22-02-2016 | Carsten Rasmussen , cr@finansforbundet.dk  

Beslutning på ren mavefornemmelse

Det økonomiske menneske, der aldrig gør noget dumt eller desperat, findes ikke i virkeligheden. Vi træffer økonomiske beslutninger på baggrund af følelser, oplevelser og fornemmelser, og det ligger dybt i os mennesker at frygte tab, mener professor Christian  Knudsen, der har skrevet bogen ”Økonomisk  psykologi”.


”Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssygt meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre adfærd fuldstændigt”.

Sådan sagde økonomiprofessor Nina Smith, da hun i efteråret fremlagde Dagpengekommissionens anbefalinger og pegede på, at det økonomiske menneske som et rent fornuftbåret væsen ikke er realistisk. Mennesker er ikke altid rationelle, når de udøver valg, sagde professoren med en erkendelse fra den såkaldte adfærdsøkonomi. Adfærdsøkonomi inddrager i modsætning til klassisk økonomisk teori også psykologi og sociologi til at forudsige, hvorfor mennesker reagerer, som de gør.

Christian Knudsen, der er professor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen ”Økonomisk psykologi”, er enig i, at mennesker også er irrationelle.
”Vi er begrænset rationelle. Det vil sige, at vi ikke har de beslutningsressourcer, som skal til for at være fuldt ud rationelle. Vi har også begrænset viljestyrke eller selvkontrol, så vi vælger at udskyde det vanskelige eller ubehagelige”, forklarer Christian Knudsen.

Begrænset kapacitet

Adfærdsøkonomi er et område i vækst, og nu kan man udforske nye aspekter af adfærd med en tæt kobling til neurologi, hvor man ved hjælp af MRI-scannere undersøger de dele af hjernen, der bruges, når vi træffer økonomiske beslutninger.

Christian Knudsen forklarer, hvorfor vi mennesker ikke agerer økonomisk rationelt:
”Ofte er det umuligt at være fuldt rationel, fordi man ikke har midlerne til at være det. Som individ er du et resultat af en evolution, hvor du er tilpasset bestemte omgivelser, og din sociale verden er blevet meget kompleks i forhold til vores naturlige verden. Kort sagt løber udviklingen nu så hurtigt, at vores kognitive evner ikke slår til”, siger professoren og peger på, at vi har begrænset beregningsmæssig kapacitet, begrænsede evner til at huske, og vi kan kun rette vores opmærksomhed mod ét problem ad gangen.

”Endnu flere begrænsninger gælder for vores viljestyrke, hvor mange af os er dårlige til at forfølge mål. Vi tænker mere: Hvad kan tilfredsstille os her og nu?”
L’EASY er et eksempel på korttidsbeslutning. Folk med dårlig selvkontrol har svært ved langsigtede beslutninger, så hvis deres kortsigtede ”jeg” ser en fladskærm, kan det ikke gå hurtigt nok med at købe den.

Den økonomiske krise er slut, og nu skal vi bruge penge, melder den danske regering, og vismændene forudsiger en vækst i privatforbruget på 3 procent i 2016. Men turen gennem finanskrisen har sat sig i adfærden og skabt andre vaner og principper for, hvordan vi handler:

”Under en krise lider mange store formuetab, der sætter sig som en frygt, så de ikke bruger penge i lang tid. Hvis vi mister tilliden til fremtiden, har vi heller ikke lyst til at investere i den”, forklarer Christian Knudsen.

Frygt for at miste

I 2002 modtog psykologen Daniel Kahneman nobelprisen i økonomi for sin forskning, der demonstrerede, at vi vælger hastighed i stedet for grundighed og intuition over præcision.

Ifølge Kahneman benytter mennesker sig af to systemer, når de træffer valg. Et automatisk kognitivt system, som fører til hurtige valg baseret på mavefornemmelser og tommelfingerregler eller udskydelse af beslutninger. Og et såkaldt refleksivt system, som kører langsommere og tilstræber rationelle valg baseret på logisk tænkning.

Det at tabe noget opleves meget voldsomt for mennesker. Frygten for at miste kalder Kahneman for tabsaversion, og det spiller ind, når man for eksempel har med aktiehandel at gøre: Private investorer har svært ved at sælge de aktier, som de har haft tab på, for så skal de realisere deres tab:

”Økonomiske tab står stærkere i vores bevidsthed, så hvis vi taber 100 kroner, skal der en gevinst på 250 kroner til at opveje dette tab ud fra et subjektivt synspunkt”.

Vores pattedyrshjerne

Det afgørende er ifølge Christian Knudsen, at mennesket også er irrationelt. Når vi tager beslutninger med mavefornemmelsen, intuitionen, sker det helt automatisk, og det kan være godt. Hvordan skulle det gå iværksættere uden intuition for at træffe beslutninger?

Intuitionen er lokaliseret i vores pattedyrshjerne, det limbiske system, hvor vi har alle vores følelser. Her føler vi for eksempel glæde og frygt. Hvis vi føler frygt, når der kommer en kraftig nedgang i aktierne, så er det lokaliseret i det limbiske system.

Tabsaversion er der foretaget neurologiske studier af. Den sidder i hjernens limbiske system og nærmere bestemt i amygdala. Den fører til, at vi bliver mere og mere risikosøgende i nogle situationer, og den driver nogle af de virksomhedsskandaler, hvor store tab bliver større og større.

Heldigvis har blandt andet den finansielle sektor lært at kompensere for det irrationelle, som når rådgiveren systematisk og irrationelt laver overoptimistiske lån.

Banken imødekommer den irrationelle adfærd ved at lade andre overvåge långivningen. Dermed får banken mulighed for at bremse urealistiske lån. Og i mange finansielle institutioner forfremmer vi kun folk, som har lært at tage tab, forklarer Christian Knudsen.