28-02-2017

Bange for at blive afsløret

Når en rådgiver forhindres i at udarbejde den risikovurdering af et projekt, som han finder nødvendig, kan han blive ramt af skamfølelse. Og hvis skamfølelsen ikke håndteres rigtigt, kan det føre til sygemeldinger, siger forskeren Pernille Steen Pedersen.

Af
Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk
 

​"Jeg er bange for at blive afsløret i slet ikke at have styr på det, og jeg tænker, at de andre har forventninger om, at jeg kan mere, end jeg kan, og det er pinligt, simpelthen pinligt, at jeg ikke kan løse den her".

Sådan siger en af de stressramte, som cand.scient.pol. og ph.d. Pernille Steen Pedersen har interviewet i forbindelse med sit ph.d.-projekt om stressrelateret sygefravær. Hun har talt med medarbejdere fra forskellige brancher, blandt andet bankansatte, sygeplejersker, pædagoger og lærere. Fælles for mange af historierne er, at følelsen af skam ofte har været en ledsager i forløb, der er endt med en sygemelding.

"Skam er en almenmenneskelig følelse, der er knyttet til vores behov for at være elsket og tilhøre flokken og gør os samvittighedsfulde, men skam er overset i forhold til stress", siger Pernille Steen Pedersen, der i sin forskning har identificeret skammen som angsten for at blive afsløret i at være under niveau.

Skam kan opstå, når spændingen mellem ideal og de faktiske muligheder bliver for stor. Vi opdager, at vi ikke lever op til vores egne forventninger, og vi føler, at vi ikke har gjort, som vi burde gøre:
"Skam bliver vækket ved andre menneskers måde at dømme os på, eller som vi tror, at de dømmer os. Eller den opstår ud af vores egen hårde dom over os selv. Vi har den alle som en del af vores samvittighed, men den kan altså blive skadelig og gøre os syge, når den kommer til at fylde for meget", siger Pernille Steen Pedersen.

80-100-procentkonflikten

I finanssektoren kan forandringer være en udløsende faktor for stressrelateret sygefravær, når mange medarbejdere ikke længere kan præstere på den måde, som de er vant til. Pernille Pedersen kalder det 80-100-procentkonflikten:

"Det kan være en medarbejder i banken, som gerne vil bruge 10 timer på at løse en opgave, men det, ledelsen kræver, svarer kun til 4 timer, altså en 80-procentindsats, så medarbejderen skal gå på kompromis med sin faglighed".

I den finansielle sektor har Pernille Steen Pedersen set konflikten mellem en medarbejders egen faglige vurdering og loyalitet over for kunderne på den ene side og virksomhedens krav på den anden.

"Her så jeg, at folk begyndte at give sig selv skyld for, at de ikke kunne lave den perfekte præstation. Og jo mere anerkendelse, de fik, jo mere følte de sig som løgnere med tanken om, hvornår finder han ud af, at jeg jo ikke gør det godt nok".
"Problemet er, at lederen ikke havde fokus på at hjælpe medarbejderen til at kunne være i den lavere præstation. Lederen bliver nødt til at blive meget bedre til at hjælpe mennesker til at kunne være på deres arbejdsplads med de ressourcer, der er på et hvilket som helst tidspunkt".

Skyld og skam

Psykologer med interesse for skam er enige om, at skam har rod i barndommen, hvor barnet ubevidst frygter at blive afvist eller forladt, når forældrene kritiserer barnet. Til gengæld er det ret nyt at tale om skam i arbejdslivet, siger Pernille Steen Pedersen og forklarer:

"Skyld og skam er meget knyttet til vores behov for at være elsket, og det har noget med mig at gøre, at jeg ikke er værdig til at være her, og jeg skammer mig over den præstation, jeg bliver nødt til at levere".
Hun nævner forsikringssælgeren, hvor selskabet pludselig satte præmierne voldsomt op, så sælgeren følte, at hun ikke kunne stå inde for det produkt, hun skulle sælge.

Skammen er især kommet ind i arbejdslivet de seneste 20-30 år, hvor arbejdet er vigtigst for vores identitet. Sat på spidsen er der kærlighedsforhold på arbejdet, hvor vi giver hinanden krammere og skriver kærlig hilsen i mail, og arbejdsfællesskaber i hjemmet".
"Vi har fået en kultur, hvor den enkelte medarbejder har meget på spil og derfor kan blive vred eller ligefrem aggressiv på grund af en usikkerhed og angst for at falde igennem".

Når man har kærlighed med i arbejdslivet, følger skammen med.

Sin egen dommer

I finanssektoren er skam meget knyttet til, at man er sin egen værste dommer, hvis man ikke er tilfreds med sin præstation, der typisk er knyttet til opgaveløsningen.

"Bankmedarbejderen har høje faglige krav til, hvad det vil sige at lave en ordentlig risikoanalyse. Eller et ordentligt salgstilbud. Når man ikke får lov til at lave det, man selv synes er et ordentligt stykke arbejde, men kun 80 procent, skal man give afkald på trygheden ved det perfekte". Ifølge Pernille Steen Pedersen har lederne ikke nok fokus på den usikkerhed og frustration, der er, ved at skulle præstere 80 procent. Og det bliver værre, jo mere anerkendelse de får. En så sig selv som en løgner, når han fik anerkendelse.

"Jeg forstår anerkendelse på den måde, at en leder skal hjælpe medarbejderen til at få en realistisk vurdering af, hvad der kræves. Så anerkendelse handler lige så meget om at få medarbejderen til at levere det, der kræves, med god samvittighed".

En kvindelig medarbejder i et stort pengeinstitut siger:

"Min chef havde sagt til mig mange gange, at jeg skulle geare ned. Og at jeg skulle lade være med at bruge så lang tid på opgaverne. Men jeg kunne ikke lade være. Det følte jeg bare ikke, at jeg kunne".

Det er svært at ændre mennesker, der altid har fået at vide, at de skal tilstræbe 12-taller, og derfor siger Pernille Steen Pedersen, at lederen skal blive vikar for medarbejderens samvittighed ved at sige: Du skal udfylde et job, og jeg forstår, at det kan være svært, men det er mig, den falder tilbage på, fordi jeg har taget beslutningen.

"Lederen skal tage den dårlige samvittighed væk, og det gør man ikke ved at rose folk for det, de ikke selv kan anerkende", siger hun.

Præstationsskam

I sin bog "Slip stress ud af skammekrogen – Et forsvar for arbejdsfællesskabet" kalder Pernille Steen Pedersen den form for skam, der er relateret til opgaveløsning, for præstationsskam. Denne skamform er relateret til stressede medarbejdere, der er meget fokuseret på de præstationer, som vedkommende ikke har været tilfreds med.

"En leder dæmper præstationskravene ved at aflaste sin medarbejders samvittighed ved at tage en del af ansvaret for opgaveløsningen uden at overtage opgaven helt".

En leder skal påtage sig opgaven at "være vikar for medarbejderens samvittighed", så det ikke er overladt til den stressramte at sige fra, stå fast eller tænke positivt. Hvis en leder vil hjælpe en stressramt medarbejder, er det vigtigt med fokus på at forebygge den skamfølelse, som følger af dårlig samvittighed.

"Vi skal vide, at det handler om usikkerhed og utryghed, og at folk er pressede i dag, og det er vi, fordi vi har vores liv og sjæl med på arbejdet. Det er der ikke noget galt med, men vi skal håndtere det i arbejdsfællesskabet", siger Pernille Steen Pedersen.

TAGS:

Arbejdsmiljø; Stress; Psykisk arbejdsmiljø