19-12-2017

Behov for skrappere regulering af kviklån

”Det er mærkværdigt, at man er beskyttet i udstrakt grad og har krav på oplysning og rådgivning, hvis man vil investere 10.000 – men ikke hvis det er penge, man vil låne til for eksempel forbrug”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen efter seminar, der kastede lys over kviklåns-udbyderes omgåelse af regel om kunders 48 timers betænkningstid.

Af
Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
 

​En kassekredit i et pengeinstitut har ofte en ÅOP (årlige omkostninger i procent) på omkring 10 procent, men tager du i stedet et kviklån på få tusind kroner kan ÅOP være på over 3.000 procent! Og selv om politisk flertal tidligere i år ved lov indførte, at kunder skal have en betænkningstid på 48 timer, før de siger ja til et kviklån, har kviklåns-udbyderne blot ændret deres låneprodukt, så kunden fortsat på få minutter kan få adgang til det lån, der skal finansiere den smarte, dyre kjole eller seje Smartphone, man står i butikken og har lyst til at købe.

På Forbrugerrådet Tænks seminar om regulering af kviklånsmarkedet tirsdag den 12. december i København var en række aktører samlet for at kaste lys over kviklånsmarkedet og for at klæde de fire tilstedeværende folketingspolitikere – Karin Gaarsted (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lisbeth Poulsen (SF) og Torsten Schack Pedersen (V) – på med viden.

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, refererede en række tal og fakta fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport "Markedet for Kviklån" fra 2015:

  • Omkring 75.000 danskere lånte i 2014 tilsammen cirka 430 millioner i kviklån til at købe elektronik, tøj, møbler eller andre forbrugsgoder.
  • Fra 2010 til 2014 steg antallet af kviklån fra ca. 20.000 til omkring 160.000 og fra et samlet udlånsbeløb på omkring 37 mio. kr. til 430 mio. kr.
  • Låneudbyderne har efter Konkurrencestyrelsens vurdering indhentet ca. 30 pct. af deres omsætning på, at kunderne havde vanskeligt ved rettidig tilbagebetaling
  • Over 40 pct. af kviklåntagerne har efterfølgende har fortrudt lånet
  • 43 pct. af kviklåntagerne er unge fra 20-29 år.
  • I 2014 var den gennemsnitlige ÅOP for kviklån 822 pct.

Sundt kviklånsmarked i Storbritannien


I Storbritannien har man haft succes med at regulere kviklånsmarkedet. Politisk har man vedtaget, at renten på et kviklån maksimalt må udgøre 0,8 procent pr. dag, at det samlede beløb man betaler tilbage på sit lån højest må være det dobbelte af det beløb, man oprindeligt lånte. Og at hvis man misligeholder tilbagebetalingen af sit lån, udløser det højest et gebyr på 15 britiske pund (ca. 130 kroner).

"Kviklånsmarkedet i Storbritannien er sundt nu og præget at konkurrence", fortalte Robin Jarvis, professor i finansiering ved Brunel Business School i London.

Carsten Tanggaard, professor i finansielle markeder ved Aarhus Universitet, spurgte retorisk ud i lokalet – "hvorfor har vi anskaffet banker"?

"Det har vi blandt andet, fordi de er verdensmestre i kreditvurdering og vanvittigt gode til at overvåge deres kunder, så de kender kundens kredithistorik", sagde Carsten Tanggard, der understregede, at han på seminaret udtalte sig som privatperson.

Ret til rådgivning


Kviklånsudbydernes kreditvurdering af kunderne eller mangel på samme var et af temaerne, der gik igen i debatten.

"Vi kan altid blive bedre til kreditvurdering. Vi ønsker ikke at låne ud til personer, der ikke kan tilbagebetale deres lån, og når det sker, har vi et medansvar", sagde Jens-Ole Kyhl Klitgaard fra Vivus, en af de større kviklånsudbydere.

Finansforbundets formand Kent Petersen var blandt deltagerne på seminaret. Han mener godt, at politikerne kan stramme op på reguleringen af kviklånsmarkedet.

" Det er mærkværdigt, at man er beskyttet i udstrakt grad og har krav på oplysning og rådgivning, hvis man vil investere 10.000 – men ikke hvis det er penge, man vil låne til for eksempel forbrug. Ved optagelse af lån over en vis størrelse bør kunden have ret til rådgivning", siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Her kan du læse rapporten om kviklån fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
 

 

TAGS:

nyhedsoversigt; sektorvilkår; regulering