01-10-2019

Bekæmpelse af hvidvask kræver mere samarbejde

Ressourcer, viden og data skal puljes for at gøre indsatsen mod kriminelles hvidvaskning af penge mere effektiv. ”Det nuværende system er designet til at fange små fisk og lader de store svømme”, påpeger Tom Kirchmaier, professor ved CBS.

 
Af Helle Sindal, freelancejournalist

​Hvidvaskbekæmpelse er blevet en del af hverdagsrutinerne i finanssektoren. Men den manuelle indsats i de enkelte pengeinstitutter vil aldrig for alvor få skovlen under kriminelles hvidvaskning af penge.

Der skal skrues meget mere op for samarbejdet, lød det fra to eksperter på Børsens bankkonference i København i sidste uge.

"Bekæmpelsen af hvidvask skal laves helt om. Det nuværende system er designet til at fange små fisk og lader de store svømme", påpeger Tom Kirchmaier, professor og forsker ved London School of Economics og Centre for Corporate Governance på CBS:

Han foreslår, at tilsynet og efterforskningen på området samles under ét tag og forener deres data og ressourcer.

"Tilsynsmyndighederne har en dybere indsigt i bankverdenen og bedre adgang til data. Politiet skal stadig have deres egne suveræne beføjelser, men samarbejdet skal intensiveres", uddybede Tom Kirchmaier på bankkonferencen, som i år havde fokus på bankernes omdømme, samfundsansvar og regulatoriske udfordringer.

Opgaven skal outsources

Datarevolutionen er indtil videre gået uden om hvidvaskbekæmpelsen, mener han. Indsatsen skal standardiseres, integreres og automatiseres. Og den skal foregå på tværs af landegrænser, for det er sådan, de kriminelle opererer.

Den aktuelle indsats mod hvidvask er dyr for samfundet og besværlig for både bankerne, medarbejderne og kunderne. Den er ineffektiv og opsporer sandsynligvis kun omkring 1 procent af de summer, som bliver hvidvasket. Til gengæld er området særdeles profitabel for konsulenter, opsummerer Tom Kirchmaier.  

Julie Galbo, tidligere vicedirektør i Finanstilsynet og senest global risikochef i Nordea, er ikke enig i, at tilsyn og anklagemyndighed ligefrem skal slå pjalterne sammen. Men der er åbenlyse muligheder for at udnytte eksisterende kompetencer langt bedre og gøre indsatsen mod hvidvask billigere og mere målrettet og effektiv.

"Pengeinstitutterne har fået en samfundsopgave, som de bruger milliarder på løfte uden det store udbytte. På den ene side sker der en overindberetning, for hvem bør tage ansvaret for lade være? På den anden side lukrerer kriminelle på, at ingen har et samlet overblik", konstaterer hun.

I stedet for at 68 banker opererer med individuelle hvidvasksheriffer, foreslår Julie Galbo, at opgaverne samles i større skala og outsources som en service, pengeinstitutterne kan købe sig til.     

Overvågning af transaktionerne i bankerne kan blive langt mere effektiv, hvis bankerne deler deres KYC-data (kend din kunde-data) med hinanden, mener hun.

Seks nordiske storbanker, herunder Danske Bank og Nordea, samarbejder allerede om et fælles kend-din-kunde-selskab, Nordic KYC Utility.

Det nye betalingsservicedirektiv PSD2 giver muligheder for at kombinere transaktionsdata og monitorering på en måde, som kan være fornuftig i forhold til hvidvaskbekæmpelse, pointerer Julie Galbo.

Forbrydere tænker i risici

Finans Danmarks hvidvasktaskforce lancerede for nylig et forslag om – efter britisk forbillede – at etablere en fælles efterretningsenhed mod hvidvask og terrorfinansiering (FEHT) med repræsentanter fra finansvirksomheder, politimyndigheder og skattemyndigheder. Tanken er, at pengeinstitutter og myndigheder i et særligt fortroligt forum får adgang til at dele informationer om navngivne virksomheder og personer med mistænkelig økonomisk adfærd.

"Forbrydere tænker i risici, når de vælger, hvor pengene skal flyde hen. Derfor gælder det om have et hvidvaskforsvar, der er bedre end andre landes", fremhæver Julie Galbo.

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår