16-01-2017

Bankerne venter i spænding

Offentliggørelsen af Baselkomiteens kapitalkrav, der blev udskudt i begyndelsen af januar, kan – hvis de bliver politisk vedtaget -  potentielt koste mange tusind finansjob.

Af
Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
 

​Hvad kommer Baselkomiteen frem til af kapitalkrav? Det er et af de store spørgsmål, den finansielle sektor i spænding venter på at få afklaret og afgjort i 2017. Det handler om en opdatering af Basel III-krav, og det gælder polstring, så sektoren er robust og ikke falder for den første vind. Det handler om sikkerheder og risikovægtning af aktiver. Det handler om en fornuftig balance, så polstringen hverken er for tyk eller for tynd. Hvis den er for tynd, har vi balladen med krakkede banker, er den for tyk, koster det bankerne penge og gør det både sværere og dyrere for virksomheder og andet godtfolk at låne, ligesom det vil koste job.

Flere gange er afklaringen udsat, og mødet først på året blev udsat. Målet er dog, så vidt vides, stadig at nå et kompromis inden udgangen af første kvartal 2017.

Det udestående spørgsmål er det såkaldte "kapitalgulv". Det er en mindstegrænse for, hvor lavt bankerne kan risikovægte selv aktiver, som anses for at være meget lidt risikable. Det er her de danske realkreditobligationer kommer ind i spillet.

Ifølge ugemagasinet Economist er amerikanske og europæiske bankmyndigheder uenige om, hvor højt det skal ligge. Det første udspil var, at det skulle ligge mellem 60 og 90 procent. Man prøvede uden succes at nå et kompromis, der gradvist skulle lande det på 75 procent over fire år med start i 2021. (Procentsatserne angiver, hvordan man skal vægte risikoen).

De amerikanske myndigheder siger o.k. - måske fordi det kun er de største amerikanske banker, der her er omfattet af Baselkravene. De europæiske myndigheder er ikke glade for det. Således har FinansDanmark (sammenslutningen af Finansrådet og Realkreditrådet) tidligere regnet ud, at et kapitalgulv på 80 procent vil indebære en stigning i kapitalkravet for danske institutter alene på 130 mia. kr. og en reduktion i beskæftigelsen på omkring 15.000 medarbejdere.

TAGS:

Finansiel sektor; Sektorens udvikling; Sektorvilkår