22-08-2016

Brexit kan styrke Københavns fintech-ambitioner

London er Europas førende fintech-centrum, men hvis den såkaldte pasordning, der giver en finansiel virksomhed i et EU-land licens til hele EU, spås mange fintech-virksomheder at vende London ryggen. ”Der skal arbejdes hurtigt og målrettet, hvis man vil være med i kapløbet”, siger Michael Juul Rugaard, Partner i Norfico om Københavns muligheder.

Af
Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
 

​Virksomheder hader usikkerhed. Investorer hader usikkerhed. Og usikkerhed er der for øjeblikket masser af om Storbritanniens fremtidige status uden for EU. Hvis Storbritannien mister hel eller delvis adgang til det indre marked og "pasordningen" (passporting) begrænses, er der kun én vej for fintech-virksomheder. Det er væk fra øen, mener mange. Fintech-virksomhederne er helt afhængige af adgangen til et stort tværnationalt finansielt marked, og af evnen til at tiltrække investeringer fra hele EU. Og det er netop det, EU-passport-ordningen går ud på. Den giver en finansiel virksomhed, der har fået licens i ét EU-land, mulighed for arbejde i samtlige EU-lande, ligesom den betyder fri bevægelighed for arbejdskraft og investeringer. Men også andre direktiver som PSD2 (Payment Service Directive), der skal smidiggøre betalinger i EU ved at give tredjepart adgang til bankkonti, kan komme til at spille en stor rolle for fintech-virksomhedernes beslutning om hjemsted.  

Indtil videre er der udsigt til flere års usikkerhed om, hvad en aftale for den britiske adgang til det indre marked vil komme til at indeholde. Og ligesom for så mange andre er usikkerhed gift for innovative fintech-virksomheder.

Så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, hvis København skal have sin andel i det opbrud fra Londons fintechmiljø, som mange forventer.

Allerede dagen efter briterne stemte sig ud af EU tweetede Chief Operation Officer Jochen Siegert fra det Frankfurtbaserede Traxpay, at London havde begået selvmord som førende fintech-center.

Skabelsen af et frugtbart økosystem

Men man skal ikke sove i timen og tro at fintech-virksomhederne kommer af sig selv. Der er febrilske forberedelser og forhandlinger i mange storbyer på kontinentet, som vil have fingre i fintech. Tyskland, Schweiz og Irland er blot nogle af dem, der gør sig lækre for fintech'erne. Samtidig skal man ikke forvente, at London let giver op.

"Med 350.000 mennesker, der arbejder i den finansielle sektor og over 320.000 inden for digital teknologi har vi kritisk masse, hvad angår ekspertise, kapital og løbende nye initiativer, der skal støtte vores entreprenører", siger Gerard Grech, chef for Tech City UK, som er en britisk regeringsstøttet organisation, der støtter landets tech-sektor.

Nogle af de væsentligste ting, der skal på plads hurtigt, hvis man vil sikre København en plads i toppen af den europæiske fintech-industri, er skabelsen af et frugtbart økosystem. Og det er heldigvis allerede på tegnebrættet med Copenhagen Fintech, som Finansforbundet har anpart i. Her kan iværksættere fra fintech-miljøet få lokaler i et fællesskab, hvor de kan udfordre og inspirere hinanden. Derudover skal der være adgang til kapital og til de store spillere i markedet. Den tid, hvor fintech-virksomhederne blev anset for at være barracudaer, der på sigt ville flænse de etablerede finansielle institutter er forbi. Nu satser man i højere grad på et samarbejde, hvor de store pengeinstitutter kan bidrage med erfaring, kundegrundlag, distributionskanaler og kapital.

Til Københavns fordel taler det også, at Danmark har en stærk finansiel it-infrastruktur med NemID, mobilbetaling og kontantløse betalinger, og at danskerne er vant til at bevæge sig på de platforme.

Fem betingelser

Anette Broløs, der er direktør i CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research), der til september fusionerer ind i Copenhagen Fintech, opridser fem punkter, der skal være på plads for at bringe København frem i feltet i konkurrencen om de mange gode arbejdspladser:

  • Etablering af specialiserede iværksættermiljøer, fx et Fintech co-working space som Copenhagen Fintech
  • Større engagement fra etablerede virksomheder i samarbejde med startups
  • Gode reguleringsmæssige rammer for Fintech Startups og for investering i disse
  • Tiltrækning af dedikeret Fintech Venturekapital og finansieringsvilkår
  • Fortsat udvikling af adgangen til talent

 Talent og fællesskaber

"København har stort set alle ingredienserne", siger Omar Shaikh, der selv er brite og direktør og stifter af online-investeringsselskaber Cocoa Invest, som nu også har slået sig ned i København med base i Copenhagen Fintech Hub.

"Her er talent. Der er fællesskaber. Der er lave omkostninger i sammenligning med fx både London og Stockholm. Her er en god infrastruktur. I er gode til engelsk. Her er rart og trygt at bo. Og hvis det endeligt kommer dertil, er der kun halvanden times flyvetur til London".

"Hvis vi skal kunne hamle op med Berlin, Frankfurt, Luxembourg og andre kontinentaleuropæiske byer, der ser Brexit som en mulighed nu og her, er der behov for, at vi sender et meget tydeligt politisk signal til fintech-virksomheder, fintech-investorer og fintech-talenter om, at Danmark og København virkelig vil det her. Fx glæder vi os til, at Finanstilsynet følger det gode eksempel fra det engelske Financial Conduct Authority og melder ud, at de vil etablere en regulatory sandbox, der kan fungere som en slags beskyttet værksted, hvor fintech-startups kan teste produkter og finansielle services uden at skulle leve op til de samme høje regulatoriske krav, som gælder uden for sandkassen. Men der er mange andre initiativer både fra FCA og fx fra Bank of England og Barclays (begge har accelerator-projekter), som København kan lade sig inspirere af, og som vil styrke vores position internationalt," siger Michael Juul Rugaard.

TAGS:

Finansiel sektor; Sektorens udvikling; Fintech; Internationalt