15-03-2016 |  Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Bankerne blomstrer af overskud

2015 var et godt år for bankernes økonomi. De er stadig lidt pressede på indtægterne, men faldende nedskrivninger og stram udgiftsstyring skubber resultaterne opad. Bankerne forrenter flot deres egenkapital og er nu så velpolstrede, at aktionærerne får pæne udbytter, siger Finansforbundets økonom.

Det er efterhånden svært at bevare pessimismen, når man ser isoleret på bankernes økonomiske situation. Selvom der i 2015 var en lille tilbagegang på indtægterne, så steg det samlede resultat før skat med 13 milliarder kroner i forhold til året før. Det viser en gennemgang af 11 af de største pengeinstitutters årsregnskaber. (Se tabellen med tallene under artiklen her).

”Toplinjen er lidt under pres, som vi også har set det de seneste år. Men bankerne holder stramt i udgifterne, hvilket betyder, at i de institutter, hvor udgifterne stiger, er det meget begrænset. Derfor er det i høj grad faldende nedskrivninger samt kursreguleringer, der er afgørende for, hvordan den enkelte bank klarer sig på bundlinjen”, siger økonom i Finansforbundet Klaus Mosekjær Madsen.

Samtlige 11 banker i opgørelsen har lavere nedskrivninger på udlån end året før. I både Nykredit Bank og Danske Bank er kundernes kreditkvalitet nu så god, at begge institutter har tilbageført tidligere nedskrivninger og indkasserer dermed en indtægt på den konto.

Samlet set er nedskrivningerne på udlån faldet med 6,3 milliarder kroner, hvilket bærer en stor del af resultatfremgangen.

Kun Nordea Bank Danmark A/S går nævneværdigt tilbage på resultatet i forhold til året før. Selvom overskuddet er på hele 4,3 milliarder kroner, er der tale om et fald på 1,5 milliarder kroner. Men det skal dog ses i sammenhæng med, at Nordea Bank Danmark i 2014 havde en ekstraordinær indtægt på 2,8 milliarder kroner fra salget af sin aktiepost på 20 procent af Nets Holding A/S.

Neden under bankernes resultatopgørelser er der flere tegn på en ny og stabiliseret økonomisk situation for bankerne, påpeger Klaus Mosekjær Madsen:

”Når vi kigger på bankernes balancer og likviditet, så kan vi se, at de nu er nået til et punkt, hvor de igen begynder at udbetale store udbytter til aktionærerneog laver aktietilbagekøbsprogrammer. Det er et tegn på, at sektoren i dag er et andet sted. Den tjener ret gode penge og har ikke rigtig behov for at opbygge mere kapital. Bankerne er sådan set ret velpolstrede nu”, siger han.

Finansforbundets formand efterlyser en mere offensiv tankegang fra pengeinstitutterne.

”Det er positivt, at det går i den rigtige retning for pengeinstitutterne. Nu vil det klæde virksomhederne, hvis man begyndte at tænke i udvikling og vækst og ikke blot i afkast t il aktionærerne”, siger Kent Petersen.

Lav inflation, høj kapitalrente

De gode årsresultater giver sig også udslag på nogle af nøgletallene. Opgørelsen viser, at bortset fra Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og Sparekassen Kronjylland ligger institutternes egenkapitalforrentning på mellem 10 og 14 procent. Dog skiller Ringkjøbing Landbobank sig ud med en forrentning på næsten 20 procent.

De nøgletal er endda endnu bedre end som så. For selvom bankernes indtjeningsmuligheder i flere år har været vanskeliggjort af de meget lave renter, så betyder lavrenteøkonomien samtidig, at forrentningen af egenkapitalen er højere, end den umiddelbart ser ud til, forklarer Klaus Mosekjær Madsen:

”Vi er i en situation, hvor renten er meget lav, og en af grundene til det er, at inflationen også er meget lav. Men det betyder omvendt også, at den reale, inflationsrensede værdi af egenkapitalens forrentning er højere end i en normal situation med eksempelvis 3 procent inflation.”

Det seneste år har forbrugerpriserne nærmest stået stille i Danmark, hvilket har givet en årlig inflation på kun 0,2 procent. For hele EU var tallet 0,3 procent. Derimod ligger inflationen eksempelvis i Norge på et mere normalt niveau og er nu på 3,1 procent, viser de EU-harmoniserede pristal fra januar ifølge Danmarks Statistik.

For bankerne betyder det, at de skal tjene færre penge for at opnå den samme reale forrentning, som er den virkelighed, investorerne forholder sig til.

”Så når bankerne i disse år klager over de lave renter, så skal man huske på, at en egenkapitalforrentning på 12 procent svarer til en forrentning på 15 procent i et år med normal inflation”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

På den baggrund forventer han også, at medarbejderreduktionerne fremover vil blive mindre. For selvom de 11 banker i opgørelsen reducerede medarbejderstaben med i alt 410 personer i løbet af 2015, så er det væsentlig færre end året før, hvor de samme institutter nedlagde over 1.000 arbejdspladser.

”Regnskaberne viser, at der stadig er en tendens til, at bankerne er pressede på rente- og gebyrindtægterne og derfor forsøger at holde igen på udgiftssiden for at bevare status quo. Vi kan ikke sige, at medarbejderreduktionerne har stabiliseret sig endnu, men vi er ovre krisen også på det punkt. Vi må forvente, at der fortsat sker en glidning i sektoren, fordi man går mere over til it-løsninger, og der bliver færre filialer, mens nye stillingstyper vil være i vækst”, siger Klaus Mosekjær Madsen.