15-03-2016 |  Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Banker under angreb

Familien bag Velux-koncernen har skabt en pengestærk klimafond, der i sit første leveår har støttet en række ngo’er, som går hårdt efter bankerne. KR Foundation skal bidrage til at fjerne de grundlæggende årsager til klimaforandringerne, som ligger i de økonomiske systemer. ”Klimaspørgsmålet kommer til at fylde mere og mere i den finansielle sektor”, siger fondens bestyrelsesformand, Connie Hedegaard.


Stærkt bankkritiske græsrodsorganisationer har det seneste år nydt godt af donationer fra Velux-familiens nyeste almennyttige fond, KR Foundation. Med én milliard kr. i ryggen, og tidligere EU-kommissær, Connie Hedegaard i spidsen, har fonden fået til opgave at bidrage til at fjerne nogle af de grundliggende årsager til verdens menneskeskabte klimaproblemer.

Siden familien Kann-Rasmussen stiftede fonden i december 2014 er mere end hver fjerde af fondens 42 donationer gået til forskningsprojekter eller græsrodsorganisationer, som kritiserer den finansielle sektor for at holde liv i producenterne af fossile brændstoffer. Eller for at sektoren på grund af sine konstant stigende udlån og høje afkastkrav er den primære drivkraft i det voksende overforbrug af klodens ressourcer.

Næstformanden i bestyrelsen er Astrid Kann-Rasmussen, der tilhører tredje generation i Velux-dynastiet. Derudover sidder tre akademiske, internationale eksperter inden for miljø og økonomi i bestyrelsen, som har doneret ca. 100 millioner kr. til projekter, som lever op til fondens formål.

”KR Foundation er sat i verden for at støtte noget, som går til ’the root causes’ af klimaforandringerne. Det handler om de mere strukturelle ting, der skal ændres for at gøre noget ved klimaforandringerne. Det skal være noget, der ændrer måden, vi som samfund gør tingene på eller noget, der identificerer barrierer for, at vi hurtigere og mere effektivt kan gøre noget ved klimaforandringerne”, forklarer bestyrelsesformand Connie Hedegaard.

Ifølge fonden skal kernen i klimaproblemerne findes i det moderne økonomiske system, som på grund af markedsfejl og kortsigtede investeringshorisonter er skyld i skadelige CO2-udledninger fra særligt kul-, olie- og gasindustrien.

Banker er nøglen til mindre CO2

Flere af de organisationer, som har fået del i KR Foundations donationer, arbejder netop for at presse banker, eksportkreditinstitutter og pensionsselskaber til at holde deres kapital ude af fossile brændstoffer. Det fokus skyldes, at bestyrelsen i det første år har arbejdet ud fra to temaer, forklarer Connie Hedegaard.

”Det ene tema har været udfasning og afvikling af subsidier til fossile brændstoffer. Det andet er ’divest –invest’, som handler om at få investeringerne til i højere grad at gå i den rigtige retning af det, vi har brug for i fremtiden. Nemlig det som 195 lande skrev under på ved COP21 i Paris, at vi skal i retning af et lav-emissionssamfund. Det kan man gøre ved at afinvestere i olie- og kuløkonomi og i stedet investere i det, der skal være fremtidens økonomi”, siger hun.

Blandt de organisationer, som KR Foundation har støttet er hollandske BankTrack, som overvåger bankernes klimaskadelige udlånsforretninger. BankTrack har både Danske Bank og Nordea på deres sorte liste. I samme stil er den tyske miljøorganisation Urgewald, som står bag en liste over banker, de kalder klimadræbere, The Top Twenty Climate Killer Banks, fordi de finansierer kulindustrien. Andre eksempler er britiske ShareAction og Capital Institute i USA, som arbejder for et transformere det finansielle system, så der skabes en mere bæredygtig økonomi.

”Meningen med fonden, sådan som det også er tænkt fra familiens side, er netop, at den skal kunne støtte noget helt anderledes, som ellers ikke ville kunne nyde fremme. Det er meningen, at det skal være ret rummeligt det, som fonden kan støtte”, siger Connie Hedegaard, der dog understreger, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer ikke nødvendigvis er enige med alle de ngo’er, som de støtter.

Men Connie Hedegaard mener, at den øgede klimaopmærksomhed blandt størstedelen af verdens lande helt automatisk kommer til at indvirke på den finansielle sektors investeringsbeslutninger:

”Centralbankdirektøren i Bank of England, Mark Carney, kan f.eks. efterhånden ikke holde en tale om økonomi uden at nævne, at vi ikke har prissat risikoen ved klimaforandringer godt nok, og at det kommer til at koste os meget store tab, hvis ikke vi begynder at omlægge investeringerne. Det er jo noget, der i den grad bliver hørt i hele den finansielle verden,” siger Connie Hedegaard.

Ikke et ’easy fix’

En af dem, der til dagligt beskæftiger sig med netop investeringer og klimaproblemerne i den finansielle verden ‎er Sasja Beslik, som regnes for en af Sveriges førende eksperter inden for Corporate Social Responsibility. Han er samtidig Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management i Stockholm.

Sajsa Beslik er et langt stykke hen ad vejen enig i Connie Hedegaards og KR Foundations syn på den finansielle sektors rolle i klimaløsningerne:

”Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i at adressere klimaforandringerne og i at finde fremtidens løsninger. I hjertet af markedsøkonomien har du den finansielle sektor, og for at allokere ressourcer er du afhængig af dens kapitalstrømme. Hvis vi skal nå til den grønne omstilling, så bliver den finansielle sektor nødt til gradvist at re-allokere investeringerne”, siger han og understreger, at Nordea allerede for godt et år siden besluttede helt at droppe finansiering af virksomheder, der primært er afhængige af kul.

Men Sasja Beslik mener derimod, at divest- invest-bølgen, som KR Foundation er en del af, overser en række problemer:

”Ved at ekskludere samtlige selskaber i olie- og gasindustrien her og nu opnår du, at en masse mennesker mister deres arbejde. Det er ikke investeringsmæssigt fornuftigt, og det er heller ikke fornuftigt ud fra et socialt perspektiv. Det handler om transition, og man skal også tænke på, at nogle virksomheder i olieindustrierne er bedre end andre. Nogle bruger bedre teknologier, nogle forsøger at diversificere deres produktion ved at satse på flere typer af energikilder.”

Han peger desuden på, at det kun er en lille del af olieproduktionen, der er på private hænder.

”Folk tror, at fordi vi ekskluderer 200 olie- og gasvirksomheder, så gør vi noget ved klimaforandringerne. Men sådan er det ikke. Hvad med de 90 procent, som er ejet af suveræne stater. De er ikke på børsen. Den eneste måde, du kan gøre noget ved dem, er ved at boykotte enkelte landes statsobligationer”, siger han.

Sasja Beslik mener, at man bliver nødt til at have tålmodighed og bruge de redskaber, som den finansielle sektor råder over:

”Vi er allerede ved at ændre vores investeringsmodeller, og vi ændrer vores analyseværktøjer. Men man skal også huske på, at det her system er opbygget over de seneste hundrede år. Og det vil tage noget tid for os at gennemføre nye værdiansættelsesmodeller og den nødvendige re-allokering af kapital. Men ngo’erne ser ikke altid det reelle billede af, hvordan tingene hænger sammen. De tror ofte, at det er et ’easy fix’. Men det er det ikke, det er mere kompliceret ”, siger Sasja Beslik

Klima fylder mere i finansverdenen

Klimaproblemerne er også på dagsordenen hos arbejdstagersiden i den finansielle sektor. Det fortæller næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, der også er præsident i UNI Europa Finance.

”Hvis klimaforandringerne forstætter vil det sætte gang i nogle folkevandringer fra det afrikanske kontinent, som overgår alt, hvad vi ser lige nu under flygtningekrisen. Også af den grund er det noget, der optager fagbevægelsen på globalt plan,” siger Michael Budolfsen.

Men han mener dog ikke, at KR Foundation og de bankkritiske ngo’ers tilgang til klimaproblemet er den rigtige måde at løse problemet på.

”Det er helt åbenlyst, at der skal gøres noget ved klimaproblemet. Men hvis nu for eksempel OK Benzin kommer til Danske Bank og vil drøfte et kundeforhold, er det så virkelig KR Foundations holdning, at banken skal sige nej, fordi den ikke går ind for olieselskaber?”, siger Michael Budolfsen.

Han mener, at problemet primært skal løses gennem lovgivning eller via FNs Principper for Ansvarlige Investeringer, UNPRI.

”Hvis nu ngo’erne prøver at tænke det her i et større perspektiv, så tror jeg ikke, de ønsker et system, hvor det er bankerne selv, der analyserer samfundet og afgør, hvad de må investere i og hvad de ikke må. Men hvis man synes, at det er via bankerne, man kan stoppe klimaforandringerne, så må det være regulering, der skal til,” siger han og nævner Basel-reglerne, som en mulighed:

”En måde at regulere på er jo, at myndighederne stiller højere kapitalkrav til bankerne for udlån til kul- og olieindustrien. Så vil prisen automatisk stige, og det betyder enten færre udlån eller også bliver olieselskaberne mindre rentable,” siger Michael Budolfsen.

Connie Hedegaard er enig i, at løsningerne på klimaproblemerne ikke er så enkle, og derfor støtter KR Foundation også forskning, som undersøger de langsigtede konsekvenser af at afinvestere fra olieindustrien:

”Vi har for eksempel støttet Smith School of Enterprise på University of Oxford. De forsker i hvad der egentlig sker på længere sigt, når banker trækker sig ud af fossile aktier. Bliver aktierne blot overtaget af endnu mere forurenende producenter, som ikke diversificerer til rene energiformer? De undersøger mere i dybden, hvad der ligger i den divest -invest-debat, der kører i ngo-miljøet. For måske er det ikke så enkelt endda”, siger Connie Hedegaard.

Hun har desuden forståelse for, at den finansielle sektor siden 2008 har været optaget af og bekymret over den finansielle krise og den efterfølgende regulering af sektoren.

”Jeg tror bestemt ikke, at klimaet er det eneste folk i sektoren tænker på, men jeg tror, at ledelserne rundt omkring i den finansielle sektor er begyndt at forholde sig klimaspørgsmålet. De gør det ikke ud fra en altruistisk idé om, at vi også må gøre noget for klimaet. De gør det, fordi de begynder at kunne se, det er en økonomisk dårlig forretning eksempelvis at have for mange penge bundet i kul. Og derfor tror jeg, at klimaspørgsmålet er noget, man bliver nødt til at forholde sig til, hvis man er en ansvarlig virksomhed og derfor tror jeg også, at det kommer til at fylde mere og mere i den finansielle sektor”, siger Connie Hedegaard.

Læs mere om emnet i Magasinet Finans, der udkommer fredag den 18. marts

Bankkritiske Ngo’er, der får penge af KR Fonden:
· Bank Track - hjemmeside
· Positive Money - hjemmeside 
· Share Action - hjemmeside  
· New Economics Foundation - hjemmeside 
· Bank Information Centre - hjemmeside 
· Both Ends - hjemmeside 
· Asset Owners Disclosure Project - hjemmeside 
· Capital Institute - hjemmeside 
· As You Sow - hjemmeside 
· Climate Action Network International - hjemmeside
· Global Alliance for Banking on Values - hjemmeside
· Urgewald - hjemmeside 

Velux-pengetank står bag KR Foundation
KR Foundation er stiftet af Villum Fonden, med en 1 mia. kr. over ti år.
Fonden har sit navn efter Villum Kann-Rasmussen, der er grundlægger af VELUX og VKR-Holding.
Villum- og Veluxfondene fik i 2014 ekstraordinær udlodning fra VKR-holding A/S på 3,6 mia. kr. samt aktieudbytte på 450 mio. kr. De uddeler årligt ca. 1 mia. kr. til en række almennyttige formål.
KR Foundation er specialiseret på klima, har base i København, men arbejder internationalt.