26-01-2016 |  Af Helle Baagø, freelancejournalist

Bankernes dna skal kodes om

Fintech tvinger banksektoren til at ændre sig indefra, mener Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo Bank. ”Det kan give de etablerede banker et umådeligt konkurrencefortrin, hvis de får indarbejdet den digitale dna”, siger hun.

​Lone Fønss Schrøder er en erhvervskvinde, der praktiserer, hvad hun prædiker. Som medstifter af to fintech-virksomheder og medejer af en tredje arbejder hun helt ned i substansen for at forstå, hvad digitalisering kommer til at gøre ved bankverdenen.

"Skal du som bestyrelsesformand være en god sparringspartner, må du skaffe dig en digital bagage. For mig betyder det at have fingrene dybt nede i kreativiteten og tankerne bag digitale produkter for at opnå den nødvendige kompetence", siger bestyrelsesformanden for Saxo Bank, der blev valgt til posten i april 2015.

En rolle som "styrmand" i Danmarks førstefødte digitale bank er et godt udgangspunkt for at arbejde med digital omstilling i finanssektoren, fastslår Lone Fønss Schrøder. Men hun fremhæver samtidig, at ingen, heller ikke Saxo Bank, kan hvile på laurbærrene og på resultater, som blev skabt i går.

Nye produkter skal konstant ligge i pipelinen. Fornyelse er et vilkår i banksektoren, som angiveligt bliver den næste, der rammes af "disruption".

 

Skyggebanker

Men hvor omvæltningerne fremkalder bekymring hos mange, bruger Lone Fønss Schrøder ordet "interessant" om udviklingen.

Hun peger på, at udfordringerne blandt andet kommer fra de nye "shadow banks" (private virksomheder med banklignende servicer, redaktionen). Skyggebankernes nye digitale tilbud æder sig ind på bankernes forretning.

"Både shadow banks og de nye fintech-startups er ikke belastet af en dna, som omfatter traditionel bankforståelse. Netop derfor kan de tillade sig at arbejde med digital kreativitet på en anden måde end eksisterende bankvirksomheder", siger Saxo Banks bestyrelsesformand.

Hun fremhæver samtidig, at udviklingen i Basel-regimet (internationale regler om blandt andet bankers minimumskapital, redaktionen) betyder, at også den type virksomheder bliver reguleret i fremtiden.

"Det kan give de etablerede banker et umådeligt konkurrencefortrin, hvis de får indarbejdet den digitale dna", siger hun.

For hende er den indlysende sandhed, at betaling er noget, som kommer til at foregå via mobiltelefonen, og at kunderne er fuldstændig ligeglade med, hvilken bank eller virksomhed der tilbyder platformen, bare den fungerer, og man kan have tillid til den.

"Den nye digitale forbruger accepterer ikke, at han eller hun skal betale for transaktioner. Og når indtægterne fra transaktioner vil nærme sig nul, er spørgsmålet jo, hvor banken fremover skal tjene sine penge. Skal bankerne overleve, skal de især forstå, at kunderne holder af smidige digitale produkter, der løser problemer med et enkelt klik, gør svære arbejdsprocesser overskuelige og giver adgang til netværk, hvor man kan hente råd og inspiration. Bankerne skal fungere som netværkskoordinatorer og bygge deres betalte servicer oven på transparente platforme", siger hun.

Ud over arbejdet med de to fintech-virksomheder er hun selv i gang med at sætte sig ind i, hvad kodning og programmering er. 

"Jeg vil ikke acceptere, at man ikke kan være med, hvis man er født før år 2000!"

 

Læren fra Nokia

For at komme med i det digitale kapløb investerer mange banker i eksterne inkubatormiljøer, som driver nye digitale produkter frem.

Men banken skal også arbejde systematisk med at sikre, at den internt er i stand til at arbejde innovativt. Også selvom den, som Lone Fønss Schrøder formulerer det, skal slå krøller på sig selv.

"Nokia er et godt eksempel på, at man kan miste alt, hvis ikke man tør gå nye veje. Nokia har taget turen fra at producere gummistøvler til at fremstille mobiltelefoner, men forsømte undervejs at sikre plads til fornyelse i den interne tankegang", siger hun.

At fremelske en digital revolution i en traditionel virksomhedskultur handler blandt andet om at åbne sig over for nye typer af medarbejdere.

"Man skal turde tage mennesker ind, der tænker digitalt. Banken må lære at interagere med programmører, der har et andet sprog end traditionelle salgsfolk.

Der skal bygges bro mellem de to verdener", siger hun.

 

Mangler fødekæde

Saxo Bank er sammen med blandt andre Finansforbundet, Nets, BEC, Finansrådet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) gået sammen om at gøre København til Nordens førende fintech-hovedstad.

Men Lone Fønss Schrøder peger på, at Danmark på ingen måde er førende, når det gælder digitalisering, blandt andet fordi der mangler en fødekæde af mennesker, der tænker digitalt.

At få bygget kodning og programmering ind i skoleuddannelsen allerede fra 1. klasse er efter hendes mening en forudsætning for, at Danmark vil være at finde blandt spydspidserne inden for fintech.

"Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Danmark til en metropol for digital udvikling og lægge kræfter i at få fat i gode hjerner, der kan trække andre med".

 

Lone Fønss Schrøder

Lone Fønss Schrøder er ud over at være bestyrelsesformand i Saxo Bank medlem af bestyrelsen i Ikea, Volvo og Schneider Electric. Hun er Senior Advisor for Credit Suisse og medstifter af det sociale netværk myhousebook.com, fintech-produktet CashWorks (sammen med den tidligere Skype-investor Morten Lund) og medejer af den digitale forhandlerplatform Tradeshift (sammen med virksomhedens CEO, Christian Lanng). Lone Fønss Schrøder var Senior Vice President i A.P. Møller – Mærsk fra 1982 til 2004 og har tidligere siddet i bestyrelsen for DSB, Vattenfall og norske Kværner ASA. Hun var administrerende direktør i det svenske rederi Wallenius Lines AB fra 2005 til 2010.


Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom i 1985 og cand.jur. i 1988.