12-06-2018

Bidrag til debatten om sektorens udvikling

Aldrig har den finansielle sektor været mere disruptet, end den er i øjeblikket. Derfor er dette års Folkemødet på Bornholm en god anledning for alle med et forhold til sektoren til at give deres besyv med, når Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finans Danmark igen åbner op for Finansteltet på Allinge Havn fra 14. - 17. juni.

Af
Sofie Borgaard Mathson sbm@finansforbundet.dk
 

​Der er lagt i kakkelovnen til en ordentlig omgang debat og netværk, når Finansteltet igen i år slår teltdugen op til Folkemødet på Bornholm. Samarbejdet mellem Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finans Danmark har fungeret godt i en årrække, og over hele linjen er der positive og spændte miner, inden turen går til Bornholm på torsdag den 14. juni.
 "Folkemødet er en mulighed for at debattere nogle af de temaer, der optager os og vores medlemmer. Det gør vi med samarbejdspartnere, arbejdsgivere, politikere og andre organisationer – og selvfølgelig med de medlemmer og helt almindelige danskere, der kigger forbi. Jeg er glad for, at vi sammen med Finans Danmark og FA kan stable Finansteltet på benene, fordi det giver værdi for os igennem de konkrete events og den dialog, der opstår, men også på lidt længere sigt i kraft af de relationer og samarbejder, der skabes i løbet af dagene på Bornholm", siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

I år arrangerer Finansforbundet blandt andet debatter om, hvordan man får flere kvinder i topledelserne, hvordan rammerne for medarbejderne bliver mere fleksible, og der vil desuden være oplæg om tech-giganter og kryptovalutaer, som er to emner, der fylder meget i sektoren i øjeblikket.

Samarbejde styrker sektoren

Hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finans Danmark glæder man sig også til at gentage succesen med det fælles telt på Folkemødet.

"I FA sætter vi stor pris på vores samarbejde med Finans Danmark og Finansforbundet på Folkemødet. Der er for mig ingen tvivl om, at det fælles telt betyder, at vores sektor står stærkt til begivenheden. Det er teltets program blandt andet et godt eksempel på, og igen i år byder Finansteltet på relevante, spændende og væsentlige debatter," siger Marianne Dissing, adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgivere.

"Folkemødet er en god mulighed for at møde samarbejdspartnere, politikere og kunder i mere uformelle rammer og tale om det, der optager folk. Vi har et fantastisk samarbejde med Finansforbundet og FA om Finansteltet på Allinge Havn, hvor vi igen i år byder på et spændende program. Vi stiller blandt andet skarpt på det lille antal kvindelige topledere sektoren, bæredygtig finansiering samt ældres økonomi og boligforhold. Og i hård konkurrence med VM i fodbold tester vi journalisters og finansfolks paratviden om Peru", siger direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.

 

Finansforbundets arrangementer på Folkemødet 2018:

Torsdag den 14. juni i Finansteltet

13.30 - 14.30: Der er penge i finanskvinder, men de mangler i topledelserne
Kønsdiversitet styrker bundlinjen, men hvordan får vi flere kvinder i topledelserne?
Lars Rohde, nationalbankdirektør
Steen Lund Olsen, næstformand, Finansforbundet
Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør, Nordea
Tine A. Willumsen, Founder of The Danish Diversity Council Signe Roed-Frederiksen, Cheføkonom
Arbejdernes Landsbank Christina Lundsgaard Ottsen, Ph.D., forsker, Aarhus Universitet
Ordstyrer: Nina Munch-Perrin, kommunikationsdirektør, Finans Danmark
Arrangører: Finansforbundet, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, The Danish Diversity Council

15.15 - 16.15: Sådan skaber vi fleksible rammer for medarbejderne
Hvordan kan man skabe fleksibilitet og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne?
Mariane Dissing, adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
Steen Lund Olsen, næstformand, Finansforbundet
Varan Pathmanathan, Sales manager, Capital Market Partners A/S
Ordstyrer: Kåre Bach Kristiansen, Trivium
Arrangører: Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet

Netværk i Finansteltet
Finanssektoren åbner teltet. Kom og mød nye og gamle venner i pengenes verden.
Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark
Mariane Dissing, adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Arrangører: Finansforbundet, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

15.00 - 16.00: Er der brug for et digitalt etisk råd?
Hvor: FTFA's telt på Cirkuspladsen G29
Finansforbundet og Akademikerne omdanner sammen med publikum FTF-A's telt til et etisk råd og tager en snak om udfordringerne og de etiske dilemmaer ved vores digitale liv.
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
Pernille Tranberg, moderator, Data Ethics
Arrangør: Finansforbundet

 

Fredag den 15. juni i Finansteltet

9.00 – 10.00: Investing for Impact - Global Health
What innovative investment mechanisms are needed to accelerate the implementation of the SDG's?
Andreas Gylling Æbelø, CEO, AidsFondet
Miriam Claeson, Director, GFF, hosted by the World Bank
Tormod Simensen, Senior Manager, Gavi, The Vaccine Alliance
Anne-Louise Thon Schur, Managing Director, SDG Invest
Ordstyrer: Carl Björkman, Head of Nordics, Global Policy and Advocacy, Bill and Melinda Gates Foundation
Arrangører: Finansforbundet, Aids-Fondet, Bill & Melinda Gates Foundation, Global Financing Facility, hosted by the World Bank, Gavi, The Vaccine Alliance

15.00 - 16.00: Har dannelse en plads på fremtidens arbejdsmarked?
Hvordan uddanner vi, og hvad er dannelse egentligt i en foranderlig verden?
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Signe Nelsson, Head of People Relations, Nordea
Thomas Bach, næstformand, Danmarks Idrætsforbund
Chris Holst Preuss, medlem af forretningsudvalget, DUF
Ordstyrer: Kåre Bach Kristiansen, moderator, Trivium
Arrangør: Finansforbundet

16.30-16.40: Michael Rasmussen, formand, Finans Danmark åbner for Etisk Fredag i Finansteltet

16:40 - 17:40: Privatøkonomiske dilemmaer
Mads Steffensen og panelet sidder klar til at diskutere dilemmaer som: "Skal jeg tage et hurtigt lån for at få råd til kærlighedsferien eller investere i vores fælles fremtid?
Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører, (S)
Jens-Ole Kyhl Klitgaard, bestyrelsesmedlem i Dansk Kredit Råd
Ordstyrer: Mads Steffensen, tv- og radiovært
Arrangør: Finansforbundet

17.45 - 18.45: Hvordan kan din bank udvise samfundsansvar?
Alle skal levere noget godt tilbage til samfundet, men hvilke konkrete handlinger skal der til?
Deltag i borgerdebatten, der åbnes af Rikke Dresing, Underdirektør, Middelfart Sparekasse
Ordstyrer: David Karstensen, moderator, David inc.
Arrangører: Lokale Pengeinstitutter, Finansforbundet

16.30 - 17.30: Digitalisering af arbejdet – mulighed eller risiko?
Hvor: FTFA's telt på Cirkuspladsen G29
Vil digitaliseringen medføre bredere eller smallere jobs? Til bedre og dårlige jobs? Og hvordan vil digitaliseringen – og flere løst tilknyttede medarbejdere - påvirke relationer, samarbejder og fællesskab på arbejdspladsen?
Mathias Askholm, programleder for HK Lab, HK Danmark
Mathias Linnemann, co-founder & CCO, Worksome
David Karstensen, moderator, David Inc
Bent Dalager, Nordic Head of NewTech and Financial Services, KPMG
Steen Lund Olsen, næstformand, Finansforbundet
Arrangør: Finansforbundet

 

Lørdag den 16. juni i Finansteltet

10.30 – 11.30: Tech giganterne er her!
Hvad betyder det for bankerne, forbrugerne og samfundet? Kom og bliv klogere på BigTech´s udvikling.
Per Hviid, CIO and Executive Vice President, Financing IT, Danske Bank
Kent Petersen, Formand, Finansforbundet Marianne Dahl Steensen, CEO, Microsoft Danmark Camilla Kerlauge, CEO og stifter, Spenderlog
Vagn Jelsøe, konstitueret direktør, Forbrugerrådet Tænk
Casper Klynge, Danmarks tech-ambassadør, Udenrigsministeriet
Ordstyrer: Peter Nyholm, ansvarshavende chefredaktør og medstifter, InsideBusiness
Arrangør: Finansforbundet

 

15.00 - 16.00: Kryptovalutaer – ideologi, gambling eller new normal?
Er kryptovalutaerne første skridt mod et opgør med det monetære system, som vi kender det?
Steen Lund Olsen, næstformand, Finansforbundet
Tanja Lind Melskens, advokat og senior manager, Kammeradvokaten
Ole Bjerg, Ph.d., lektor, CBS, bestyrelsesmedlem Gode Penge
Rene Thomsen, advisor, Nationalbanken
Jack Nikogosian, CEO, Aryze
Ordstyrer: Peter Nyholm, ansvarshavende chefredaktør og medstifter, InsideBusiness
Arrangør: Finansforbundet

 

Se alle arrangementer i Finansteltet her. 

 

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår