder, hvis blot de undlade at indberette de mistænkelige forhold. Uanset hvilke såkaldte førforbrydelser, pengene så måtte stamme fra".
 
Læs hele historien  i Magasinet Finans, der udkommer fredag 11. oktober

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår