19-10-2015 |  Af Helle Baagø, freelancejournalist

Danske banker har gang i big data

Med et downloadtal på den pæne side af 20.000 på tre måneder er Spar Nord godt tilfreds med en satsning på bankens første big data-kundeprodukt ”Naborapporten”. Læs også om Danske Banks anvendelse af it-platformen Hadoop og Saxo Banks generering af millioner af data på Saxo Trader.

​Boligkøbere er ikke i tvivl om, at de skal tjekke husets tilstandsrapport, før de går videre i processen. De fleste kigger på beliggenheden i forhold til skoler og indkøb og prøver at vurdere, om der er legekammerater til lille Oswald.

Nu får boligkøbere et tilbud fra Spar Nord, som over 20.000 har sagt ja tak til, siden tjenesten gik i luften i slutningen af april 2015.

Ved at indtaste adressen på boligen kan de på en ny digital platform downloade en rapport, som tegner et billede af deres eventuelle nye naboer.

”Naborapporten” beregner med data fra de 100 nærmeste husstande et gennemsnit over alt fra naboernes alder, antal hjemmeboende børn, hvad de har stemt ved seneste folketingsvalg til formueforhold, beskæftigelse og uddannelsesniveau.

Når Naborapporten downloades, forpligter brugerne sig til at opgive sin mailadresse og godkende, at Spar Nord kan kontakte dem.

”Ideen opstod, fordi vi gerne vil i tættere og tidligere kontakt med mennesker, der overvejer at købe bolig. At handle bolig er den største økonomiske disposition i de flestes liv, og derfor er boligkunder interessante for banker. Bolighandel er desuden en hyppig årsag til, at folk skifter bank”, siger pressechef i Spar Nord Leif Lind Simonsen.

Naborapporten skal ses som en social pendant til tilstandsrapporten. Den kan senere blive udbygget med features, som blev fravalgt i første fase, for eksempel karaktergennemsnit på nærmeste skoler, trafikstøj og drikkevandskvalitet, fortæller han.

Øjenåbner

De anonymiserede oplysninger er hentet eller købt i offentlige registre som Rigspolitiets indbrudsstatistik og Danmarks Statistik, bearbejdet og geografisk forankret af virksomheden Geomatic.

Er der ikke brugere, der reagerer negativt på, at I indsamler data om naboerne, selvom data er anonyme?

”Enkelte har reageret med skepsis og følt sig krænket. Men langt de fleste har været positive. Vi er godt tilfredse med det foreløbige antal af kundemøder, servicen har givet. Men vi har også lært, at det er vigtigt at forklare, hvordan og hvorfor vi tilvejebringer data, når vi går så tæt på, som vi gør i Naborapporten”, siger han og fortsætter:

”Naborapporten har været lidt af en øjenåbner. Vi er i fuld gang med at geare banken til at forfølge de nye digitale muligheder”.
 
Nedtælling til datatsunami

Hadoop hedder it-platformen, som er det nye sort inden for datahåndtering. Selskaber som Yahoo, Facebook, Netflix, Amazon, Adobe og Ebay bruger Hadoop til at håndtere big data om brugernes adfærd og kommentarer. I stigende grad kommer også virksomheder inden for traditionelle brancher med på listen.

En af dem er Danske Bank. Banken har i første halvdel af 2015 arbejdet med at udviklet en ny og mere fleksibel informationsstyring på Hadoop-platformen, der kan betjene alle typer af data: strukturerede, ustrukturerede, logfiler, billeder, lydfiler, kommunikation, optegnelser, e-mail.

”Hidtil har vi arbejdet med trusted data, data, man kan have tillid til, inden for velorganiserede systemer. Men vi kan ikke længere lægge alt ind i kolonner og rækker. Derfor har vi brugt det sidste halve år på at se på, hvordan man via al den øvrige data, der findes, kan få en endnu bedre forståelse af kundernes behov og ønsker. Det giver os mulighed for at forbedre vores produkter og servicer”, fortæller afdelingsdirektør i Danske Banks afdeling for Information Management Jens Christian Ipsen og fortsætter:

”Der er massiv vækst i mængden af ustrukturerede informationer i alt fra sociale medier til billeder og de telefonsamtaler, vi har med kunderne i vores support. Det er input, som vi kan bruge til at gøre banken endnu mere relevant over for vores kunder. I øjeblikket kører vi ikke data ind fra Twitter og Facebook i vores systemer. Men på sigt kan det fx komme på tale, at vi analyserer på det input, kunder og andre giver os via de sociale medier,” siger han.

Som et led i Hadoop-projektet har Danske Bank udviklet en ny forretningsprototype, der håndterer big data fra virksomheders regnskaber.

Værktøjet lægger tekstdelen af regnskaberne ind som ustrukturerede data. De kan derefter bruges som en ud af flere indikatorer i risikovurderingen af virksomhedskunden.

Banken bruger mange ressourcer på at sikre sig, at alle nye big data-produkter holder vand i virkeligheden.

”Det er vigtigt, at vi kan stole på data – især når vi betræder nyt dataland. Derfor går vi forsigtigt frem ved først at afprøve prototyper og hypoteser”, siger Jens Christian Ipsen.
 
Platform fodrer bank med informationer
 
Som ren onlinevirksomhed har Saxo Bank rutine i at analysere, hvordan kunderne håndterer dens digitale ydelser. Banken arbejder systematisk med at indsamle informationer fra transaktioner på bankens tradingplatform, SaxoTrader, der giver kunderne mulighed for online at handle aktier, obligationer og andre værdipapirer.

”Vi lever af at kunne tilpasse vores ydelser løbende, efter hvad vores data viser os om kunderne, og derefter kombinere dem med vores viden om markedet. Nøglen til bedre produkter ligger i at have en dyb indsigt i, hvad der konkret sker, når pengene skifter hænder. Vi kan ikke udvikle vores service uden intelligent brug af data”, siger Ashley Ian Latham, der er CIO i Saxo Bank.
SaxoTrader genererer hver dag millioner af data om alle typer af transaktioner. Kunderelateret data lagres i bankens Business Intelligence- og Data Warehouse-systemer og granskes løbende af eksperter med speciale i dataanalyse.

Ikke alle i banken kan se data om alle kunder, men sammenlagt er en lang række af bankens medarbejdere involverede i at bearbejde materialet, forklarer Ashley Ian Latham.

Softwareudviklerne bruger data til at optimere systemerne, markedsfolkene til at teste resultaterne fra de seneste kampagner, og finansfolk til at udarbejde økonomiske prognoser.

Banken måler stort set på alt fra start til slut i transaktionen: Fra hvilket land er der logget på, hvad er forbindelsens hastighed, hvilken device bliver der logget ind fra, hvilke finansielle produkter er kundernes favoritter, hvad er den sidste pris i transaktionen, blev den en succes og så videre.

”Big data giver os et fundament for at træffe beslutninger baseret på facts. De kan ikke stå alene, men de er udgangspunktet”, siger Ashley Ian Latham.