20-03-2018

Beskyt de mennesker, der passer deres arbejde 

KLUMME: Det er et problem, at finansansatte, der indberetter uregelmæssigheder i deres virksomheder til myndighederne ikke er sikret anonymitet over for deres arbejdsgivere, men det gælder i høj grad også over for kunder – for eksempel i forbindelse med hvidvaskunderretninger.

 
Af Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

​Der er i øjeblikket bredt politisk fokus på 'at passe på de privatpersoner og erhvervsdrivende, der tør at tage kampen op mod de kriminelle', som det tidligere har lydt fra bl.a. Socialdemokratiet. Konkrete vidnebeskyttelsestiltag er til debat i folketingssalen, og ja, det er selvfølgelig helt rigtigt at beskytte almindelige mennesker, der simpelthen passer deres arbejde, mod urimelige og meget ubehagelige følger af at gøre sin pligt som borger og som medarbejder.

Den beskyttelse bør selvfølgelig også gælde finansansatte. I 2014 blev der indført regler om whistleblowing i den finansielle sektor for at styrke indsatsen over for ulovligheder i de omfattede virksomheder. Den beskyttelse er stadig ikke reel, når det kommer til den nødvendige identitetsbeskyttelse. Det er et problem ikke at være beskyttet i forhold til arbejdsgivere, men det gælder i høj grad også over for kunder – f.eks. ifm. hvidvaskunderretninger.

I dag kan Finanstilsynet blive nødt til at videregive en medarbejders identitet til andre myndigheder – eksempelvis skattemyndighederne – uden den pågældendes samtykke. På samme måde har vi set eksempler på, at offentlige myndigheder, der får overdraget en hvidvaskunderretning til videre behandling, kontakter de indberettede med oplysninger om underretningen og samtidig hvilken bank, der har sendt underretningen, og hvor det er medarbejderen personligt og ikke banken, der kommer i en evt. vidneskranke.

Informationsudvekslingen kan være forståelig og nødvendig i visse situationer, men det er ikke acceptabelt, hvis en person, der indberetter i god tro og i forventning om anonymitet, risikerer efterfølgende videregivelse af den pågældendes identitetsoplysninger. Og specielt, når det er lovgiverne, der har pålagt personen at indberette, som det er tilfældet ved hvidvaskindberetninger.

Her er der i høj grad også brug for at beskytte dem, der løser en samfundsopgave ved at påpege potentielle ulovligheder i tide.

Som det ser ud nu, kan det have helt konkrete, dybt ubehagelige og helt acceptable konsekvenser for den enkelte medarbejder, der jo blot passer sit arbejde. Og som i øvrigt gør sin borgerpligt ved at indberette det, der muligvis kan være en kriminel handling. Derfor er det helt uacceptabelt, at vi hører om flere eksempler på grov chikane og forfølgelse af medarbejdere, når vedkommendes identitet er blevet afsløret af myndigheder over for en mistænkt, er på ingen måde rimeligt.

Det er simpelthen et problem, at diskretionen for den enkelte medarbejder ikke overholdes i forhold til den indberettede. Derfor bør en forbedret identitetsbeskyttelse være tværgående og gælde uanset om der er tale om whistleblowing eller hvidvaskunderretning. For det er altså en politisk opgave at beskytte de helt almindelige borgere, der blot passer deres arbejde og agerer som ansvarlige samfundsborgere.

TAGS:

Forbundet mener; Sektorens udvikling og vilkår