08-03-2016 | Carsten Rasmussen , cr@finansforbundet.dk  

Banksektoren må gerne være lidt kedelig

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager forsvarede et langt stykke af vejen, den regulering finanssektoren er blevet udsat for, men undrede sig samtidig over, at ingen andre lande har taget det danske realkreditsystem til sig, da hun holdt oplæg i Finansforbundet.


I dag har den danske realkredit sat den politiske dagsordenen, sagde konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, da hun fredag den 4. marts besøgte Finansforbundet for at gøre status over den europæiske banksektor efter finanskrisen. Til alle dem, der skælder ud på reguleringen af den finansielle sektor, sagde Margrethe Vestager, at der er en dybere hensigt:

”Efter finanskrisen var målet at gøre det noget mere kedeligt at være bankmand. ”

Fra finanskrisens start tænkte de enkelte lande kun på sig selv, og det blev rigtig slemt, indtil de europæiske regeringer kunne blive enige om at skyde 691 mia. euro ind for at stabilisere banksektoren, så den ikke lige straks kunne bryde sammen.

”Samtidig har man gennemført en række reguleringer, der skal sikre os en solid, robust og som sagt lidt kedeligere finanssektor. Men det er ikke muligt at svare på, om den nu er hjemme. Sådan en krise har en lang hale, og en række økonomien kommer kun langsomt i gang, hvis overhovedet. Så EU har stadig problemer”, sagde Margrethe Vestager.

Senest har vi i 2016 fået nye regler for, hvordan EU vil håndterer banker i problemer. EU’s bankunion med fælles tilsyn har vedtaget fælles regler for, hvordan man afvikler ikke levedygtige banker.

”Virkeliggørelsen af de nye regler vil også give diskussioner. Pointen er at skabe ro, orden og stabilitet, så finanssektoren kan være til rådighed for den økonomiske vækst og udvikling af produktionen”, sagde Margrethe Vestager og tilføjede, at politikerne oprindelig ikke kunne blive enige om et forslag om indskydergaranti, selv om det tjener til at understøtte en grundlæggende tryghed for at have sine penge anbragt i banken i stedet for hjemme under madrassen, og det gælder især småsparerne.

200 år og ukendt

Den danske finanssektor er veldrevet og klarer sig godt. Den europæiske banksektor er meget forskellig, og derfor er det vanskeligt at gabe over traditioner og forskellige kulturer for den finansielle sektor, der kan være i de enkelte lande.
Således er det vanskeligt at udforme nye regulativer i Baselkomiteen, Basel IV, der jo skal passe både til Europa og USA. Der er forskelle i deres finanssektor, og det gælder for eksempel de danske realkredits virkelighed, som er helt forskellig fra andre lande.

”Faktisk er det underligt, at ingen andre lande har taget det danske realkreditsystem til sig”, sagde Margrethe Vestager og tilføjede, at de simpelt hen ikke kender vores 200 år gamle realkreditsystem, som hører til blandt Europas billigste og mest effektive måde at sikre boliglån.

Margrethe Vestager opfordrede sektoren til at tænke frem. Hvor skal realkreditten være om 10 år? Skal den have sit eget system?

”Vi er godt hjulpet med den britiske EU-kommissær Jonathan Hill, der selv kommer fra sektoren, og derfor kan se ind i den, at reguleringen skal være i balance”, sagde Margrethe Vestager, så man ikke ødelægger et velfungerende system som dansk realkredit.

Nationalbanken har beregnet, at de danske realkreditinstitutter lever op til kapitalkravene, som vi kender frem til 2019, og det erklærede Margrethe Vestager sig enig i, mens vi ikke kender noget til omfanget af nye krav.

Hvornår er der reguleret tilpas, blev Margrethe Vestager spurgt:

”Hvis vi får en mere solid finanssektor, vil det give mere tillid til systemet. Men da reguleringen typisk er udformet med henblik på banker, kan det ramme det danske realkreditsystem på en uheldig måde”, sagde hun og tilføjede, at Nykredit må arbejde med, hvad er det så er for et ejerskab, der kommer i Nykredit, når man er børsnoteret som andre pengeinstitutter og måske ikke længere er enestående.